Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
175 datasets found
Danish Keywords: spinde
Der er lykke ved at finde jærn. I043og44. J.M.
da.etk.JAT_03_0_01044
Det skal være slemt, når en edderkop vinder op.
da.etk.JAT_03_0_01043
Når en edderkop kryber over hånden og ud ad den lille finger, så er ens lykke vis; går den derimod ad en anden finger eller blot over hånden, så har man også lykke, men den er ikke så bestemt. P. L. J.
da.etk.JAT_03_0_01042
Spinder en edderkop ned fra loftet lige foran én, da må man ikke forstyrre den; ti vender den af sig selv og går op igjen, da vil der komme lykke.
da.etk.JAT_03_0_01041
Når en edderkop — en lykkebringer — spinder sig ned foran én, varsler det en lykke. Nogle siger, at det er en bejler, der vil komme. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01040
Hvem der giver en nøgen synål fra sig, får en nogen kone. Mort. Eskesen.
da.etk.JAT_03_0_00647
Når to, mand og kvinde, eller rettere pige og karl, tørrer sig på én gang på et håndklæde, kommer de til at løbe efter hinanden, de bliver kjærester. A. E. Jakobsen.
Spinder en edderkop lige ned for næsen af en pige, betyder det, at en bejler snart er i vente. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_00642
Finder man en ært med ni bær i (ærtebær), hænges den over døren. Den første karl (eller kvinde), der kommer ind ad døren, skal de have. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00567
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00345
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse...
Dersom nogen går vild på marken, så kan det hjælpe at dreje hovedtøjet rundt eller tage trøjen fa: frakken) krængen (O: vrangt) på. P. Jensen.
Arvesager efter én er så vanskeligt at bevare for mus og møl, især mus. Arvesager er alt arvet tøj.
da.etk.JAT_03_0_00292
De brugte her avner i sengklæderne. Fruen på Håstrup samlede engdun til fyld i dyner. Hun havde somme tider tre piger om eftermiddagen nede i engene at samle, jomfruen og bryggerspigen og én til. Så barde hun det stående i løbe og havde sådan tummel med det. inden det blev gjort i stand. Else Kristeusdatter, Jegind.
da.etk.JAT_03_0_00279
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
da.etk.JAT_03_0_00070
En kone ude pa Sildeballen sad over en rugopotto og spandt bør og nikkede og småsov, for hun var bleven or af den damp, der kom fra potten. Da listede nogle drenge sii>- ind og løftede hendes skjorter op og puttede en svanefjer med noget krudt i ned i potten. Konen blev helt forbrændt på underkroppen. S. P Degn, Nordby.
da.etk.JAT_03_0_00069
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
da.etk.JAT_03_0_00068
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
da.etk.JAT_02_0_00051
Man må aldrig spinde om mandagen, da man så får sorg i den uge. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_01565
Flyv, flyv, glente! skam skal du vente på lever, på lunge, på tænder, på tunge, på stok og på sten, på begge dine ben. Flyv over Køje, der gror løje, der er hvide piger, malker sorte køer. Hej, lille Niels Madsen, driv op med disse køer. her er ly, her er læ, her er græs i til knæ, her er piger, spinder silke, her er drenge, spiller bold på gade. Hej,...
da.etk.JAT_01_0_00060
35