Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Birch i Vederso var grumme knap og gjerrig. Når konfirmanterne kom, blev de forst vist ind i et bitte kammer ved siden af svinehuset, og det traf en gang, at et af svinene stak hovedet ind til dem gjennem lervæggen. Når så præsten var kommen op, og der var bleven gjort rent, kom de ind i den stue, hvor han læste med dem. Der i samme stue sad også...
A tjente ved den gale Clausen. En dag, da a sad og spandt, kom konen løbende efter ham og slog ham. Så siger han: Det ser du på Lene, at min kone slår mig. Nej, a vil ikke have med det at gjøre. Så gid også Satan knække i min hals, den gang jeg hentede dig (o: til at tjene her). En morgen kom a ind med te til dem. Da sagde konen, at den var...
Lange-Grete skal være begravet i Dyrvig eng. Det er vist, at der er spøgeri i den eng. De kan ikke have deres heste tøjret der om aftenen. Lavst Spinder og hans kone i Assing gik en aften fra Hvedde og ud til deres hjem. Da de så kom ned til Grøndal midt imellem Hvedde og hjemmet, ser de en lang mørk skikkelse for ved sig, og øjeblikkelig blev det helt...
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Kyndelmisse aften må ingen spinde. Der var en gang en kone, som alligevel spandt den aften, men så ud på aftenen kom der en kone og stak en blodig hånd ind ad vinduet og sagde: Her skal du se, hvad jeg vandt, fordi jeg kyndelmisse aften spandt. Karl Timmermann.
da.etk.JAH_04_0_00419
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
Gammel vise, som før blev brugt ved uddelingen af nytårsgaver. Der stander et træ i min faders have, jeg frygter, det bliver en persillie tilsammen groer rod, tilsammen groer top, de elsker hinanden med god villie. Den unge [Kirsten Sørensdatters] hjærte det brænder så hed, slet ingen den brand kan udslykke undtagen [Jens Andersen], ihvor han så...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Gamle Mette Katrine Koklund her i Kirkeby havde selv muret sit hus. Hun havde æltet leret med benene og strøget stenene selv. Hendes nabokone hjalp hende med at snedkre og sætte dørene, for hun var snedkerkone og var bedre til at arbejde i træ end Mette Katrine. Hun havde to høns og ingen kok. Hun lagde hånden oven på ryggen af dem og gned dem lidt der...
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
De gik omkring og forlangte kartepiger til at komme en bestemt dag. Så fik de også gjærne huskonerne med og fik på den måde en farlig hoben bestilt. De kom gjærne over middag, og blev da ved at sidde til kl. 3, 4 om natten. Længere hen på eftermiddagen kom karlene, de havde fået fri den eftermiddag, og så sad de ved hinanden og snakkede og sang....
For at spare på lysningen fik vi hvert år et læs lyseklyne oppe fra Omme, og dem sad min moder og spandt ved mangen morgen, og om aftenen arbejdede vi Også ved dem. Kristen Nielsen Hulmose. Hoven.
7 tene skulde a vinde hver aften. Dem kunde fruentimmerne spinde om dagen, og de stod sådan hen i vinduerne. Når a var færdig med det, skulde a til karterne. A skulde hænge drejlingerne på kanten af min moders rok, og var de ikke gode nok, gav hun dem et par træk og så tilbage med dem og kartes om igjen. Kristen Pedersen, Vivild.
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...
