Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er da...
Amtmanden fra Ringkjøbing havde været i Viborg til snapsting, og kom pa hjemvejen ind i Hagebro kro for at få lidt at leve af. Da han nu har krævet ind, hvad han ønsker sig, føjer han til: "Men så lidt skidt i som mulig. < Det sagde værtinden ingen ting til; men da hun bad ham sætte sig til bordet, fandt han foruden maden en lille tallerken med skidt...
Der gik en gammel Nordmand omkring i Horsensegnen og bad, og han havde ellers ingen steds hjem. Han kom også jævnlig til Bygholm, hvor der boede en stiftamtmand, og han plejede at give ham noget. Men en gang der var selskab, kom Nordmanden ubelejlig, og så vilde amtmanden drive ham væk med hans pisk. Men da han kom ud på trappen og løftede pisken for at...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der hed Grabe, han lavede jo og mange kunster, te folk var ikke tjente med. Da han var død, var de ham derfor ikke ledig i Skanderborg, han drog jo omkring og gjorde dem besværlighed på sine tider. Så skulde de jo til at sagne over om at have ham manet, og de fik fat i Slanter-Lavst fra Blegind, som folk brugte...
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger du...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
Pastor Møller i Hjerk hans oldefader var så slem til at drikke. Det gik der nu ord af, og amtmand og biskop møder da en skjøn dag uden varsel. Præsten skal præke og har slet ikke tænkt over sin præken. Han får lejlighed til at hviske til degnen: »Syng en lang salme, degn!« og imens sidder han og mediterer. Så kom han på stolen og holdt en glimrende præken...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Sydvest for Byen på Marken ligger en stor Høj med mægtig store Sten omsat, hvorinden atter ere 3 ubevægelig store Stene, kaldet Gildhøj. Nordvest fra Byen ligger atter 2 store Høje foruden Stene, som kaldes Gishøje, af hvilke den østre Høj oven i er nedsjunken så dybt som et Menneskes Bæltested, da der og har været dem til, der og for kort Tid siden har...
Degnen Schaltx i Vindum havde en gang sagt noget om stiftamtmanden. Det blev indberettet til ham, og han lod et brev skrive til ham og satte sit navn under, hvori han tilsagde ham at møde på kontoret en bestemt dag. Men han kom ikke. Så lod amtmanden ham tilsige gjennem herredsfogden og sognefogden. Nu kom han. Så siger Schønheider: Men min gode mand,...
Engesvang Moselund
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: Gid Fanden havde dig. Da kogte det op i den gamle, og han siger: Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for mig...
Kristian Klampemager i Viborg var meget drikfældig. Når fruentimmeret, der var hos ham, havde fået ham i seng, kunde han springe ud af den igjen og løbe ud på gaden i det blotte linned. En dag mødte han amtmanden, idet denne gik ind ad en port. Goddag, deres høj-vejbårenhed! Amtmanden lod, som han hørte det ikke. A, gå så ad Helvede til, din...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. Jo,...
Pastor Stabell havde sendt et Fattigregnskab til Amtmand Poul Stemann, men fik det tilbage med Brev om, at det ikke var rigtigt. Stabell regnede det efter og sendte det så tilbage til Amtmanden med følgende Påtegning: »At Per ikke kan skrive, har jeg længe vidst, men at Poul ikke kan regne, det ved jeg først nu. Begnskabet er rigtigt. Stabell.« Den...
En mand fra Ose skulde kjøre hø op til Nørholm, og han havde taget alt for lidt på. Så kom ladefogden hen og fik fat i herremanden, det var amtmand Rosenørn, og viste ham det, og de fik et fiskegarn over læsset og forseglede det, og da det siden blev vejet, var der ikke nær nok på. Han fik en god tilrettevisning. En karl fra Agerkrog havde et par gode...
I Mwnkébjærgby og Bromme var en pastor Lund. Han lå stadig i krig med læreren i Mur.kebj., Bredal, og de klagede gjensidig over hinanden til amtmanden. Læreren blev da tilsagt til at møde hos Stemann. Han skjældte ham forfærdelig ud, og blev så ustandselig ved, at læreren ikke kunde få sagt andet end: Jeg beder meget undskylde, Deres .... Da amtmanden...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Svejrup Felsted Sønderjylland
