Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Per Olesen, der var omgangslærer i Sønder- og NørreVorupøre og Farieby, kaldtes i almindelighed vor frelser, og det øgenavn havde han fået ved en eksamen. Der var en stor masse børn at høre over, og de var meget uvidende, præsten spurgte dem til, men de vidste ikke noget. Endelig siger han : Men så må I da vide, hvem der er vor frelser. Da råber en stor...
På vejen fra Sigsgård til Nørre-Kongerslev går der også spøgelser. Flere folk kan fortælle om en pige, klædt i hvidt, der i almindelighed sidder på vejkanten. En vinteraften gik nogle tjenestefolk fra Nørre-Kongerslev for at besøge bekjendte i Sigsgård, det var en karl og to piger. Omtrent midt vejs fik karlen øje på den hvide pige, hun sad i sneen ved...
Kongerslev Himmerland
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke og...
Fårup
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Det var i Staby, hele præstegarden blev stjålet bort, så da den nye præst kom der i 1825, var der ikke en stump tilbage af den. Den gamle præst var meget drikfældig, og desuagtet blev han siddende i embedet. Det gik så vidt, at han opholdt sig i Ringkjobing de 6 dage om ugen, og det var ikke ualmindeligt der at se ham ligge i rendestenen. I almindelighed...
Ringkjøbing
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Hvidbjærg Salling
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
da-etk-jat_05_0_00050
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
Steffens morgen rejste folk sig i almindelighed kl. tre, fire for at komme op og gjøre spektakel, stoppe skorstenen for pigerne, så det kom til at røge, fjæle folks sager, kaste mog op for dørene O. S. v. Isak Svendsen, Ø.-Br.
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
På Borup Mark i Søndersted Sogn, i Husmand Lars Jensens søndre Lod, er en lille Banke, Trindbanke kaldet, hvori boer en mægtig Troldefamilie. Beboerne forsikre at have set dem ofte og beskrive dem som omtr. % à 1 Alen høje, sortegrå af Udseende eller Ansigtsfarve, sædvanligen gå påklædte med en rød Kabusse på Hovedet. Byerne der omkring er fulde af...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
Rokkedrejerens kone i Vedsted var en fæl heks. Mange gamle folk kan huske, hvordan hun kjørte til mølL med en trillebør. Hun satte sig i almindelighed oven på sækken og lod børen trille af sig selv. Nik. Chr.
Åby ved Åbybro
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i Tommes...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg ikke....
