Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der skal have boet en Birkedommer i Sønderby i Stavning, og Gården, han boede på, kaldes nu Fruergård, hvilket Navn den har fået efter hans Enke, som blev ved at bo på den efter hans Død. Der er ikke Spor tilbage af den gamle Gård, som han boede i, men når de pløjer på Stedet, kan de høre, der er hult underneden, så de antager, der endnu er Kj ældere...
Pludder-Mads var fra Vinde og blev så konfirmeret i Skive kirke. Den gang han gik til præsten, skulde han en dag til at læse om bespisningen af de 5000 mænd. Så falder det sådan ind, at provsten spørger ham om, bvor mange kurve der var blevet til levns. De w-wed a't, siger Mads, han var så pludder i snakken. Skulde du ikke nu kunne huske det, siger...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de kaldte...
Ørritslev Fyen
Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Der fortælles om de Tise trolde, at når folk om foråret drev køerne i marken, så stod troldkvinderne ved en smedje, hvor kreaturerne skulde forbi, og sagde, idet de pegte på hver ko: »Eu skefuld af deu, en skefuld af den! Dette her står smeden og lurer dem af, og han siger så, idet han også peger på de forbigående køer: »Et fadfuld af den, et fadfuld af...
Ernst Frederik Zytphen har bygget Volstrup. Den gang var der hoveri til den. Der var en husmand bojet til haven, som hed Kristen Fejsen. Så kom herren ned i haven for at ville se efter, og da stod Kristen merl hænderne i lommen og bestilte ikke noget. Haven var stor, og arbejdet ikke så let, Så kom herren han rev noget på det tyske: "Kristen Fejsen, wat...
I gamle dage havde Venderne tit ærende på de danske kyster; somme steder satte de sig end også fast og blandede sig til dele med befolkningen. Således skal det være gået i Gedesby, for tiden den sydligste by i Danmark, og sørøverblodet har da også været kjendeligt langt ned i tiden. Det var meget almindeligt at have en tylft brædder, lidt tovværk og...
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
Knebel Mols
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
På Nørre-Hjarup mark ligger et lilleskovhoved, begroet med ege, på en mark eller løkke, der hedder Koldina. Det har stået der i mange århundreder, men er nu nær ved at forsvinde. Man siger, at der i gamle dage her har væreten røverkule og man kan da for resten tydelig se den endnu. For mange år siden kændte det sig, at en postvogu fra Ribe til Åbenrå blev...
Anders Foged kjøbte et Hus i Mol/cr/tp, men manden, han kjøbte det af, vilde ikke have pengene. Sagen var jo, at det var i den gale tid, og sælgeren ventede efter, at der skulde blive forandring. Anders gik og græd for sig selv runden om Ry kirke, for det han kunde ikke strags fa den gjæld betalt. Handelen blev nemlig sluttet en markedsdag i Ry. Han kom...
Mig og Jens Kristian i Skårup mølle vi var præstebørn sammen, og så kom a en gang hen og vilde se til dem, men da var hans kone dod. Så sidder han og græder. Hvad græder du for? siger a. Ja, hun var jo syg længe, og vi blev retten lysten i både to, te hun kunde slippe, for vi holdt just ikke så meget af hinanden. Men nu er a kjed af det, og nu længes a...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
Nederst i Onsbjærg kirke på den søndre mur hængeret stort maleri, malet på træ og forestillende nogle skibe i havsnød. Øverst oppe forestilles et skib sejlende i magsvejr og roligt hav, men for neden sees skibe helt synkefærdige. Tavlen bærer følgende indskrift: I Året 1775 den 9de Martii udseylede fra Samsøe til Norge Hr. Peder Rasmusen, med ham var...
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved auktionen,...
Det var i den tid. de skulde til at være ærlige, dem, der tog heste af, da var der en hest, der gik i dynd i en mose her ved byen, og så skulde byfolkene jo til at tage huden af, og hver kom med sin tællekniv. Nu stod de og snakkede vel meget om, at nu skulde det stykke kjød til det bryllup, og nu det stykke til det bryllup. Det blev manden, der ejede...
