Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Ved Helmisbroen, der findes sydvest her for Byen, lige ved den gamle Landevej og vest for den nye Landevej, har man set en lang Hest, der har nået tværs over Vejen. Det var vel en Helhest .....»Jøsse Kristi Kors, nu har a alder set et længer Hors.« Så skiltes Hesten midt ad. Der går en Vej ind over Marken fra den gamle Landevej, og derved sad en Kone og...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen aldrig...
At læse over vrejt for spas: Hår du fåt et ve en stok træ, så gor et alder dæfræ; hår du fåt et ve en gjår, så blywer et jo længer jo wår; hår du fåt et ve en stejn, sågor et ind te mare å bejm. Det kan enhver læse. Lars Nielsen.
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Når der skal bygges et nyt hus, skib eller andet træarbejde, som længe skal stå, må det observeres, om der efter det forste oksehug flyver ild efter, ti så rådner det ikke af alder, men lægges i aske ved vanheld. 23 ug 24. .1. B.
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
Tre Mænd gik hen ad en Vej, der førte over en Å, men der var ingen Bro, der var kun et Vadested. Så gik de og talte med hverandre om, at det vilde have været rart at have en Hest at ride over på. Da de kom derned, gik der godt nok en Hest og græssede på Engen. Den første Mand blev glad og satte sig op på den. Den anden syntes, der var Plads nok til ham...
Den historie, a nu skal fortælle, er en virkelig tildragelse, det er sandenfå sikkert, for min broder hans søn blev gift med den smed hans datter, som det fortælles om. De sagde, at den smed.hans kone lå i med bjærgfolkene. Det var på Hjælm hede han boede, og osten for Hjælm molle var de høje, æ Grimme bakker-høje, som bjærgfolkene var i. Men a tykkes,...
Der var kommet tre fremmede Handelsmænd her til Alslev. Folk vil sige de var fra Holland og vilde da have Losi om Natten. Men Manden, de kom til, han sagde, at han kunde ikke have dem, for Sagen var, at han formærkede, at de havde mange Penge med dem, og disse havde han fået Lyst til, derfor vilde han have en Mand i Toftnæs til at være sig behjælpelig med...
En bondemand var indstævnet for retten, fordi han havde kaldt en sognefoged en æsel. Da han så havde betalt den idømte bøde, siger han til herredsfogden: Mo a så alder sæj æsel te såwnfåwden? Nej! Jammen må a så sæj såwnfåwed te en æsel? Ja, det måtte han da nok, om det kunde hjælpe noget. Så gik han hen og gav sognefogden hånden med de ord:...
København
Joosten tårren kommer alder åp emod æ væev så lænng værden stæer. Branderup mølle.
Snubbekors imellem Kjøbenhavn og Roskilde er en på en liden høj opmuret stenstøtte, hvori er udhugget et krucifix. Man regner dets alder fra 1250, og navnet hidledes fra en fornem adelsmand, Eskild H. Snubbe. Man fortæller, at hans frue, da hun en gang var frugtsommelig, skal på sin rejse være kommen i barnsnød og just på dette sted bleven lykkelig...
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa begrawen...
En bonde stod ved en auktion og bød på en bog. Hvad vil du have den til? sagde man, du kan jo ikke læse den, det er latin. Jamen a kan godt læse latin. Så fik han bogen. Da han nu keg i den, sagde han: A kan alder løøs en owr i en. Ja, det sagde vi dig nok. Jamen dether er også dobbelt latin, p. c. H.
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
Præsten hr. Hans Peter Sadolin i Vagård fandt det for sin pligt at gå hen til en enke, der med fortvivlet gråd fulgte sin mands lig. o Næppe kunde hun dæmpe sin hulken for at udbryde: "A, a tændt så vis, Laws Fowlsang vild ha hat mæ, mæn no hår han ræjn ud såd næj." Et andet ligfølge vandrede til en mands grav. En torn tog i enkens skjørt, hun troede, det...
En bondetøs bragte fruen på gården en kurv pærer fra sin moder med de ord: Her skuld a hæls jer fræ mi mower, her wa nower pærer, om I it vild fåsmo dæm, hon såå, di wa så bløød som en loet, I kund slovver ind"'. Det vamlede for fruen, og hun skjændte dygtig på pigen. Hun glemte ej heller moderen, som hun så nogle dage efter, men denne lagde sig det fra....
Her i Ribe går de i fastelavn med rummelpotten. Det er en potte med et skind spændt over og en pind fastgjort i midten, som trækkes op og ned. Når drengene går med den, synger de: Fruen godt, luk døren op, for rummelpott1 vil ind! gi'r I lidt, så kommer vi tit, å gi'r I moj, så kommer vi alder mier. Adjunkt K. Knii'lseu, Ribe.
