Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Af en hoj, Storhbj på Bægårdes mark i Lyngå sogn, ses ofte gloende drager at stige i vejret om natten og i skikkelse af en lang stang. Det må sikkert være en djævel, der ruger over en skat. I samme hoj er en konge begravet, der kaldes kong Nor. Sådanne dragers penge kan man let få ved at kaste egstål op over dem i deres fart, da de så kaster en pose med...
Et par fiskere havde været oppe vestpå, og da de skulde hjem, var det helt stilling. Det var de kjede af, for så skulde de jo ro hele vejen. Så kommer der en gammel kone forbi dem, og hende kom de i snak med, og den ene siger sådan i spøg, om hun kunde ikke skaffe dem lidt vind. Jo, det kunde hun jo nok, og så tog hun et gammelt lommeklæde og slår tre...
Tæt ved Siden af Karen Kyed boede en anden Hegs, der var lige så slem, som hun. De kaldte hende Mette Lavstes, og hun boede lige sønden for Karen Kyed og vest for i?z'øer-Vejen. Peder Lavrsens de havde et Får, der havde to Lam, og når de var inde i Fårestien, så løb det ene Lam rundt i en Cirkel, indtil det vælt, men det andet Lam var der ikke noget i...
Anders Post boede i et sted lige vesten Kjærshoved, og han var slem til at stjæle. En gang var han til Gjelleruplund marked og kommer til at stå bagved et par mænd, der lige havde fået handlet og skulde ind og have lidkjøb. Så skulde manden til at betale studen, han havde kjøbt, men da står Anders Post bag ved og snapper en femdalerseddel fra ham. De...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
Da min fader skulde være soldat, prøvede han det med at gjøre sig fri for tjenesten ved at trække et frilod. Han skulde have muld fra de nærmeste tre kirkegårde aftenen før sessionen, og da den skulde tages iraellem kl. 10 og 12, måtte han ride alt det, hesten kuude løbe, for han måtte desuden tage i agt at være hjemme igjen og i hans seng,oinden klokken...
Det er ikke mere end omtrent 40 år siden, at en vægter om natten så en hvid skikkelse på den gamle kirkegård. Manden var ikke bange af sig, hvorfor han dristig nærmede sig den. Men skikkelsen slog ham så slemt, at han straks måtte lægge sig til sengs og stod ikke op siden, han døde en fjorten dage efter. En anden for nylig afdød vægter, der var ædruelig...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
En gammel præst i Vilslev havde været rektor i Ribe, og ban var en stor særling. Han sagde en gang til konfirmanterne: Ja, børn, vi skal tage os i agt for de fruentimmer, for de vil gjærne lobe i sengen til os, og så kan vi jo gjøre dem tykke. Han snøvlede meget og var så ligefrem i sin snak. En søndag, da præst og degn gik ud af kirken, så standsede...
Ribe
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms skat...
På Holmsland var der en gang en præst ved navn Abel; han vidste besked om alt, hvad der foregik hjemme i gården, når han var ude. En aften listede karlen sig hen til vinduet, da han så, der brændte lys meget sent i præstens studerekammer. Præsten sad da ved sit skrivebord med ryggen til vinduet og så ikke om; men midt på gulvet lå en stor sort hund, og...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne. Dernæst...
En mand på Fur kom en aften om ved troldens bolig der i Rodsten, og der lå en vældig masse guld ude på bleg. Denher Furbo var en fattig mand, og han tykte, dét var rart at få en klump, så kunde han få sin gjæld betalt og blive en rig mand tillige med. Han tager uden videre så meget, som han kunde slæbe, og så kiler han jo af hjem ad. Men den gang han var...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne. Underofficeren...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
En gammel mand i Almtoft, Per Smed, fortalte, at en gammel ståkelsmand, der gik omkring og tiggede, han døde til hans. Så blev liget lagt ind i skorstensstuen. Per Smed, der var en skjælmsk dreng, skulde om aftenen følge med karlen ind i deres seng og skulde så gjennem skorstensstuen. Så havde de slagtet et svin på samme tid, og det var egentlig hængt op...
