Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min oldefader, Pver Knudsen, der boede tæt op til Revninge kirkegård, en halv mil fra Kjertcminde, var en sondag aften gået hen i byen, og da han noget sent på aftenen gik hjem, så han til sin store forundring, at der brændte lys i kirken. Han stod stille en stund og grundede over, hvordan det kunde hænge sammen. Så endelig kom han i tanker om, at der om...
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: I dag kjører vi omkring og samler brændevin. Præsten fik nemlig en stor del dramme. En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
Der var en skrædder i Voldum en gang, han var henne i en gård i Alstrup at sy. Så kom der Tattere ind, den ene hed Engel, og han skulde da forestille at være manden, den anden hed Ingeborg. Så siger de goddag, og de bad om en almisse. Mens konen var henne at hente det, så siger skrædderen til dem: "Hvor er I to fra?" "Hvad siger du?" siger de. "A siger,...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog. Han...
En af Blixen - Fineckerne på Dallund havde dømt en bonde til at ride træhesten hver søndag. Bonden gik derfor op til præsten i Allesø, som var hans sognepræst, og spørger ham, om han ikke må komme til alters en søgnedag, da han jo iugentid kan komme om søndagen Præsten siger, at han må frit komme til alters, hvilken som helst søndag han vil, det vilde han...
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
På en mark ved Hulgård i Tørring sogn, Skodborg herred, findes i en høj en kilde, som kaldes hr. Rafns kilde. Herom fortæller et gammelt sagn, at da en præst, hr. Rafn, før reformationen holdt altergang, tabte han det indviede brød tilligemed æsken, hvori det lå, og straks sprang der en kilde frem på det sted, hvor han tabte brødet.
Pastor Bøtchcr i Barrit og Vrigstcd er der mange historier om. En søndag, da der var altergang, og han havde uddelt vinen til et hold, kom han anden gang. Da sagde én af altergjæsterne: Vi hår fåt. Død og pine, sagde præsten og rykkede hurtig bægeret til sig igjen. P. K. Thorsen. Fortalt af Lærer Lodsgård, Hjarnø.
Præsten i Skjæve hed Rothcnburg, og Degnen i Hugdrup hed Hvas. De to kom ikke godt ud af det med hinanden. Præstens Eftermand hed Kampmann. Heller ikke ham eller hans Kone, som hed Valborg, kunde Hvas komme ud af det med, så han må jo nok have været noget stridig. En Søndag det traf at være selve Majdag, var det en meget skarp Vind. Da Præsten og hans...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Der var en Kvinde i Nørre-Bindslev, hun hed Kirsten Kristensen, den Kone hun kunde gjøre mange Ting til Rette med Kreaturer og Folk, der led af visse Sygdomme, som Lægen ikke kunde hjælpe. Min Fader hed Frederik Pedersen, og han fortalte, at en Gang de sad i Alterdugen sammen, og Præsten kom og gav hende Brødet, da holdt hun hendes Lommeklæde for Munden...
