Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den tid, kukmanden kukker, kan folk ikke se deres egen ånde, og det kan endda være helt koldt vejr. Vinkel.
En præst gik hver aften op foran alteret og bad. Karlen kom og satte sig nede i kirken med et lagen over sig. Præsten så det og råbte: »Er du......ånd . . .« Men ban blevsiddeude. Der sank han ned. Så råbte ban: »Fåer.....» Da var ban nede over knæerne. Præsten læste nu over ham, til ban sank belt ned. Røddinp.
Der var en gammel kone her i sognet, som de skyldte for, at hun var en troldheks. Hun havde en del penge i en pose i hendes seng, og så spørger hun præsten om, hvad han vilde have for hans salighed. Det blev de ens om, og han skulde så tage hendes synder og have hendes penge for. Hun var nemlig syg, og det var, mens han tog hende til alters. Han tykte,...
Præsten kom springende her ned til mig og vilde fortælle mig den nyhed, te nu skulde vi have en ny salmebog. Æ svarte: Ja, det gjør De mig rele ikke glad mod, det kan De fortælle nogle andre. Ja, der kom mere af den Helligånd i den, siger han, og de har nu taget de gode gamle salmer med. Men do tog reje nok ikke min salme med, don glemte de at få...
Præsten V. Birkedal kom en gang til herregården Liselund på Møen. Huset var fyldt af fremmede, og hvis han vilde overnatte, skulde han ligge i det blå kammer, hvorom gik det sagn, at det spøgte der, fordi der i gammel tid var begået en misgjerning. Han vilde hellere blive end tage ind til Stege, og der blev da gjort i stand til ham. Han kom nu ind i...
En arbejdsmand, der hed Anders Mælesen, sløjfede en høj på Ilbjcerg mark nordvest for byen, og siden svandt han helt hen. Brugtes slig jord til opfyldning under huse, var der bestandig spektakel, og var det under fæhuset, sygnede kreaturerne hen. Således gik det hos en mand i Harre. Han gik helt i armod, og hans kreaturer døde det ene år efter det andet....
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
Fire karle gik og slog i en eng. Der var en bæk, der gik ned ved engen, og så var der en bakke ved den anden side af bækken. Nu var det sådan en varme den dag, og så lægger de dem til at sove deres middagssøvn. Ved de nu ligger der, var der én af dem, der ikke var falden i sovn. Da ser han, at der kommer en hvid mus op af den andens mund, og den render ud...
En degnekone fortalte efter sin broder: Han lå en nat et fremmed sted, hvor han dog kom tit. Så vågnede han ved, at der sad et hvidt kvindemenneske på hans sengestok med hagen bojet ned over brystet. Han tænkte, at det mulig var en af hans søstre, der var kommen i besøg og nu sad sådan for at gjøre ham bange. Han tog da ved og lettede hendes hage op. Det...
I Sønder-Omme var der en gammel heksekone, hun hed An' Else. Da hun lå og skulde dø, var præsten der og skulde tage hende til alters. Så havde hun en toft, den vilde hun tage fra en søn og give til hendes datter, og så betalte hun præsten nogle penge for at få det ordnet. Han tænkte jo, te når hun døde, så var hun død, og så var der ingen, der vidste, at...
Da det ofte kan drage slemme følger efter sig at tiltale et spøgelse eller overnaturligt væsen, gjør man klogt, hvis man møder en skikkelse af tvivlsom beskaffenhed, da at tiltale den således: "Er du et menneske, så tal, er du en ånd, så vig!" n. p. olsen.
Jeg har hørt fortælle, at der på Vorgård skal ligge et svineskind på loftet, og der skjærer man strimler af til plejler. Men så længe man ikke tager halvparten af det, bliver det altid ved at være lige stort og slipper aldrig op. Der kom en gang en ny forvalter på gården, og da han hortetale om dette hersens svineskind, lod han det straks smide ud på...
I en gård i Vemmelev har forhen været marer. Karlene kunde ikke nære sig i sengen for hende om aftenen. Hun kom trillende som et lille nogle fra benenden af sengen og op til hovedet, og når hun kom dertil, så kunde den sovende hverken røre sig eller drage ånde. Et godt råd mod mare er at sætte et kornsold o. s. v. Hun kan kun tælle til fem. Hende i den...
Min bedstefader var kaldt ned til Vesterhavet for at mane noget spøgeri bort. I en mands stue der turde ingen ligge om natten, og der blev stadig hver nat slået to ruder ud, om også der var sat nye ind. Han lægger sig op i sengen, men kunde ikke sove. Da klokken slog tolv, hørte han en klirrende lyd, og de to ruder sprang. Ind af hullet viklede sig noget...
En mand, som har boet i Skjold sogn i mange år og var kjendt for en troværdig mand, men nu er død, har fortalt mig, hvad der hændte ham på et længero besøg i Tistcd-egnen: »En aften, som jeg havde lagt mig i sengen og lå lysvågen, kom der en sortklædt kvinde ind til mig og hen imod sengen. Jeg vidste godt, at det var Djævelen i kvindeskikkelse, og derfor...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
I Hellested sogn sees en høj, som kaldes Hdshøj. Den har fået sit navn af den hedenske skik at brænde lig af mennesker og offerdyr. Ikke langt derfra er en anden høj, som blev gjort usikker af spøgelser, og som efter almuens overbevisning var et skjulested for underjordiske ånder. I det samme sogn, nær ved et sted, der hedder Krogbæk, hæver sig en...
Peder Didriksen, der nu er død for et års tid siden, gravede sig en gang en bolig ind i en høj i Pårup, hvor der boede bjærgfolk. Disse blev meget vrede på ham, fordi han således forstyrrede dem, og bankede ham undertiden ganske forfærdelig. Da han var meget forfalden til drik, kom han ofte sent hjem om aftenen, og da havde bjærgmanden en gunstig...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
