Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Gudum kirke er et epitaphium med følgende indskrift: Som vi tog mod jer Formands siel: så vil vi og jers hus og heel (a: huse og hæle). Her ligger ærlig og velviise mand Povel Eliæsøn heede han som tiendt for ridefoget i tredve år over Kroxgår, Bekmark og Holmgår fem børen han auled ved hustru sin, hvis naun var Boel Christensdåtter fiin, hvilken efter...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der var en mand ude fra landet, som gik til Odense. Da han kom dertil, hvor hjørnebageren nu boer, lige udenfor forrige Vesterport, fandt han på gaden en 24-skilling. »Det var ret«, tænkte han, »den kan du nok bruge.« Han tog den op og gik ind i en krambod og kjøbte sig noget for den, men da han kom ud, var den endnu i hans lomme. Han gik ind og gav den...
Vesten fra Ellensborg (hvilken er ærlig og velbyrdig frue Elline Marsvins hovedgård) findes et vandspring, kaldes st. Mathias kilde, flyder både vinter og sommer, til hvilken siges i pavedommet at være mange vanføre folk hen forrejst og toet sig af det vand og er blevne helbredede. Hvorfore at der er overbygt til Vindinge sognekirke på den nørre side en...
Der kom en gang ild i nordenden af Skive. Da tog en kjobmand, der boede henne i Nørregade i dens sydlige end«, og gik ud med hans skjæppe og potmål og sagde: «Har a forvejet og formalt nogen noget, da lad Gud mit hus brænde også>. Men så standsede ilden ved hans hus. Se, nu kunde folk da se, at han var ærlig. Den gang var Skive helt tækket med strå, og...
Der skal have boet en Broholm på Torstedlund, og han gik igjen efter hans død. Så blev der sendt bud efter en præst i Nibe, og han mødte ham midt i alléen (o: den vej, der fører fra Torstedlund til Arestrup), i en lavning, do kalder Søørvad. Så da han begynder at mane, siger Broholm, at han var ikke ærlig. Ja, det vidste han godt, han havde taget en...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
Grev Schimmelmann ejede Rold Skov. Han holdt meget af at gå på Jagt i Skoven og var da klædt som en anden Jæger. En Dag kom han gående i Nærheden af Landevejen, og da så han en Mand, der var vælt i Grøften med et Læs Træ, idet hans Stude var blevne bissegale. Så kommer Greven derhen. »Å hør du,« siger Manden, »kom her hen og hjælp mig Vognen op, a kan...
Vor gamle karl Jens Kristian i Xbrre-Saltum gik imellem stunder om aftenen hen at besøge Ane Villerup for at drofte et og andet. En aften gik han uden at sige godnat, men da han kom uden for, satte han bagdelen mod gamle Anes blyindfattede ruder og udstødte en så vældig lyd, at ruderne formelig klirrede. Dette var hans godnat for denne gang. Forøvrigt var...
Kræn Kaspersen sad nede ved Elmholt å og fiskede, og han var ærlig. Da hans kone kom med nogle pandekager, hun havde stjålet, hk han mistanke til, at hun ikke var kommen rele til dem, for der var vel mange, og så vilde han have drevet hende tilbage igjen med dem, men det kunde han ikke. Kræn Kaspersen var sådan en flittig hsker. Han kom ind i Boerslund,...
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
Fra Fyen haves en lignende vise, der nok også har været sungen ved bryllup, som følge af, at man der ej har skikken med nytårsgaver. Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lillie: tilsammen gror rod, og tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres villie. [Jens Hansens] hjærte det brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke,...
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
En snedker kom og vilde låne penge af Kjeld. Han havde fået sit lån sagt op og kunde ikke få dem andre steder. Hvor mange vil du have. 80 daler. Det var jo mange penge i den tid. Ja, det var jo synd, du skulde ikke have dem, følg med ind, så kan du strags få dem. Ja, tak skal du ha', men vi skulde vel have et bevis skrevet. Det kan du selv...
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
En høj vesten for Skurup kirke ud med alfarvejen kaldes Orudehøj, om hvilken høj der findes mange store oprejste stene, dog ingen bogstav på, hvilken høj de Tul sønners slægt af Hæenhos skulle været deres begravelse, som ærlig og velbyrdig mand nu salig hr. Gabriel Sparre for mig beret haver, som var den sidste mand på sværdsiden af de Tul sønners slægt,...
Gården Rottervig i Avlum skiftede ejer med hver fuldmåne, for den var fæstegård og så pint med skatter, at iugen ærlig mand kunde bestå der. Ved 1820 blev marken kjøbt som arvefæste, så vidt vides, og gården flyttet fra åen længere op i marken hvor den nu ligger. I den gi. gård, fortælles der, havde folkene en plade af blik med svenske ord på, hvilke dog...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Rakkerne boede sådan i skove og udørkener. Der var også rakkere i ørting. Så kom den lov ud, at de skulde være ærlige, og præsten i Ørting sendte da bud til dem, te de skulde komme til ham hele familien, både mand og kone og børn. De kom også, og han lod dække bord og sendte bud til nogle af bønderne, at de skulde komme i besøg hos ham. Han lod også hans...
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
