Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fru Mette på Katholm havde forskrevet sig til den Slemme. Der var en trappe, som gik fra spisestuen og ned i kjælderen, men nu er muret efter, og så en dag, da Fanden skulde komme og hente hende, da sendte hun datteren ned i kjælderen for at tappe en kande vin. Da hun kommer derned, ligger der en stor sort hund på ankeret, men den gjorde hende ingenting....
En mand og en kone havde sådant et uheld med deres kreaturer, at det gik helt tilbage for dem. Så gik manden ude i mørkningen og var i skidt humør, og da kommer der en lille mantl til ham med en rod lue på og siger: "Aften." Ja, han kjendte ham ikke. "Ja, da er vi naboer, og a har hørt, det står sig ikke godt med dine kreaturer, men det vil a give dig råd...
De gamle havde tyregilde og tiendegilde. Tiendegildet var for hele pastoratet. Mændene samledes sognevis hos præsten, der skulde give en pot øl til hver gårdmand, og en halv pot til hver husmand. Så drak de øllet hos ham og fik brændevin og skåret smørrebrød til. Nu hentes øllet i ankere i præstegården og drikkes andensteds. Peder Svane, Hornum.
I on gård her vesterst i Farup by havde de en lille krumpen skrædder, der kjøbte hans kost inde ved aftægtsmanden. Da stormfloden kom, kravlede rieher to, skrædderen og aftægtsmanden, op på et lille bord, der stod derinde i æ dååns, og de fik brændevinsankeret med dem, det var jo det første, de tænkte på at redde. Det satte de midt imellem dem, og så...
Herfra og hen til Koed er en hel rad bakker, dem skal havet have skyllet op, for det har gået helt herind, hvilket er tydeligt nok at se. Der er fundet ankere og sejlematerialier herovre på Torsager mark. inger marif ravn, mapi-malene.
Et tysk Skib var løbet på Grund her ude nord for Kås Skov. Det var en rivende Storm, og så skulde der fire Mand ro ud med et Anker fra Skibet for at kaste det fast i Sandet og så se at rykke Skibet i Land. En Dreng, der skulde være med til det, vægrede sig ved at følge med. Så siger Styrmanden: »Å, det skal du ikke bryde dig om: hvis du drukner, så skal...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Den gamle Tyge Hansen her på Lundø sejlede med en Jagt for Per Rønbjærg i Skive. Han havde en Gårdbonisse om Bord, og ham kunde de se på, når det vilde give Storm og Modvind og sligt. Så havde han så travlt, så med ét og så med et andet og gik og pilrede ved det og smuttede omkring og skulde have alting gjort klart. Han havde ellers hans Ophold i...
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så kornmtr...
Her i Nørre-BindcsJev by indtraf et særegent tilfælde. Min faders søster, Hanne Pedersdatter, hun tjente hos nogle ældre folk, manden hed Anders Kristensen, og konen Maren Andersdatter. De brændte biændevin, men hver gang de skulde til at klare, så kom der en frø ind ad hønsehullet og satte sig på brændevinsankeret. Det var én gaug, og det var flere...
En mand fra Plovstrup var til stads for at kjøbe ind til et barsel. Så skulde han også have et anker brændevin med hjem, men det vilde han nok have smuglet over, og så lagde han det på æ undersæd (bunden af vognen) og lagde alle de andre sager oven på og en sæk møllekom øverst. Han havde en assistent liggende hjemme på kost, og han var med ham til stads....
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Mølleren i Kjærs molle, der tillige var kromand, havde ellefolk i hans kjælder. Han havde en avlskarl, der sagde ham det, men han vilde ikke tro det. Jo, der var noget, ihvad det var. Så gik han hen og råbte ned i kjælderen, at han vilde ikke have dem der. Da blev der sådant ros der nede. Manden siger nu til karlen, at han skal gå ned og se efter. Da...
Der var krig imellem Danmark og Sverige. En stor svensk flåde lå for anker i Albæks bugt og ventede på at overfalde nogle norske skibe, der fra Norge agtede sig til de danske kjøbstæder med deres varer. I Skagen så man allerede skibene i Vesterhavet og beregnede, at de næste dag vilde blive opsnappede af de Svenske. I denne nod beklagede de gode Skagboere...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Gamle Hans Kjærby, der er død for mange år siden, har fortalt, at da han var dreng og foer til søs med sin fader, var de en gang kommen hjem fra en rejse og lå på reden, og hele mandskabet var en aften gået i land undtagen Hans Kjærby. Han var netop nede uuder da;kket, da han hørte, at to gik op og ned ad dækket og talte med hinanden, og på røsten kunde...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var sat...
Et stykke fra kirken i Avnslev ved Nyborg findes Bundløse so. Man mener, den har ingen bund, og man har forsøgt at nå bunden med et mange favne langt reb, hvori der var bunden et anker, men uden resultat. Da man trak rebet op, var ankeret borte, og i stedet for hang der en hjærneskal. På det sted, hvor søen nu findes, lå der en gang en gård, og folkene...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 13032. Andreas Grisbæk, Farup.
Der har i ældre Tid været Sejlads fra Vesterhavet ind gjennem Kjærsgård Å til Skibsby. Manden i Kjærsgård Mølle det var Faderen til ham med den ene Arm havde en Gang Møllebyggeri, og så da han rejste, vilde de sejle hans Redskab i en Båd fra Møllen og ad Åen ud imod Havet og så et Stykke ad Havet til de kom til Skallerup Klit, hvor han boede. Som de...
Nørre-Bindslev Vendsyssel
