Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
I Flovlev by i Hvidbjærg sogn boede en mand, der hed Peder Astrup, han blev kjed af livet og hængte sig. Folk foitalte, at han gik igjen fra sit hus, der lå lige ved landevejen, og op til kirken. Da hændte det en aften, da posten, der kjørte fra Odby til Hurup, kjørte hjem til Odby, at han kom på landevejen forbi Peder Astrups hus, og hestene standsede...
En Hare havde sit stadige Ophold omkring ved Herregården Broløkke på Langeland, og alle mente, at der var noget sært ved den. Den var også tit inde i Gården, og når Herskabet kom kj ørende for Døren, kom den altid hen til Vognen og sprang somme Tider op på Vogntrinet og kikkede ind i Vognen. Kusken sagde da: »Nå, nå, der har du ikke noget at gjøre.« Der...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Der var to Dæwle, den ene boede på Furland og den anden i Lovns, og de vilde have en fast Dæmning over Hvalpsund, og så fyldte de en Lufvante med Jord og hev den over Sundet. Men der gik Hul på Vanten omme ved æ Rotteholme, og der blev så Jorden af Fingeren liggende. Resten fik de lagt nede ved Sundet, og der blev så den Odde ud af det, som vi kalder æ...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Et Sted boede der et Par Folk, som havde et Barn, og det blev forbyt af Troldtøj. Den Gang Drengen sådan blev lidt stor, gik den hele Tiden og råbte: »A vil ha' Pølls, a vil ha' Pølls.« Så var der en Gris død om Natten, og Manden kommer ind med denher døde Gris og siger til Konen: »Nu steger du den hel, og så giver du Drengen den og siger, det er en...
En Mand fra Fastrup var kj ørende til Egeris Mølle med Korn at få malet. Da han kjørte hjem, kom der én ud af en Høj og råbte til ham: »Vil du hilse Biltser, te Baltser er død.« Da han kom hjem og sad ved Bordet, fortalte han hans Folk, hvad han havde hørt. Så var der én, der sagde: »Å, er Baltser død!« og så rendte den ud af Stuen med et Par fladbundede...
Det var i Svenskekrigen, da skal Præsten i Åle være bleven slagen ihjel af dem. De havde først været hjemme i Præstegården og taget, hvad der var. Nu vidste de, at han kom kj ørende fra Annexet i Tørring, og så passede de ham op og slog ham ihjel ved en Bro, der var ikke ret langt fra Sogneskjellet. Vejen er rigtignok siden bleven flyttet, og Broen er nu...
Bødker-Marianes faders bedstefader var møller i Lindegårds mølle, han havde Cyprianus. En dag var der kommen en mand til mølle, og mens han fik sin pose malet, gik han jo ind i raøllerstuen. Der var en hylde ved loftet med bøger på; han rækker op og tager én ned og sætter sig til at læse. Men det var Cyprianus, han havde fået fat i, og som han allerbedst...
Min kone fortæller, at i de små huse i Amaliegade var tit noget underligt at mærke. Så snart der vilde komme lig på ligstuen, som var på den anden side af forstuen, og hvor hendes moder klædte, kunde de al tid lugte lig eu nats tid i forvejen, ja, tit hørte hun, at ligskamlerne blev flyttede om natten. En gang lå der to lig i kiste derinde, og hendes...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Der ligger et Hus ved Foden af en høj Bakke i Toksværd Sogn, og deri boer Trolde. Manden i Huset kom en Nat kj ørende ned ad Bakken og vilde hjem. Da syntes han, der var et underligt Spektakel nede under Vejen. Så spændte han fra og gik ind og fik noget Mad. Konen havde brygget den Dag, og Øllet stod ude i Kjøkkenet i et Kar. Bedst som han spiser, hører...
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
Niels Kristensen, der almindelig kaldes Niels Josef, er født den 3. juli 1813 i Lovens. Josef er for resten et stamnavn, da faderen hed Kristen Josef og var fra Lille-øre på Harboøre. Han har først været bosat i Morum, som var konens hjem, i et fæstested til Lerkenfeldt. Det var et dejligt sted, men da han havde mest lyst til at bruge fjorden, kjøbte han...
