Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De ær en fåle firken: stor travlhed. Ådum.
Ådum
Den skov, som en gang stod ved Rok/ær i Søndbjærg sogn, skal have været en egeskov, og de træstammer, som opgraves der, er også eg. h. a. b.
Håhåhå! sagde han Morten Grimskjæg, han sad bag æ dør. Dette mundheld, som man har i Lemvig-Egnen, stammer fra, at en mand en aften som sædvanlig gik ud for at skade sin dør, og da han var i lag med det, sagde han: No skal di vær uur, dær ær uur, å ennd, der ær ennd. Men Morten sad rolig bag døren og sagde: Håhåhå! J. G. Pinholt.
Det var i Torstedlund Skov, eller hvor det var, der var en Lindorm kommen ind i deres Sovekammer til Skovriderens. Vuggen stod på Gulvet, og der lå et lille Barn i den, og Jagthunden var også derinde. Så træffer Skovrideren at komme derind i det samme, og han ser Vuggen stå på den avet Kant og vende Bunden i Vejret, og tilmed ser han, Hunden er så bløje...
A kommer ind ad jer dår I har wal sjæt mæ får, har I falat jer vree a vænd jer om te jer hønsree? så gier I mæ wal nok en par pooskæk. tSomm' haller mæ æ vinter, fa æ nat ær sæ lang; men a haller mæ æ sommer få den dæjle fowlsang. Somrn' haller mæ æ pigger, få di æ som en rues; men a haller mæ æ kwånner få di gie mæ nåwed i mi pues. Brugtes af tiggerne,...
Vinten-Enner ved Horsens
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
Der er en ær på Varnæs kirkegård snært på kirken inde i et hjørne, og der står altid vand i et gab ind i stammen en 2 1/2 alen fra jorden.
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha hans...
Indbydelse til bryllup. Goddag! Vær så god og sæt dig ned og fa en bid brød. Men det må han ikke, de frister ham, og sætter han sig, er det ikke med anstand. Så siger han videre: Ja, i då ær æ nu kommen her op i den anledning, at æ hår en hilsen fra [Jens Damgård Katkjær] og hans forlovede, om I vilde ikke være så god at tage herned til dem den dag...
Der er nogle bakker oppe i Hallund sogn i Vendsyssel, de kaldes Roverstuerne, og her har i gamle dage været nogle rovere. Så ligger der en stor herregård i nærheden, der hedder Kjalske. Den gang var der skov på bakkerne, lige så vel som der er der endnu, og manden på Kjølske havde svin og hoveder ude i skoven. Der gik en vej tæt omkring roverkulen, og der...
I Glomstrup borgegård går en hvid dame om i de mange værelser. I Glomstrup sø, nu for en del morads og kjær, gik i mange år et råb på en bestemt aften. Ingen gik til sidst efter det, og alle troede, at der en gang skulde ske en ulykke. For ikke 30 år siden gik en mand ved navn Søren vildt der. Da man hørte det samme råb: "How, a ær wildt," troede man...
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen, han...
Maren å Mætt' stu i æ stætt' å bost å flætt' å ba te, æ ræjn sku lætt'. Æ ræjn lætt, å æ køjer bejst; hejs om æ kuer, bejs hjem, hejs i æ klåwvv, læ foer i æ ståwvv, læ hønen såvvw, te de ær halles mæjjda. Kr. Mågård.
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Der var en degn ovre i Tømmerby i Sneum, der hed Madsen, han sagde altid: Herren tæjj mæ! og hans kone sagde: Søwren tæjj mæ. De var en gang til gilde, og da spiste hun så meget, at hun måtte ud at trimle sig. En anden gang sagde hun til et gilde: De ær Søwren tæjj mæ sueW hær, lille Madsen, de wa råer å kom i måån ijæn. Han svarte: Ti stell, Ann,...
En gammel kones aftenbon i Ty: No hår a æt bløwen mæt, no ær ed nejer, Gu gi mæ snåer no mejer! E. T. K.
I gamle Dage betalte Fjandboerne Bropenge, hver Gang de skulde kjøre over den store Bro ind til Skive. Folkene i Salling og Fur betalte derimod med en fast Kj endelse i Byg. Bromandens Hus ligger der endnu østen for Skomager Eriksens. En Kjøbmand havde Monopol på Broafgiften. Så hændte det en Dag, der kom en Furbo kj ørende ned til Broen, og han kjørte...
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
