Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: Kan du ikke kjende mig et råd...
Skawwfæst: om det, der ligger op mod hinanden, hoved mod ende (som svin gjør); rengk sæ åp: gjøre sig færdig, rengk æ øenåp: gjøre middagsmaden færdig.
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene kom...
En gammel bødker var meget overtroisk, og han har fortalt en hel del af den slags. Jeg vil nu selv lade manden fortælle et træk heraf. «A hår en gå??g wat uud å lid om og, de war om muenen tiile, å de wa let tooget i væjret. Da a kam dær ud i hæjjsthawwen, dier so a trej suet og, mæn de war it wår. No tendt a: Dæær ka do^Fan-ulek kom åp å rii, å a ga mæ...
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade han...
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om til...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det. Ja,...
For kartoflerne kom rigtig i brug her i byen, havde de ikke flere kartofler sat i min fodegård end to bede oppe i deres kaigård, ligesom når vi nu såer krøjt. Så kern den gamle kone, der fik aftægt fra garden, ind på gulvet og sagde til den ung'' kime: Nå Mæt. no hår æ væn åp å se din kapæter. Hun mente jo pateter og var nysgjerrig efter at se til dem....
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
Uur o æ Væsterkandt leger dær en gamel gå er, dæ hejer Trøjbure. Dænd æ bygt a Daniel å Peder Randsåw. Law dæn jænn haj loj e gronvåld, så vå sin pææng åp, å så tåw dæn-an ve. De vå P. R., dæ fæk e slåt åpbygt, å de vår et køen slåt, mæ fiir tårn, dæ vå tåt mæ kaver. Så korner æ kong øwer å vild se-et, mæn law han så di fiir tårn, så såj han te P. R.:...
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
A wa såen omentrændt en snes oer, da a kom te å tien o en mende goer i Awsby. Di hååd kon tåiv boen, de wa tåtc twelengdrænge, å di låå ennd i samm kawer som mæ. Jæn næt, a blow wååoen, æ k\kk wa såen omentrændt jæn, tæ»gker a, da seier a tkiv h/s, dæ bræænd hænn o en lelle bouer, dær wår ennd i samm kamer, di bræænd mæ såen en sceer bio skjaer. Da a såiv...
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen, han...
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
