Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da Vesterhavet 1825 var brudt gjennem landtangen ved Agger og Rønland, kom der mange for at se denne store naturforandring. Så kom der også en ung mand, som fik en Aggerbo, eller som han almindelig kaldtes en Havbo til at ro med sig over kanalen. Undervejs spurgte Havboen den fremmede: Mæ fålåw, hwæm æ dænhær mand? Jeg er en pastor Carstensen fra...
Lem Salling
Kræn Kaspersens kone i Rind var kommen ind et sted og sad og varmede hendes fødder, mens konen stod og bagede pandekager i kjøkkenet. Hun havde sat en stabel op på en hylde over kakkelovnen, og der tog den fremmede kvinde dem i hendes forklæde og rejste af med, for kjæltringkvinderne gik med forklæderne foldede op foran, så de var nemme at putte ned i. Da...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
I Håsum i Salling levede i sin tid en rig mand, ved navn N. T.; han boldt strengt på, at der skulde holdes bordbon ved måltiderne, ligesom han på søn- og helligdage læste prækener af Jesper Brochmands huspostille, som han næsten kunde udenad. Da han var barnlos, overlod han i en forholdsvis ung alder gården til en plejedatter, der blev gift med...
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Dæ bløw føst bøgged en bette bette hyf i Hagebrow. Da dær wa no så låndt igjæmmel æ heje te bowe sier - de wa snåer dænd jænnest ste, dæ war fræ Mæ/rop å så te en kam he/el ne/ed te Dawwbjære, så kam dær jo somtier en ængkeld ræjsendes å lose/red. Mæn dænd ku no alder blyww dær te àå, få dæ wa så møj spøgels, å dæ kam fiir kåål hwa? næt bærend mæ en...
Jeg har i min ungdomstid kjendt en gammel mand i Skarvild ved navn Peder Andersen, eller, som folk kaldte ham i daglig tale, Per Skomater. Han fortalte mig en gang, at han i sine yngre dage gjærne vilde gå på jagt, og så traf det sig en dag, da han vilde gå fra Skarrild kirke langs med storåen til Selstrup for at skyde ænder, at han endelig traf en and...
Abraham var den mest velhavende af rakkerne i Estvad. Han var blikkenslager. I sine yngre år havde han en gang i fuldskab torsken politiet i Skive, han havde slået det i hovedet med en træsko. Derfor kom han på vand og brød. Siden den tid blev han fuldstændig ædruelig. I sin høje alder giftede han sig med en kjøn og ung rakkerkvinde, der siden kom til at...
Karen Marie Hansdatter er født i Roost i Sønderjylland den 28de januar 1817. Hun blev gift med Peder Mathisen Eossen, og han døde 1887. Først var de hos moderen i Roost, siden sad de til leje, dels i Branderup og dels i Rurup, indtil de kjøbte stedet, hvor hun endnu bor. Efter mandens død fik sønnen ejendommen, men han led af krampetilfælde, og efter at...
Der var en mand på Tammestrtqh der hed Enevold Hvid, han havde gården i fæste og var noget mere end en almindelig bondemand. Han var så gudfrygtig, at ejerinden af godset, etatsrådinde Lichtenborg, kaldte ham den Guds mand Enevold. Han var tillige sådan en klog mand og doktrede noget. Tilmed kunde han også spå folk i hænder. Der var et kvindfolk af...
Et Himmelbrev. Denne Mand havde talt 3 Gange med Guds Engel. Første Gang og anden Gang var han som en Mand i brune Klæder og havde en sort Hat på Hovedet. Dette fortalte Just til Præsten og hans Datter, hvilke svarede Just, at dette havde været et Spøgelse. Da kom han benævnte tredie Gang og sagde: han var en Guds Engel, og han slog sin Kjortel til Side,...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Mens a var fårehyrde, da så a en bitte vrådrik komme ud fra Bitte-Hestkøj, og en bitte pige på min alder, der også gik og paste får, hun så ham også, og så rendte hun hjem, og a bag efter. Han kom fuslende ind ad kirkestien og havde en rød lue på, der stod lige i land; men ingen ben kunde vi se, han havde. Vi lå på højen flere gange og hørte det ene...
En søndag morgen, da trolden i Grøntved sad og åd davre, hørte han en lyd, han ikke syntes om, skjød davretruget fra sig og kaldte på sin kone. "Hvad var det, der skramlede?" spurgte han hende. Hun svarede først ikke noget, men mente, at det havde været hesten i stalden, pigerne i stegerset eller børnene, der var ved at sidde op, for det gik aldrig helt...
Ved siden af den ny Silkeborg-Århus landevej, lige hvor den ny vej lober af til Galten, ligger et hul, som om sommeren er tort, men om vinteren er fyldt med vand. Det kaldes Horshullet. En gang gik nogle karle og piger denne vej til Hover, hvor der var legestue. Det var ved vintertid, og hullet var fyldt med vand, så de kunde ikke komme over uden at blive...
En kvinde ovre i Pederstrup havde 6 eller 7 børn og blev gift på hendes gamle alder. Datteren havde også 6 uægte. Moderen sagde: Stræb med det, du skal missel have dem, du skal have, det véd a med mig selv. De sidste fik hun her ovre i fattighuset. Lavst Jensen, Bj.
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
