Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
119 datasets found
Danish Keywords: and
Der er et Sted oppe vester på i Salling, der kaldes Rosdal. Der kom en Kræmmer igjennem den Dal, og så kommer der en Mand til ham og siger, at nu vilde han slå ham ihjel og tage hans Penge og hans Kram. »Nej det skal du ikke, for det bliver opdaget,« siger Kræmmeren. »Høhø, hvem skulde opdage det, der er ingen, som kan hverken høre eller se, hvad her går...
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske der...
Torslundegård, der nu er bygget op af ny, var bygget så kunstig med Tømmer, at det er næsten ikke til at beskrive. Den skal være bygget op af Svenskerne. I sin Tid boede her en Adelsmand, der hed Niels Bjælke, og som skal være bleven skudt ned i en Tørvegrav af den, der så blev gift med Enken. Mesinge S., Bjærge H. And. Kr. Kristiansens Moder, Torup.
Der var en mand, der hed Niels Skovfoged, han kunde vise igjen, når noget var tabt eller stjålet. Han kunde også stikke kniv og gaffel op i loftsbjælken og malke mælk af gaflen og blod af kniven. En gang havde han givet sig af med at vise nogle ænder igjen, der var blevne henne; men det kom han skidt fra, da han havde båret sig fejl ad, og et helt år...
Fælsted Sundeved
En mand på Endelave gik en dag ved aftentide ud til en mose for at skyde ænder. Da han kom derud, så han også en del ænder, som han skød på; men dette lod ikke til at forurolige dem i mindste måde, de vedblev helt rolig at flyde omkring på vandet, og med det samme kom der en forbavsende mængde ænder flyvende fra alle kanter og satte sig i mosen. Manden...
1 Underup var der to Koner, som i sin Tid blev meget uenige, og undsagde sådan hinanden, at hvis de ikke kunde hævne sig på hinanden i dette Liv, så skulde de gjøre det i det andet. Kort efter blev den ene af dem syg, og så kom den anden til hende og bad om Nåde, og om de kunde tilgive hinanden. Men den syge var så hård, at hun sagde nej, »jeg udforer min...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De havde...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter at...
Pastor Niels Lang i Vilslev havde en dreng gående. Det var en fuldvoksen karl, men gik des uagtet uuder navnet dreng, fordi han havde gået i præstegården i Langs faders og broders tid. Derfor havde han stor frihed og var uudertiden nysgjerrig. Han fik en søndag fat i Cyprianus og læste sålænge, til der kom en and ind og satte sig på hans skulder og vilde...
Vorter. Når man er befængt med vorter, går man til en dam, hvori der svømmer ænder eller gjæs. Man medbringer nogle ærter, som man lader trille over vorterne ud i vandet. Når de svømmende fugle æder kornene, går vorterne bort. J. D. Jensen.
Vindblæs ved Løgstør
Marts tåge gjør and regnfuldt. Th. J.
De gamle Grever på Gram har altid haft Titel af Marskal og boet her, men for det meste ligget ved de danske Armeer. I Grev Skaks Tid havde han Soldater her. De har diget Markerne og Skovene ind. Når de var færdige med sådant noget, så drog de af igjen. Grevinden blev her derimod, og hun regjerede. Hun var så hård ved Bønderne og befalte dem at møde der...
En and sad en gang på nogle penge ude i Li Sande, sådan kaldes en sandbrink nede osten for Ligård. Da kom der en mand derom og så det. Han trak hans kjole af og lagde ved siden af, og så tog han hans luffer på og tog ved anden med og satte den så over på hans kjole, snappede i en fart pengene og gik. Så siger anden: "Havde du ikke taget mig så let og sat...
Da jeg var en 16 År, var jeg og Hans Jakob ude i Bremårstorne (der hører til Bremårsgård) at skyde Ænder. Da vi havde ligget så meget som en halv Times Tid, så siger Hans Jakob: »Kan du se ham, der ligger oppe i Luften?« Jeg kunde ingen se. »Kan du se, der er han, det er Povls Niels — de to var så gode Venner —. Der ligger han jo, det er da sært, du kan...
En holstensk kræmmer gik omkring med kram og loserede en nat i en gård, der hedder Sæbygårds mølle. Der blev han henne, og det gik jo sådan til, at de slog ham ihjel. Da de vilde slæbe ham ud og putte ham ned i mølledammen, var han endnu ikke rigtig død, og så sagde han: »De fugle, der flyver her oven over, de skal være mine vidner.« Så stod det hen en...
Min Mands Fader lå nede i Bør ved Annexgården og skulde skyde Ænder tillige med Ole Pedersen. Ligesom de ligger der, så kommer der sådan Susen og Brusen i Luften, og det gav sådan et Bulder i Bakken, som om det hele skulde ramle sammen. Men de så ikke noget. De tog nu begge til Harens Gevær, og så hørte de ikke mere. 1906. Kirsten Olesen, Ovrø.
Min Svigersøn fortalte en Gang, at de var gået ned til Stranden for at skyde Ænder en Aftenstund, og hans Bedstefader, som var med, gik så op i en Gård, hvor en Kone var død, og skulde pinde hendes Kiste til. Da kom der inde fra Gården omtrent en Snes bitte små Poge med Pikkelhuer på, holdens hverandre i Hænderne og hoppede og sprang, og så forsvandt de...
Gjæs og ænder nia ikke bogynde at ruge, Når månen er halv, for sa bliver der mange navlennger, der som bekjendt ikke kan love. N. Kr. Pedersen, br.
Grynderup Strandby ved Løgstør