Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
En karl red forbi Dagbjærg Dås, og da så den ud som den villeste herregård. Så vilde han ind og have sig en tår drikke. Der kom en jomfru med et sølvkrus, og det tog han o. s. v. Hver gang han kom over en ager, måtte huu uden om. Ved Hagebro skulde han over rindende vand, og nu slap han fri. Men hun var så forrendt, at hun døde af det. Så kom bjærgmanden,...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
En mand fra Ose skulde kjøre hø op til Nørholm, og han havde taget alt for lidt på. Så kom ladefogden hen og fik fat i herremanden, det var amtmand Rosenørn, og viste ham det, og de fik et fiskegarn over læsset og forseglede det, og da det siden blev vejet, var der ikke nær nok på. Han fik en god tilrettevisning. En karl fra Agerkrog havde et par gode...
Der er sagn om, at der er bjærgfolk i Hcivhøj på Or yndenip mark. Det var i den tid, byerne var sammen om driften. Så drev der en mand på den ager næst ind til højen, og i det han kjører omkring højen, så han en skade, der lå, og bladet var i stykker. Så havde han nogle søm i hans lomme, og så fæstede han bladet på skaftet. Da han nu havde drevet nogle...
På herregården Kalvø boede en gang en forpagter, der druknede ved slotspladsen; men da han havde begået mange uretfærdigheder mod bønderne, kunde han ingen ro få i graven, men såes om natten i de værelser, han havde beboet, i skikkelse af en sort hund, som man aldrig kunde fange. Den gi. præst i Torsager i forening med ham i Todbjærg mødte derfor en aften...
Der har været en herregård her i Strandby gårde, den gang alle fire gårde var i én. Stolperne i to af de fire gårdes udhuse, den gang de blev byggede (og altså herregården skilt ad) var ene eg og blev skovet i Risgård krat. Men det er blevet afbrændt af fjenderne. Der er endnu en skovgrob så langt, som skoven har været. Lille-mølle var den gang kun et...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne at...
De havde fællesagre her i gamle dage og så gik de og pløjede her oppe vesten for byen i Græsballe lige vest for Langdal. Da gik kongen i laud ved Kongslette, og så kom han hen til præstens karl, der gik og pløjede på præstens ager. Han tog ved ploven og pløjede lidt, og så spurgte han, hvis karl han var. Han svarede, at han var præstens. »Så kan du hilse...
Æ Overdam her lige norden for vor Gård har været Fiskedam til den gamle Præstegård i Brandstrup. Manden, der er her nu, har pløjet Sten op på den gamle Præstegårds Plads. Havmose er lige østen for Gården, og lidt længere nede er Engesmose. Syd for den er Langmose. Ejendommen her var skjænket til Præstegården fra VindumOvergård. Den Gang havde de Ager om...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
Præsten I Ir. Nakskov i Munkebo havde gjemt noget Sølvtøj, da Svenskerne kom, og da de ikke kunde få ham til at åbenbare, hvor del var, så druknede de ham i Dammen i Præstegårdshaven. For en Hel År siden fandtes Sølvtøjet på en Ager, der før Udskiftningen havde hørt til Præstegårdsmarken. Der taltes så meget om, at det var Præstens Solvtoj. Degnen i...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede ikke...
Vange by, som berettes, haver fordum tid været kaldet Bursby, af hvilket navn hendes agre endnu kaldes Burs agre, og da haver byen ligget osten op under Vangebjærg, hvilken byes mark to kjæmper haver skift imellem sig, som visse mærke endnu udviser, som er fire hjørnestene oprejst som mærke, og skilsmisse på agrene skulde gjøre. Den ene star i Norre-Vang,...
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
Der er en Ager på Gjellerup Byes Mark, der kaldes æ Drengs Ager. Der var en helt ung Mand kommen til at bo i den vesterste Gård i Gjellerup By, og han forstod sig ikke meget på Landvæsenet. Han spurgte da Naboerne til Råds om, hvad Tid han skulde gjøre det og det, og sådan hele Tiden. Sådan spurgte han også om, hvad Tid han skulde så Byg. De gik nu og...
En Mand fra Hesselager, der hed Hans, var med i Krigen 1814, da vi sloges med Svenskerne. Så var han kommen op til Norge, og der var sådan en Pokkers kjøn Pige, som han fik Lyst til. Men hun kunde nu mere end hendes Fadervor, og så siger hun til ham, at han var allerede gift. Men det siger han nej til, det var han ikke. Jo han var, og hun skulde vise ham...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Ravnkilde Himmerland
Ovre i Grindsted boede der en mand, som var så klog, at ban kunde sige folk der i egnen, hvor når de skulde så deres boghvede hvert år, for at det skulde blive godt kjærnesat. Det fik præsten da også at vide, og da han ikke kunde lide manden, spurgte han en dag, han mødte ham på vejen, hejt hånlig om, hvornår de skulde så deres boghvede i år. Å, det...
I Bædding, Ejstrup, Kjær og Knude var der 40 gårde, hver på fire tønder hartkorn, og to og to gårde var sammen om hovarbejdet, det kaldtes en ægt, man sagde, at de var to i ægt. Hver otte tønder havde så sin ager at pløje og så og at kjøre årets afgrøde hjem af. Der var i host fire folk fra en ægt, og de to kom ind i laden, da der kun var én befordring...
