Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en herredsfoged på Store-Amhede, og han gjorde så megen uret, derfor gik han igjen efter hans død. Han havde tinghus sønden ior Bøgevad skov, og kulsviere, der brændte kul inde i skoven, de kunde se tinghuset oprejst, og de holdt auktion der inde over det uretfærdige gods og råbte op og slog til, endda huset var henne for mange år siden. Så...
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
I den tid degnen skulde forrette tjenesten i alle deher tre kirker {Sjelle, Skjørring og Låsby), kjørte han med præsten til sogne. Men da han var en præstesøn, mens præsten, der hed Heye, var en degnesøn, vilde degnen ikke stikke op for præsten. Når han var god, gik han op i præstegården ved den tid, de skulde kjøre, og hjalp præsten i hans kappe, og så...
En gang, de kjørte korn ind på Viskum, skulde de skynde dem, og så gjorde de hul på taget og puttede det ind i det hul. Der kunde de nemt blive af med det. Men det faldt jo ud i haven, og så var det lige nær. De fløj jo og var færdige at splitte hinanden ad ved høstarbejdet. Hostkarlene kunde bedre klare dem end optagerne, for kornet var tyndt. Men de...
A var arbejdsmand og kastede grøfter ovre i Bjerregrav kjær for en skrædder, der hed Gjermand. En aften, som a går her hjem ad til Kovsted, for a arbejdede så længe, a kunde se, og gik sildig om aftenen, og a går i min troværdighed hen ad en vase, der måske har gået der i over 200 år, så kommer der i det samme en karet med fire sorte heste for kjørende...
Kovsted ved Randers
Én havde lovet sig til Fanden, men for at blive fri, havde han fået så mange præster til at møde, deu gang tiden var kommen, han skulde have ham, og de skulde jo fri ham. De havde hver tændt sig et lys og sat det der inde. Endelig kommer denneher gamle Slanter-Lavst,h.an var nu bleven æbag, og spurgte, om han måtte ikke tænde et lys. Jo, det fik han lov...
Mikkel Klinker i Ølgod bildte sig ind, at han vidste, hvor der var skatte begravet, og kunde holde trolden, lav de tog pengene. Så skulde han hen at kaste en høj ud og have et par med sig, og de skulde have kalgårdsmuld i træskoene, for så kunde troldene ikke gjore dem noget. De kom så op og begyndte at kaste, men lav de var komne lidt ned og havde kastet...
Amtskontoret var en gang på Højris, og derfra flyttedes det til Tisted. Den, der havde været amtmand her ovre, han gik så igjen og spøgte på amtskontoret i Tisted. En præst fra Tisted kom herover på Mors for at mane ham, og det skete i Flade bakker. Da de var kommen over, skulde rorkarlene blive tilbage, men vilde alligevel følge med . . . Da de roede...
Der var en mand, der boede i Teglgården, en bitte herregård imellem Buderup og Skjørping, og han havde givet sig Fanden i vold. Men Fanden var gået ind på den akkord, at han nok skulde vise ham et tegn, før han kom og tog ham, sådan at han kunde være noget belavet på rejsen. Så var det en søndag morgen, hans pige skulde hen og hente hans søndagsklæder til...
Der var en ellekjælling her nede i Skagelund-skoven nede ved Råb g kjeer, hun sad og gav et barn patterne inde i skoven, og hun var hul æbag ligesom et bagtrug. Der kommer så én gangende og får dether at se. De kaldte ham den tyske Krage, for han var noget tysk i snakken, og han var fra Dalsgården. Hun smider barnet og af sted efter kam. Han stak jo af,...
I Vesterbølle var der tre byledde. Der matte ingen kjøre ud af byleddet enten i host, eller når de kjorte til hove, inden oldermanden havde tudet oppe pa brinken norden til kirken. Mændene mødtes på stævnsbakken hver søndag eftermiddag, og når der ellers var noget at forhandle om, så tudede oldermanden, så vidste de, at de skulde mode. Det horn brugtes...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
Min fader og en halvfarbroder, a havde, fulgtes ad en aften og kom da forbi to eliefolk et stød sonden for noget, de kaldte Hale. De var hule æbag. Min fader så ingen ting til. Men hans halvbroder sagde: «Men, Jesper, fornam du dem ikke ?» «Nej.» Og de gik endda midt igjennem dem. Ane Malene Jespersdatter, Lille-Londebjærg.
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
Der var en gammel én, der hed Mads Hugger, han huggede bleger (kalk). Han gik derud om morgenen klokken 4, og begyndte at arbejde, og så klokken 8 kom bærerne, der skulde bære blege bort. Der iblandt var hans kone, som kom med fødevarer til ham til hans frokost. En dag, da hun kom, siger han: «Hvad var Kirsten Marie så tidlig efter her i morges? Kirsten...
Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stødt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode...
Der har været en gammel tale om en spade, der skulde laves til af ni hug, og når man satte den om aftenen, blev den flyt om natten til det sted, hvor der skulde være guld gravet ned, og så kunde man grave det op. En sådan spade var af træ, og hvis der var en knot, kunde den godt blive siddende og bruges som trad. Man tog en gren af et træ, som egnede sig...
