Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Forhen var Staby meget berygtet for alle de tyverier der udøvedes. Ej alene fortælles der om det bekjendte tyveri af præstegården, men også om de mange får, der stadig blev borte for folk. En mand, der boede tæt ved skolen, havde tre får, der stod ude en nat, og om morgenen var kun tøjrene tilbage. Det opklaredes aldrig, hvem der havde stjålet dem, men...
Fastelavns søndag går drengene her omkring og synger for folks døre følgende: Og hør I, gode venner, og hør I enhver, en vise vil jeg synge for alle fjærnt og nær, vi fastelavnen fik, og efter gammel skik, vi fik en gammel tønde, og katten i den gik. Så banker vi på tønden, til tønden går itu, så blev vi alle sammen naturligvis jaloux [på ham, der lykken...
De fleste viser igjen ved et sold, en salmebog eller en saks. Soldet bruges også til at vise vand ved. En mand, der ønsker sig vand, tager soldet og nævner én alen, to alen, tre alen o. s. v. Når tallet kommer, drejer soldet sig. Soldet brugtes fremdeles til at vise, hvem der er kjærester. »A tror, de to er kjærester, lad os nu se, hvordan soldet drejer...
Der var en karl, som var så stolt, at han sagde, hver gang han dandsede: «Her kommer Gudfader og Gud den Helligånd.« Samme karl slog en gang hø, og da ønskede han, at han havde sin kjæreste hos sig. Da kom der en ellepige fra JLllebjærg og sov hos ham, og hun kom til ham hver nat derefter. Så blev karlen tåbelig, og han gik til præsten for at søge råd,...
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske der...
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
Kongen og dronningen færdedes ad den gamle landevej ved Dover. Så gik byhjorden tæt ved vejen, for den slags folk er jo gja^rne nysgjerrige. Sa siger dronningen til kongen: Ham der går henne, han er dig så lig.c Ja, det troede han nu ikke. Jo, hun blev ved at påstå det, og så blev han kaldt derhen og kongen sa pa ham. Jo, sa tilstod han det også. Så...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Der var en frue, der boede i Bæstenhuj, og hun ønskede, at hun måtte leve så længe, som Bæstenhuj stod. Så dode hun, men ikke rigtig. Hun lå hjemme i sengen i tre år, og så talte hun til dem og spurgte, om Bæstenhuj den stod. Siden talte hun blot hvert syvende år og lå endnu i sengen. Så gjorde de et kobberskib til hende, og det sad hun i oppe i kirken....
Man har tit brugt, når man havde en svaghed, man vilde af med, at lægge noget for det, en eller anden ting, som man håbede, en anden skulde tage op, og derved få den svaghed, man så selv blev fri for. Således havde Anders Rasmussen i Nebstrup nogle bylder, og for at komme af med dem smurte han noget materie af dem på en rose, og kastede den på gaden. Så...
Jens Ottosen Høyer var Præst her i Starup fra 1760 til 1772. Om ham fortælles, at når der var Meningsforskjel mellem ham og nogen af hans Sognebørn, sendte han Bud efter dem, at han vilde tale med dem. De kom da med Præsten ind i hans Værelse. Præsten låsede Døren og stolende dels på sin fysiske Magt og dels på den Bespekt, Bønderne endnu nærede for vor...
En pige stjal en guldsaks fra sit herskab, men nægtede det med de ord: «Har jeg taget deu, ønsker jeg, at jeg må blive til en vibe.» Derfor har viben en saks i rumpen. Jorgen Hausen.
1285b. På en gård i Jylland blev der om natten lavet mauge spektakler, f. eks. blev bohavet kastet imellem hinanden, og det endog, iraens man stod og så derpå, uden al man var i stand til at forhindre det, efterdi man ikke kunde se spogelset. Kun en li/le dreng kunde se ham og fortalte, at det var en mand, som var ganske nøgen, når undtages, at han på...
En tre fjerdingvej fra Frederits ligger et hus, der hedder Himmerigshus. En mand stjal noget træ i skoven, og det var i den tid, de kunde sværge dem fri. Så skulde han stå på stubben og sværge. Men han tog jord i skoene og grene i hatten og svor på, at hvis det ikke var hans egen jord og hans eget træ, han stod under og på, så vilde han ønske, at han...
En mand havde syge kreaturer og søgte råd desangående hos en klog kone. Denne sagde da, at hvis man ønskede ac vide, om en vis mistænkt havde forhekset kreaturerne, da skulde man tage den største sten, man kunde tinde på vedkommendes mark, og den skulde man gløde og lade ligge under bordet om natten. Næste dag skulde man lægge stenen i en gryde vand, og...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men Smør...
Det var en gang Frederik den Fjerde gjorde en rejse om i Jylland, og sa kom han med vejen fra Lina efter Skanderborg. Pa Tulstrup mark stod hjorden ved vejen og så på dem. Da giver kongens adjutant sig sa hjærtelig til at le, idet de nu drog forbi ham. Så vilde kongen have at vide, hvad han lo ad. Ja, det vilde han da ikke sige. Men det matte jo ud, te...
Der var en gammel Kone på Ribe-Vejen, de kaldte An' Troels, Manden hed nemlig Troels, han var Husmand og arbejdede meget af Tiden i Petersholm Skov, og han blev til sidst noget tunghør. Hun gav sig af med at spå Folk i Kort, og der var mange, der gik til hende. Så kom jeg og min Kone og en anden Kone fra Gammelhavn i Tanker om at gå derom en Aften for at...
