Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Der tjente en ung karl på Vedelsborg, og han var forlovet med en ung pige fra byen der i nærheden. Hende plejede han gjærne at mødes med om aftenen, så ofte han havde lejlighed, også besøgte han hende i hendes hjem. En aften i mørkningen ventede hun ham på vejen. Da hun kom ud til byens mølle, så hun en mandsperson, indhyllet i en stor kappe, komme sig i...
De wår en stæj øwer i Krawens, dæ wår en kowen, å di såå, hon ku malk æ mjælk ne/er å en knywsblaj fræ æ låwt. De wår åænå ga?jg, dærwåre^un jænhåår i æhejel soiva, ådænd gæk en ma?zd o jawt afer. Han hååd tkio mønder, å dæmm håd han aler æ håår, men di ku et tæjj en, få di såå, te dænd hådd åt be;en. Nær di flir wår træt, såwæændensæ omh såt di ånde flir...
Kapellan Engelstojt (en søn af biskoppen) spørger en dreng ved konfirmationsoverhøringen: Hvad er et menneske? Drengen tier, og han stiller nu spørgsmålet til alle konfirmanterne. Nej, ingen kunde sige det, og han må da selv: Det er en personificeret ånd. Lærer Skovbjærg, Bindeballe.
I Kirke- Værløse lå før en gård, som nu er udflyttet. Manden er gammel og har nu afstået den til sin søn, der hedder Jens Jørgensen. Den gamle var slem til at bande og bad tit til, at Fanden måtte komme og hjælpe ham til rigdom. Han var altid i kroen, når det kunde ske, og da han boede tæt ved, så skete det tit. Hver aften kom han sent hjem derfra. En...
Et mandfolk, som har bidt hovedet (låret) af en frø, kan ved at ånde i munden på et pigebarn helbrede det for trøske. C. Schade.
Pastor Ileinsen talte en dag med sine konfirmanter om, at alt i verden må have luft. *0gså I, mine børn må have luft. Dette oplyste han så ved et eksempel. Den gang jeg som dreng var hjemme hos mine forældre der ude i Ditmarsken, gik de om dagen på arbejde, og jeg måtte blive hjemme og lave maden til dem. En dag havde min moder sat mig til at koge grød,...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
Sønder-Os Sunds
Bag alteret i en kirke stod for mange år siden benraden af et menneske, men ingen i sognet vidste, når eller hvorledes den var kommen der. Til kroen i samme by kom en aften et par fremmede og forlangte natteleje. Efter at have snakket en stund med værten kom talen endelig på den benrad, som stod i kirken, og de fremmede ønskede at få den at se, men der...
Når nogen var besat af en ond ånd, lagde man gjærne en bibel under den syges hovedpude, lod læse bønner over ham og sørgede for, at der i loftet eller i vinduet kunde findes et lille hul, hvorigjennem den onde ånd kunde jages ud. Dertil hentede man gjærne præsten, som og for det meste fik bugt med fjenden, undtagen hvor der var noget kogleri eller...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
For at forjage tandpine skal man skjære et lille stykke af hver af sine negle på hænder og fødder, begge stykkerne, indsvøbte i en tot blår, ind til den smærtende tand. Derpå skal man gå hen til et sted, hvor jorden ikke dyrkes, udskjære en græstorv ved et snit med solen, lægge blårtotten med neglene i hullet, ånde tre gange ned i dette uden tilbagedrag...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter at...
En gammel degn ovre i Jærne, der hed Biltoft, skulde have bispevisitats. Bispen begyndte at eksaminere, men hornene kunde ikke rigtig svare. Så vender han sig til læreren og siger: Jeg kan ikke rigtig få noget ud af Deres børn. Det kan nok være, det kan nok være, siger Biltoft, han gjentog nu gjærne sine ord. Ja, De siger, det kan nok være, men...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Iblandt præsterne i Gjern, Gjern herred, var der en, som hed Erik (Jensen). En dag blev han af nogle audre præster hentet til den nærliggende by Fårevang for at uddrive en ond ånd af en syg. Deu følgende nat blev han selv, da han lå isengen, aufalden af den onde ånd, så at han blev afsindig, og få dage efter afgik han ved døden. Således skrev præsten fra...
Det traf sig en gang på en gård i Vendsyssel, at man havde en skrædder, han sad en aften på bordet og syede ligesom andre skræddere, mens en af gårdens karle lå på bænken ved siden af og snakkede med ham. Under samtalen faldt karlen i sovn, og noget efter bemærkede skrædderen, at der var noget, der floj ud af munden på ham, og samtidig holdt karlen op med...
Skaffertale ved begravelse (om ligkisten). Mit liv, o Gud, står i din hånd, når du opløser livets bånd, så endes vore dage. Nu rørte venner samle sig med vemods tårer om dit lig, men venners suk og klage dig kalder ej tilbage, så vist som Jesus Kristus lever, o. fader, i din herlighed, så vist vil og din ånd sig hæve fra jordens strid til himlens fred. så...
