Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kammerjunker Kàs på Nedergård havde i sin tid været officer. Han var til tider helt tåbelig. Han kunde ikke tåle brændevin, og når han fik to snapse, så var han tåbelig og kunde blive ved at rase en hel måned. Til sidst blev han sat under administration, da han var bleven helt sindssyg, og så blev der sat en karl til at passe ham, men han gjorde ellers...
En ridder var ude at sejle med sin jomfru. Hun sagde: "Byg mig en borg på dette sted, så skal jeg ægte dig". Dermed kastede hun sin handske, og i den var en ring. De byggede på den i tre år, inden de kunde komme oven jorden. Nogle har set kuglerne, som er skudt på Spøtrup fra søen af. Belejrerne kunde ikke gjøre andre ture imod den end at spytte på...
Hans Kristian Munk, der i sin Tid havde været Sognefoged i Bredballe, havde en Gang på en Auktion fået fat i en Cyprianus imellem nogle andre gamle Bøger. Så siger hans Kone til ham, den Gang han kom hjem, te han skulde da endelig skille sig ved den Bog, og hun bad ham indstændig om det. Men han sagde: »Det kan jo ikke lade sig gjøre, for tager a den og...
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
En Karl fra Skals gik til Tåstrup for at fri. Da han kom forbi Vatlushøj, råbte han: »Hør du, Vattus-Mand, du kunde give mig din Datter til Ægte.« Så kommer Bjærgmanden ud, og han får hende. »Vil du sætte eller tage?« Hun tog dem i sit Forklæde. Brandstrup.
da-etk-dsnr_01_0_00651
I en af de nordligste gårde i Volstrup, Ringe sogn, har der fra gammel tid været talt om, at der var noget, der ikke var rigtigt. En beboer af gården, Anders Pedersen (bedstefader til den sidste ejer af samme navn) blev uenig med sin kone og en søn om et føl, der var så usselt, at han mente, det helst måtte dræbes - skydes i en torvegrav - men de vilde...
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
Der er en Gård ikke så langt herfra i Fjelstrup Sogn, hvor der altid har været sådan megen Uro. Oppe på Loftet stod et gammelt Tinfad med et Menneskehoved i, og ingen af Tjenestefolkene turde gå derop om Aftenen. Gården blev ombygt, da a var ung, og så tog Manden det Fad med Hovedet og gjemte, men lav det nye Hus var opbygt, så satte han Fadet ind på...
Fjelstrup
Hr. Christen Sommer tog til ægte hans formands datter Maren Savstrup. I hans tid blev herregården Jungetgård bygt af velbårne Herman Scheel, som døde 1654. Junget liber daticus.
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Der var en mand på Hedegård i Glesborg, han hed Kaj Lykke, og han vilde tvinge hans datter til at tage herren på Mejlgård til ægte. Han hed Juel. Trolovelsen var berammet, og en bestemt dag måtte hun møde nede på Mejlgård. Nu gik der en tid hen, men fruen var gode venner med Niels Skipper, som hun havde kjendt fra Hedegård, der var han røgter både for får...
Jens Plovgård boede et sted omme ved Vesterhavet, måske i Ramme, og han var en rigtig ægte heks. En gang var der en mand ovre i Store-Ty, der kom til ham, for han havde nogle svin, der var blevet borte for ham det var nemlig i den tid, da svinene gik ude. Da han nu kom, var Jens Plovgård ikke hjemme, men konen mente, at han skulde nok komme hjem om...
Min bedstemoder var en ægte Rasmus, og hun var også en af de gamle hekse. Hun var fra Filskov og blev så gift her over til Udtoft. Man sagde, at hun bragte en hel del gamle mønter med sig her over, som skulde være fundne i en gammel høj der ovre. Men ingen vidste dog rigtig besked på, om hun havde dem med sig eller ej. En gang traf det sig, at min...
Indbydelse til et bryllup, som den fremsiges af den omridende bedemand. Guds fred og goddag! hvor har I mere af folket? Så vil jeg bestille mit ærende med det samme, folk er her forsamlede, fra den velagtede ungkarl N. N. og den dydsirede pige N. N.: Eftersom det er udsat fra den højeste Gud i himlen, og som de forst have rådslået med Gud i himlen, også...
Der er blevet sagt, at det var et underligt folkefærd i Mønsted og Dagbjærg, for andre steder tog man til ægte og avlede børn, men der avlede man børn og tog til ægte. Det har måske været slemt nok dermed forhen, men sådan er det ikke nu.
Morslands konge vilde belejre Sallings konge, og Furkongen og hans søn var med til det. De var enige om at plyndre Sallingskongen. Denne havde eu datter. En aften havde han lagt sig til hvile i sit telt, og da kom Furkongens søn derind og stak hans sværd i jorden ved siden af ham. Om morgenen, da han vågnede, kunde han forstå, at der havde været én inde...
Nytårsaften skal det hvide af ægget kastes i et glas vand og stå urørt, derefter kau man se dc-us ansigt, man får tit ægte. J. B.
Hr. Anders Sørensen Stub i Junget, giftede sig med datteren i kaldet, Johanne Christensdatter. De avlede sammen 20 børn, meu af de 17 første døde 7 sønner i rad efter hverandre. Da lovede hr. Anders et løfte, at dersom Gud vilde give ham endnu eu søn, vilde han holde ham til skole, om han end skulde sætte præstekjolen ud derfor. Derefter hlev ham født 3...
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
