Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Som Middel mod Mareridt brugte de gamle at skrive et Marekors med Kridt på den indvendige Side af Panelet i Alkovesengen. Det skulde skrives i ét Træk uden at løfte Kridtet. En Krampeknude blev lavet af et Stykke Sejlgarn på et Par Alens Længde. Det var sammenknyttet på begge Ender og lagt om Fingrene, så der på Midten fremkom en Knude og derudfra fire...
I Horby ved Holbæk brugte de at blande sand med hørfrø og strø det uden for døren, når en død blev baren ud af huset, for at han ikke skulde gå igjen. Når han så kom tilbage og vilde ind, skulde han pille hvert hørfro ud af sandet, og det tog jo tid. Imidlertid galede hanen, og så måtte han tilbage og kom ikke ind. I Kastrup blev det anvendt ved en...
Da Svenskerne oversvømmede egnen i 1657, var et hold landeværnsmænd satte til at modstå en trop. Svenskernes befalingsmænd red foran og ud på en barre, der havde lagt sig uden om kanalen; men her kan kun forståes »inden for« denne, at domme efter, hvad man nu ser daglig og har set i 40 år. Nu vidste en af landeværnsmændene jo nok, at fornævnte svenske...
1800 selve juleaften slog lynet ned i fløjen på Søgårds ladebygning, og denne brændte tillige medforpagterboligen. Intet kunde reddes, ej en gang ejerens ligvogn, der stod i et skur på fjælegulv. Ammidsbøl udtalte særlig ønske om at få den frelst, for at hans lig kunde blive ført standsmæssig til hans families ligkapel i Pungkjobing kirke. Men endskjøndt...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
Søvind
I Søllerød sogn findes en stor fordybning, som kaldes Stenkiste, og som synes at være anvendt i den hedenske tid til at opfange offerdyrenes blod i. Resen i. 22.
Søllerød
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
De tre Møer, der byggede Mejrup, Møborg og Måbjærg Kirker, anvendte dertil det halve af deres Formue. De ligger begravede i en Høj på Mejrup Kirkegård, der er lige østen for Kirken, og de tog den anden Halvdel af deres Penge med dem i Graven. Når Kirkerne bliver så forfaldne, at de ikke kan stå længere, vil Pengene komme for Dagens Lys, og der er endnu så...
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys hojt!»...
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved denne...
Da den store Lade på Frisenborg skulde bygges, påstod Grevinden overfor Bygmesteren, at han ikke forud kunde bestemme hvor mange Trænagler, der skulde anvendes til Tømmerarbejdet, hvilket den Gang ansåes for et stort Kunststykke. Dette påstod han dog at kunne, og et Væddemål blev indgået. Alle Naglerne blev så lavede forud og lagt i en forseglet Kasse....
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
For en halvtredsindstyve år siden indfandt en kone sig hos degnen i Lendum og bad ham lukke hende ind i kirken en aften efter solnedgang, idet hun foregav at ville samle noget af det sand, der fandtes forved alteret, og som var falden fra præstens støvler. Det skulde anvendes til et barn, som var forgjort. Men hun bad ham buske vel på, når han den aftalte...
I et hus på Måreskov, Herrested sogn på Fy en, havde man i gamle dage et vanført barn, en vanskabning, som var meget lille af vækst, men havde et uforholdsmæssigt stort hoved. Det var en dreng. Både faderen og moderen troede, det var en skifting, som ellefolkene havde forbyttet dem. For at formå disse til at bringe dem deres eget barn og hente skiftingen,...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Stenene af Rosborg er blevne anvendte til den store Bygning på Torvet i Viborg, som ligger lige ovenfor Latinskolen, og så til den Bygning, som Kantor Filipsen boer i, samt til én endnu. De blev kjørt dertil, og det er store svære Munkesten. Mønsted S., Fjends H. Edv. Hammershøj, Viborg.
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Det første kaffen kom på gang, var der en kone i Skjern, der havde fået et fjerdingspund kaffesager, men vidste ikke, hvordan de skulde anvendes. Så kom hun rendende om til min oldemoder og bad hende, om hun vilde ikke hjælpe at stege kaffebønnerne. I Vorgod var det til et bryllup, de fik kaffe, og imens var en kone gået hjem. Da hun kom tilbage, sagde de...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte sig...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres snit...
