Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Pige kom hver Aften til en Karl, som var fra en Gård i Stoholm (Stolum), når han røgtede ind, og snakkede venlig til ham, og han snakkede også Spil med hende, for det var sådan en grumme pæn Pige. Til sidst spurgte hun ham, om han vilde have hende. Ja, det kunde han ikke sige hende i Aften, det skulde han sige en anden Gang. Han blev jo noget angest...
En Pige, der tjente ved en Præst, hun var så dristig og var ingen Ting ræd for. Så siger Præsten til hende en Aften, om hun turde gå ad Kirken og hente ham hans Alterbog, der lå på Alteret. Ja, hun turde. Men hun måtte passe på, hun svarede ingen Ting til, hvad Spørgsmål der kom til hende. Hun går da ad Kirken og går nok så meget rask op ad Altergulvet og...
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
Ribevejen Vejle
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
Gammel Malén hon såed o Gråsten, hon ønsket så hjærtele, te æ Sol skuld skeen; æ Sol den skeend, å æ Måån den lysf. Klafit, Klafit! hon fløj så vit, hon meen, hon vår i Himmerig, da loo hon omm æbag æ Kalgudiig. Karl Adsersen, Lydersholm.
Karlene, der gik om natten og passede bæsterne i marken, havde gjort et bål af pinde for at varme sig ved. Det var henne i Vester-Alling kjære tæt ved et sumpet sted, hvor der var elle og væld. Så kom ellekjællingerne til dem, og de så så smukke og dejlige ud. Men så sagde karlene til én af dem: «Lad mig se, om du er æbag, som du er æfor,» sådan havde de...
n ar nogen er bleven æbag med at få kornet aftærsket, og alle andre er færdige dermed, da bringes der en fluesmække, en lap eller et stykke flæskesvær, fastgjort på en pind, som det ansees for en skam at modtage. Den, som bringer en sådan, má vel vogte sig, at den págjældende ikke mærker noget, men i største stilhed liste sig lien til logabet og kaste den...
I bindestuerne brugte de mange lege, men der var jo meget klæderslid ved det. Sådan legte de at giftes. En karl stilte sig an, og så tog en pige i hans vest æbag, og en anden pige tog bag ved i hendes skjorter, og sådan blev de ved, til der blev en hel rinkning, og karlen kjorte rundt omkring i stuen med deher piger i en ring. Karlene stod opstillede...
Der var en mand fra Tapdrup, der havde været i Vejrum til smedje. Det var hen på efteråret, og da han nu gik tilbage med hans plovjærn under armen, da kommer han til et bæst, der går ve<« siden af vejen, der gik jo mange bæster ude den gang. Så tog han det og satte sig op at ride på. Da han havde redet lidt, tykte han ingen hoved det havde. Den gang...
En mand vilde altid være den forreste i byen med arbejdet. ] høstens tid mærkede han, at lians nabo vilde blive forst færdig, og der matte sil kneb til. Han trak nu af alle klæderne sa nær som skjorten og gav sig til at høste. De andre kunde ikke lade vane med at se over til ham. og derover blev de æbag. - Ler Godsk, Kalvbave.
Gamle Lars fra Fædsted var i Hygum, og da han så vilde til at hjem ad om aftenen og var kommen lidt vest for Hygum kirke, hører han, der kommer en vogn kjørende æbag efter. Så gik han lidt til side, og mærkede da, at der var Mere vogne. Han bliver standende, til den sidste vogn kommer, og så siger han : «A kunde vel ikke komme op at kjøre til Fædsted ?»...
En mand drillede en pige med, at hun ikke lignede sin moder. Hun sagde: Jo gjør a så". Nej, du gjør ikke". Jo, æfor på ligner a min moder, og æbag på ligner a hele familien". Lars Nielsen, Vinkel.
En mand ovre i Udved, der hed Hans Dalsgård, døde, og der var snak om, te han gik igjen. Min moder havde en morbroder i lidved, der hed Anders Iversen, og han fulgtes med en anden mand en aften, lige før solen gik ned. Så siger han til den anden mand: "Kan du se Hans Dalsgård? nu går han hjem." Han siger nej, "a kan ikke se ham." Så tog Anders Iversen...
Har et hoved fået kvolster, så bliver det så stort æbag ved æ bør, og øjuene rinder sådan på det. Så skal man bide et lille stykke af enden af kreaturets tunge. For ikke at røre ved tungen selv, lægger man et lille stykke linued klud om tungen og bider da med det skarpe af sine tænder. Som dreng har a bidt enden af én. Nogle mener, at det er Mariehøns, de...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Karen Gammelmolle fortalte om, hvordan det gik, den gang hendes mand Mads bejlede til hende. Han mødte hende æbag æ præstes lade i Sunds. Så snakkede han med hende, om hun vilde have ham, og han spørger hende om, hvad hun havde til bedste: "Hwa hår du te bææst, lille Maren?" Hun svarede: "Tåw læjer a tàw las1) tåw vibårrer å tåw bio2) å fæm dååler i...
Ovre i Fløjstrup Kjære var Ellekjællinger, og de rendte efter Karlene, så de kunde næsten ikke bjærge sig for dem. Det eneste, hvormed de kunde værge dem, var at sige: »Lad mig se, om du er æbag, ligesom du er æfor.« De var nemlig æbag som et Drøftetrug. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
