Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmand på Kværndrup mark skal have flyttet skjelpæle. Under omtale heraf svor han, at hvis han havde gjort det, vilde han ønske, at han skulde gå igjen. Han flyttede siden til Sjælland, hvor han døde. Men nu blev der ikke til at være i gården for spøgeri, det kradsede på vinduerne og meget andet. En aften, da folkene havde været ude at kjøre og var...
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
Der var en bonde på Bornholm, hvis marker gik ned til stranden. En dag, da han red ud at sætte sine heste på græs, så han en havfrue ligge ved strandbredden. Hun kaldte på ham og lokkede ad ham, at han skulde komme ned til hende og bo på havsens bund, så skulde han få så meget guld, han ønskede. Han havde dog ikke lyst til det, og da han havde taget...
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det hele...
Der var en gang én, de kaldte Båstehuu-kjællingen. Hun ønskede at leve så længe, som Båstehuu (et sted i Holsten) stod. Så blev hun ved at leve så længe, til hun svandt helt hen og blev ikke storre end en mus. Endelig satte de hende ad kirken, og så kom de med hvedebrød til hende hver nytår, hun skulde have at leve af. Når de kom med det, sagde hun : «Hu-...
Den Slemme holder bal med heksene på Bloksbjærg. Et sted var konen en troldheks, og det havde karlen hørt. Så vilde han have vished for det. Da de var færdige med deres aftensæde og skulde i seng, gik karlen dog ikke til sengs, men gjemte sig under bordet ude i kjøkkenet. Der var en åben skorsten, og da det nu blev midnat, så karlen hans madmoder komme ud...
Der var en stor Herremand i Trollebo i Sverig, han havde en Høj i sin Mark, og der samledes Troldene til alle Højtider. Der var oplyst der inde og Dands og Musik, og Herremanden kunde sidde hjemme i hans Vinduer og se det. Så vilde han have den Høj ryddet væk. Han havde en modig Karl på Gården, og han tager sig på at ride derud en Aften. Han får en af de...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Når der bliver slagtet svin, er det godt at kaste lidt ild i det vand, hvori de skal skoldes, efter at dette er kommen i det dertil brugelige kar, for så kan heksen ikke forhindre, at de bliver skoldede, som folkene ønsker det. a. c. P.
Lidt øst for Rønne findes en Høj, som kaldes Tiis Høj, og det Navn har den fået efter en Trold. Et Stykke fra Højen ligger et lille Hus, og her til kom en Gang en sort Kat løbende. Folkene havde længe ønsket sig en Kat, og den fik da Lov at blive i Huset. En Aften kom Manden forbi Højen, og da kom der en lille Kvinde ud af Højen og råbte til ham: »Sig til...
De, der ønsker at opdage, hvem der befatter sig med hekseri og trolddom, behøver blot at lægge nøje mærke til folk, når de går til alters. De, der straks tørrer munden, når de har fået brødet, kan man mistænke, for de gjør blot dette for at få lejlighed til at komme brødet i deres lommeklæde, vinen drikker de ikke af. Det er et ufejlbarligt kjendemærke....
Karlene havde ønsket ham hertil, og han vilde ikke gå. forend han havde fået varmt blod. Præsten lagde sin hund op på bordet: »Der har du varmt blod, men skynd digså herfra.« Straks hug Fanden sine lange negle i hunden og åd ham levende op o. S. V. Jørgen Jensen.
Et Sted ovre på Hels var Konen i Barselnød. Så går Manden ud til Døren og ser på Himlen. Han går ind igjen og siger: »A beder Vorherre om, at det må vare et bitte Korn endnu, for at Barnet ikke skal blive født under den Planet, for så står det Fare for, hvis det skal blive født nu.« Det blev født alligevel, Mandens Ønske blev ikke opfyldt. Det var en...
Man havde flere steder den skik, at drengen og lillepigen skulde kappes ud i garddøren nytårsaften, nar nadveren var spist. Drengen skulde da råbe: Hesteføl, tyrkalv, vædderlam! og pigen skulde rabe: Horsefol, kviekalv, gimmerlam! Den af dem, der fik ræbt forst, fik sit ønske opfyldt. Men undertiden gik det så hurtigt, at de kom hovedkulds ned al trappen...
I Hjortnæs, Børglum Sogn, var Stuehuset sådan indrettet, at der var tre Døre lige for hverandre, og hvor det er Tilfældet, der har Uens Jæger Lov til at fare ind igjennem. Så kom han en Gang farende der forbi og fløj der igjennem med hans Hunde. Men nu skulde han også have Lov til at tage et levende Dyr med sig, hvilket han helst vilde have, og så tog han...
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
En gang boede der på gården Hjortnæs en gårdbo, som pigerne på gården en aften fik i sinde at drive lojer med. Nu skulde han have smor i sin julegrød, men det skulde skjules på bunden af fadet. Da gårdboen nu kom for at spise sin grød, der var sat ud i loen, og ikke så noget til suiorret, der jo var skjult på bunden af fadet, blev han vred, og i sin...
Der havde været en lille herregård i byen Mesing på Hindsholm, som var bleven delt i to gårde, og den ene af dem var min fader på. Konen der var så gjerrig, at hun kunde aldrig få nok. Hun havde den skik kun at give mælk hen hver løverdag, endskjøndt de havde 26 køer, og så havde hun to svinetønder, der stod ved siden af hinanden. Den ene skulde al tid...
