Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
147 datasets found
Danish Keywords: afdød Organizations: Berkeley
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem — således er der fortalt og troet — hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
Nu afdøde gårdmand Lars Kristensen her af byen blev en nat vækket tillige med hans kone ved, at der kom et rammel op ad stenbroen, som om nogen kjørte med eu hel del jærnskrainl eri på en trillebor. Da tummelen ophørte, kom der tre stærke slag på fremmersdoren, og angst spurgte konen: «Hv°d var dog det, fa'r?» Han rejste sig op og gik ud for at se efter,...
Dalby friskole Hindsholmen
På skjellet mellem Legeved og Fjelkinge hopper en trold, Studsebocken, omkring. Man kan træffe ham om natten, for så springer han fra sten til sten på gjærdet. Han har sit hoved under armen og er vist dømt til at gå der i skjellet, fordi dette er galt sat. Her omkring Legeved ses ofte "Lyktgubbar", som almindelig troes at være afdøde landmålere...
Jens Kusk, der boede på Vibslrup Vej, var bleven Enkemand, og så en Nat, han lå i hans Seng, vågner han ved, at der Var noget, der rumsterede henne ved hans Skatol. Han kunde nu se, at det var hans afdøde Kone, der stod og skrumlede ved en af Skufferne. Han rejser sig op på Enden i Sengen og siger: »Hvad vil du der?« men der var jo ikke noget, der svarte....
Der er to klokker i Gjesing kirke. Den store havde så udmærket en klang, at de kunde høre den ude på Randers bro. Der var tale om, at den skulde føres over til Kjøbenhavn og der hænges op i en af de store kirker, men til alt held sprang der et stykke af den, forinden denne plan kom til udførelse. Der skulde nemlig ringes over en afdød konge eller...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Om Helligkilden i Vejle Nørreskov fortalte afdøde Lærer H. Jensen mig, at Vejlenserne i sin Tid tog derud St. Hans Aften, og at der ved den Lejlighed dandsedes efter Musik.
På Nørtorp i Ræær døde den gamle kone. Kort efter hørte hendes efterlevende mand tydelig hans navn blive nævnet, mens han lå i sengen inde i sovekammeret. Så siger han til sin plejesøn, der tillige var hendes dattersøn, som også lå der inde: "Det var Kirsten, der kaldte." Sønnen svarede: "Ja, det var bedstemoder, der talte." Næste dag gik han til præsten...
Der var en Gang to Karle, der var allieret om, at de skulde til hverandres Bryllup. Men i al Formidlertid døer den ene ugift. Den levende bliver en Tid efter forlovet og skal bo i Kirkegården ved Kirken, og det bliver til Bryllup. Da han så var viet til hende, og de går af Kirken, kommer han i Tanker om, hvad han har lovet den afdøde. »Der er jo også Måen...
En Pige var henne at besøge den syge Thomas Svendsens Kone i Søtrup, og da hun gik, var både hun og de andre i den Mening, at den syge var bleven bedre og kom sig nok. Men om Natten efter drømte Pigen, at hendes Fader, der var død for et halvt År siden, kom til hende og sagde, at nu kunde hun hilse Thomas og sige, te nu havde han snakket både med Jens og...
Der var en Herredsfoged på Sønderbygård i Stovstrup, der hed Buhl; han havde vist en Broder, der var Præst i Pedersted. Folk sagde, at Gården egentlig skulde hedde Synderbygård, for den var nok bleven bygget for de Umyndiges Penge, og denher Buhl begik nok megen Uretfærdighed, og de sagde da også om ham, at han kom til at gå igjen, efter at han var død....
På en gård i Spejlsby tjente en pige fra Pollerup, som var forlovet med en karl fra hendes fødeegn. Hun var nylig kommen dertil, da hendes gamle husbond var død, og nylig begravet på Kjeldby kirkegård, derfor skulde hun en dag hente sit tøj i sin kiste til Spejlsby. Det blev aften, inden hun kjørte fra Pollerup, og så ser hun én ligge i grøften og tror,...
Der boede en Saddelmager her i Gram By i min Drengetid, og han havde lejet Fortovet omkring Kirkegården på begge Sider, og der græssede han hans Får på. Så havde han en Dreng at opfostre, som skulde lære Professionen hos ham, og han stammede fra Fyen. En Sommeraften var vi Drenge ude at lege, og Saddelmagerdrengen var med. Han skulde passe Fårene, denher...
På det ene gjæsteværelse på Vildmosegàrd, hvilketvender ud mod haven, spøger det den dag i dag. En af de senere gårdfæstere havde taget det i brug som soveværelse; men om aftenen, da han var kommen i seng, går døren op som af sig selv, og en gammel dame med morgenkappe på kommer skridende ind ad døren og hen til sengen, hvor manden lå. Her standsede hun...
En Markedsdag var mine Søskende til Marked, men jeg måtte ikke komme med, for jeg havde jo ingen Penge. Det blev Snevejr, og jeg vilde ud at have fat i Slæden. Da jeg kom om bag ved Huset, hvor Slæden hang, lå der på Jorden og ovenpå den nyfaldne Sne en lille Pung med omtrent 2 Mark i. Jeg løb ind til min Moder med den, og hun sagde, at det var en Pung,...
I en gård i Åby, der hedder Voldbro, havde de mærket noget, der gik i storstuen. Da manden nu havde hørt det flere aftener, tændte han lyset og gik derind. Da stod der en hvid skikkelse for ved dragkisten, og det var hans egen afdøde kone. Så spurgte han hende, hvad hun vilde. Hun sagde, at der var nogle penge under dragkisten i gulvet, og så forsvandt...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
Den sydlige del af Vinten skov indtil en stor grøft, der kaldes æ Flækgrav, og som gjennemskar skoven fra øst til vest, kaldes endnu den dag i dag Tingskoven. Sagnet fortæller, at der i gamle dage har været et tinghus ved skovens søndre ende tæt ved, hvor landevejen fra Horsens til Silkeborg går forbi skoven. Skoven har i tidligere dage været meget...
Vinten-Enner ved Horsens
I gamle dage levede der i Haderup ved Holstebro en præst, der hed Hr. Peder, og som førte et meget ugudeligt liv. På samme tid boede der en mand ost for Haderup kirke i en gård, der kald es Østergård. Han dromte en nat, at der kom en mand til ham og bød ham gå op til hr. Peder og sige, at hvis han ikke foraudrede sit liv, skulde han, når han døde, komme...
En mand i Borre på Moen fortæller, at da hans nu afdøde fader tjente som karl på den gård, der ligger lige ved Hune so, stod han en aften silde uden for gården og hørte, at der råbtes ude fra søen:' «Mand, mand! timen er kommen, og du er ikke kommen endnu! men om morgenen fandt man en mand, der var druknet i søen, og som blev begravet på Magleby...