Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
Som vejret er den dag. Gerte Føjtens går, vil det være den dag, hun kommer, nemlig Bendikte dag, men på de tre mellemliggende dage vil vejret være ens og anderledes. F. D.
Holbækegn Tuse Næs
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Haver jeg forfaret af de ældste mænd her udi sognet, at de mindes, at de haver hørt i deres ungdom af deres forældre, at udi en høj here på marken ved navn Ullemosen, skal have været en person ved navn Rannil, hvilken der siden siges at være fangen af no^le hofmænd udi Biskopsbjærge, som lig^t-v hart derhos, formedelst nogen røg som gik af højen, som han...
Der var en kone i Slimminge, Gjørslev sogn, der gik om og tiggede, kun levede dårlig med sin mand og kavde en sygdom, som helt havde taget overhånd. Hun var udslået over hele kroppen, og når én bollen var lægt, brød en anden op. Det havde hun fået på følgende måde. Eu nabomand havde sådant uheld med kreaturer og tog så til en klog mand, der boede i byen....
Holger Danske skal sidde i Bulbjcerg og vil komme og frelse Danmark, når det er i stor nød og fare. En bonde gik en gang fra sit arbejde med en greb på nakken, men så gik han vild i klitten og traf omsider Bulbjærg, hvor han fandt en indgang og gik ind i bjærget. Der så han en gammel mand med et langt skjæg siddende ved et bord og stottende hovedet på...
Der var en mand, der var sa ond og hård ved hans kone, hun kunde ingen ting gjore ham til made, hun vilde endda stå på tæerne for ham i enhver retning. Endelig finder hun pa og siger, om han vilde ikke skrive det op hver dag, hvad hun skulde tage sig for. hun kunde ikke anderledes have det i hendes hoved. Jo, det kunde hun godt få, og han skriver hende da...
Tindre-Hans måtte i den tid, han tjente hos Mads Baskeriunpe, forrette mange svære hoveriture, og når den var på en 3 mil, var den sjælden forbi før ud på natten. En aften han sådan kom hjem, stod porten på vid gab, og da han havde gjort holdt, begyndte den bekjendte grå vædder at tage skaglerne af. Hans lagde ikke straks mærke til dens arbejde, men...
Udenfor Lellinge kirke ved den side, hvor kirkedoren var, havde der en gang lagt sig en lindorm, så folk ikke kunde komme i kirke. Et par karle prøvede rigtig nok på at springe over den, men den slog efter dem med stjærten. Dog slap de helskindede, men tårnet fik en revne, som kan ses den dag i dag. Nu fandt man vel en udvej og lavede en kirkedor ved den...
Ude på Rønhøj i Ovdrup hede stod en gang en kjæmpe og vilde med en stor sten slå tårnene af Ovdrup, Salling og Næsborg kirker. De to sydligste kirker, Ovdrup og Salling, slog han tårnene af; men stenen gik osten om Næsborg og ligger ude i Næsborg kjær, og kjæmpens fingre sidder kjendt i stenen. Dette sagn fortælles også noget anderledes: Én gang boede der...
Dot var for en enkekone, a var ude at lukke af og lave dør og gulv o. s. v:, a var nu ikke bange for det, men a havde ingen god tro til hende. Hun lever endnu og har fået det ene lår i stykker og kan ikke få det lægt. Hun vilde lave kaffepunser til mig, mens a var der, men a vilde ikke drikke dem. Så siger hun: »A har ikke lavet dem anderledes, end a kan...
Vises der at have været adskillige herregårde, som er: Osten ved Lundsby haver været en, hvorpå haver boet fru Mette (som der menes), der havde trætte med Gråsvend om en guldstol, som hun lod sætte i kirken. Ved A/W haver en anden herregård været, hvorpå Tule Vognsen skulde have boet, og endnu er cn liden mose, hvor der graves torv og kaldes endnu Tulcs...
Bliver noget stjålet, og de ej anderledes kankornrnepå spor efter tyven, søger de gjærne én, der kan vise igjen, og hvo kan fortænke dem i, om deanvender ethvert middel for at få deres armod tilbage. For nærværende tid har en skjærsliber i Horsens den meste søgning, præsten i Horsens kunde trukket den til sig, hvis han vilde benyttet det rygte, han ved en...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Der var en mand i Losning, han og hans datter havde noget sammen, og børnene skulde de have begravet i dølgsmål. Den gang han var død, blev datteren gift, og så gik han igjen og vilde ligefrem gå i sengen til ægteparret. Manden havde dog sådan magt over gjengangeren, at han formelig kunde drive ham ud. Så en dag i aftningen, de stod og forkede hø af,...
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
I Sejerslev i Nørre-herred på Mors var folk slemme til at spille kort. Så var det en aften de spillede hos Henrik i Kalvhave, at derkom en fremmed mand ind, som bad om afspille med, hvad han også fik lov til. Men han kunde ikke lide de kort, sorn hedder Klører, for de lignede et kors, og han lod dem derfor falde ned under bordet. Men sådanne øvede...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
Skaden og skovduen . . . ikke mere end to pinde over hinanden, for duen råbte: «Jeg tror, jeg kan! jeg tror, jeg kan! Jeg tror'ed, jeg tror'ed, jeg tror'ed !» Skaden boldt straks op. < Vist ka' du! vist ka' du! Det bliver din egen skade-skade-skade-skade-skade!» sagde skaden, tog sin ko og drog derfra. Duen skulde ikke have været så kojter (indbildsk),...
