Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Abild boede der i det 18de Århundrede en Præst, hvis Kone var lam, idet hendes ene Fod var vanskabt. Når hun vilde i Byen, som oftest over til sin Søster, der boede i Nærheden, bar Tjenestekarlen hende på Byggen. Søsteren hed Fru Goerdes, og hendes Gravsten findes endnu på Abild Kirkegård, og Tjenestekarlen hed Hans Peter Hansen, det var Karsten Hansens...
På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Der var meget Spøgeri på Håstrup, lav Augustinus var Mand der. De rullede med Rullen på Loftet, og en Aften, da han kom hjem og hørte det, bandede han på, han skulde nok få det sat til Side, og så gik han derop, men kom baglænds ned. Der gik også et Kvindfolk og skringlede med nogle Løgler der nede, hende kaldte de Løgel-Moster. Men så fandt de en Del...
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Joo,...
da-etk-dsnr_05_0_01123
I Vejleby Kirkes Kor står en Ligsten over den sidste Præst i Vejleby Sogn, Rasmus Rasmussen Schiørring. Før lå den lige neden for Korsdøren. Han døde 1658. Indtil den Tid lå Byen samlet omkring Kirken på el Højdedrag, kaldet Maglebjærg. Præstegården lå tæt ved Kirken og afbrændtes tilligemed Byen af Svenskerne, Og Kirken odelagdes. Tårnet blev opført af...
I Begyndelsen af forrige Århundrede arbejdede en gammel Snedkermester fra Bodum ved Orgelet i Løjt Kirke. Da det var ved Vintertid, og Dagene var korte, plejede han at arbejde ved Lys til sildig om Aftenen. Som han nu en Aften stod ved sit Arbejde, så han en lille sort Mand komme gående fra Korsgangen ned ad Kirkegulvet, og han blev stående nedenfor...
Løjt
En Søster til den Jul, hvorefter Jullingsholm er opkaldt, var gift med en af Slægten Strange og boede nede i Ditmarsken. Under Stormfloden 1624 gik deres hele Gård og Grund i Havet, så de tabte alt og reddede med Nød og næppe Livet. De tyede nu ned til Jullingsholm, og der gav Jul dem en lille Bondegård, som kaldtes Lundager. Slægten blev nu ved at bo i...
Bjærgfolk og sådan noget skal komme igjen i dette Århundrede. Ane Marie Nielsdatter, Nørreby, Klinte.
Nørreby
I Errindlev og Omegnen af Rodby lagde de i Midten af forrige Århundrede enten Fyrstål eller en Sags på Skamlerne, som Ligkisten stod på og altså under Kisten, og på Ligets Bryst en Sags, for at den døde ikke skulde gå igjen. Errindlev S., Fuglse H. H. J. Jakobsen, Nykjobing F.
I Herregården Lindveds Have er et Sted, der kaldes Svenskegraven, og hvorom fortælles, at her ligger 12 Svenskere nedgravede. Det var i Svenskekrigens Tid i Midten af det 17de Århundrede, der kom en Flok til Lindved Mølle, og Møllerkonen, der både var stor og stærk, fik dem drukket fulde og så lagt til at sove nede i Grubbehullet inde i Møllen, hvorfra de...
Lindved
I Begyndelsen af dette Århundrede boede en Præst her i Byen, og han havde Avling som andre Præster. Så havde de et Føl, som Præsten holdt meget af, og hans Karl gjorde også. Men til alt Uheld hængte Føllet sig i sin Bås, og da det fandtes dødt, sagde Præsten til Karlen, at han var Skyld i det. Denne blev derover så ærgerlig, at han gik hen og hængte sig i...
Østerby Samsø
Den gamle Frue, som ejede Hesselvad i Slutningen af Århundredet, tog en fattig Bondedreng fra Sønderbol til sig og gjorde ham senere til sin Forvalter. Han hed Søren Hansen og blev Ejer af Gården. Han boede der i mange År og døde i Trediverne i forrige Århundrede. Han havde en Datter Dorte Margrete Rosenberg Hansen, der blev gift med Sognepræsten Niels...
Der er en Slugt ned til Fårup Sø med Krat på begge Sider, og den kalder de Sagsdal. Den gamle Viborg-Vej går igjennem den Dal. Den danner for Resten Grændsen mellem Jelling og Bræsten Sogne. Så boede der en Mand der nede ved i et Hus, som var Fæstested til Fårup, det har siden været ejet af Anders Møllersvend, men er det nu ikke længere. Henne i Dalen gik...
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
I Brede Kirke hænger et stort Billede, som er kommet således til Kirken: I det syttende Århundrede var der en Mand her i Sognet, som foer til Søs og blev taget til Fange af Tyrkerne, som også tog hans Skib. Da man der hjemme fik det at vide, blev der samlet Penge ind til at kjøbe ham fri for, men da Pengene kom til Stede, var han allerede død på Grund af...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
I de Tider, da Svendborg var forsynet med Volde og Grave, altså i det 12te og 13de Århundrede, måtte der af Stadens Borgere årlig erlægges en ung Jomfru i Tribut til en gruelig Drage for derved at undgå dens Ødelæggelser. Dette Offer skulde vælges ved Lodkastning, og mangen Svendborg Mø måtte således blode for Dragens frygtelige Tænder. Så ramte Loddet en...
I Købelev Skov fandtes i Begyndelsen af forrige Århundrede en Plads, hvor der hvert År blev henlagt et Læs Hegning, og det blev lagt skiftevis af Ejerne af de forskjellige Skovparter. Det skulde bevirke, at en Forbryder, som en Præst fra Købelev havde nedmanet, ikke skulde gå igjen. Lærer Mortensen. Brandstnip. Købelev S., Lollands Nørre H.
da-etk-dsnr_05_0_00522
I Slutningen af forrige Århundrede levede en Forpagter på Rødkilde og Hvidkilde, som hed Jens Lange. Efter Sagnet blev han Ejer af Bødkilde ved Bedrageri. Han var en meget streng Husbonde og Bondeplager. Derfor går han stadig på Fyen under Navnet: den onde Jens Lange, og man véd at fortælle, hvorledes han om Natten endnu rider omkring på Markerne. Der er...
