Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Oppe i den vestlige udkant af Nordskoven i Horns herred har der for v
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Der er en Præst fra Mesinge druknet der ude ved Dæmningen, en Gang han red til Sogne. Den Gang var Drigstrup Annex til Mesinge. Hesten kom udenfor det almindelige Vadested på Tårup Strand og kom i noget Bløde. Så faldt den, og Præsten kom af den og kunde ikke redde sig. Det var om Efteråret, så vidt jeg husker, og det skulde være gået for sig ovre ved...
Der var en tyvebande i Dronninglund herred, som havde deres tilhold i et par huse i Stagsted mose (?) og blandt andet øvede deres røverier oppe i Allerup hakker og der gjemte deres tyvekoster. De kjørte omkring med vogne og stjal. Et sted kom de og røvede sengetojet, hvor en skrædder netop var at sy. Ean lå oppe i storstuen om natten, og da de nu rullede...
Om Hesselnied lade fortælles den almindelige historie om tommermanden. Han hugger en skjorte til, og så forlanger han, om hun kunde sy ham den uden nål og tråd. Hun siger nej, det kunde ingen. Ja, han kunde heller ikke bygge laden uden nagler, og her var de alle. Men hun havde taget én, og den kom til at mangle. Så måtte hun lade smede en jærnnagle og...
Fortællerens morfader bavde ord for at kunne lidt mere end almindelige, folk Nu havde pigerne kjærnet i to dage og ikke faet smør endda. Da blev han ærgerlig og bød. at de skulde gjøre etstoitbål i ovnen, og da det så flammede stærkest, tog han kjærnen for at slænge fløden der ind, men inden den kom ud af bøtten, var der smør. V. Benuike.
Det almindelige firben kaldes her en snære og betragtes med stor afsky. Man siger, at den vil krybe ned igjennem munden på sovende mennesker. De siges at høre ti| de dyr, som Fanden fik lov til at skabe, hvorfor man gjor Vorherre en stor tjeneste ved at ombringe dem og far til belønning syv synder afkvittede. Deres slægtning, den store skruptusse, er...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne og...
I Kværndrup kirke er der et kirkelam. Det ser ud som et almindeligt lam, kun med den forskjel, at det har så lang uld, så den slæber efter det. Det har sit leje over en af kirkens hvælvinger ved «det lille stanghul. > Her tik det forhen rent halm til sit leje hver lille-iuleaften. Mette Degns havde i sin tid den bestilling at bære halm op til...
Et af de mest bekjendte og almindelige Sagn her i Landet er om Kirkelammet, som findes næsten i enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne, ligesom Helhesten har Kirkegården under sin Beskyttelse. Hos os finder man også Spor af, at et Barn i Stedet for Lammet beskytter Kirken. Oprindelsen til disse Sagn må nok søges i den i den tidligere...
Ringkøbing amt
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Min broder fik 1839 plads i Boller molle som førstekarl og skulde have fjorten rigsdaler i løn. En karl, der havde været i tjenesten og ingen plads havde, kom der som andenkarl og skulde have otte rigsdaler. Jokum Kristensen, Sæsiug.
Sæsing Vendsyssel
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han kom,...
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
Det er almindeligt hos de gamle i sognene, at Gjemso i gamle dage haver været kaldet Broby, men af en hændelse skulde navnet forvendt blevet, ti der siges, at der en gang skulde en grif, som indbyggerne kalde en gam, kommet flyvendes og sat sig på et hojt bjærg hos byen, som kaldes Hellebjærget, og blev der siddendes hart ved to dage, og ingen midlertid...
Det var forhen meget almindeligt, når man gik fra Gilde om Natten, at tilbyde Lygtemanden en Treskilling (det skulde da i alt Fald være et ulige Antal) for at følge sig hjem. Gav de ham intet, så fulgte han dem ud i Mosen, og så kunde de gå der og tosse, til det blev Dag. Lærer P. Nielsen, Skuderløse.
En mand i Silkeborg-egnen fandt en gang en hugormekonge. Det var en forskrækkelig stor orm med manke som en hest. Han slog den nu ihjel og tog den hjem og kogte fedtet af den. Det fedt kom han i en skål og satte ind i et skab, for han vidste nok, at den første, som spiste af det, blev så grantsynet, at han kunde se meget, som andre folk ikke kunde se. Men...
Inden Biber Kanal blev gravet, havde Åen (Nips Å) sit gamle Udløb, og Skibene, der sejlende op ad den, kom sejlende forbi Ydre-Bjerrum, som den Gang var en større Gård. En Aftenstund kom et Fartoj dertil og lagde ind ved Gården, og en fin Dame steg i Land, der havde så mange Smykker og Kostbarheder på sig. Da hun var hoj frugtsommelig, forlangte hun at få...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
