Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en Gård i Vester-Marie, som hedder Haklegård. Her boede for mange År siden en Mand, som en Nat havde en mærkelig Drøm. Han drømte, at han skulde rejse til Trelleborg i Sverige, og der skulde han finde sin Lykke. Den samme Drøm havde han Natten efter, og nu fortalte han det til Konen, men hun troede ikke, det havde noget at betyde. Det gjentog sig...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
På en høj tæt ved Gravballe, Svostrup, har der om natten brændt et lys til tegn på, at her var nedgravet en skat. Mange gravede efter den, men uden nytte. To karle fra Gravballe var en aften der ude at grave. De var tavse, skjøndt der viste sig mange mærkelige ting. Først kom en gammel kjælling og talte dem til, så stod hele Gravballe by i lys lue....
Gården Østertoft var i sin tid bortfæstet til en mand, der hed Anders Toft. Han kom snart til stor rigdom, og derom fortælles følgende: En tjenestepige, Mette Barbesgård, skulde en nat sidde oppe ved en ko, der skulde kjælve. Da det var overstået, gik hun ud i laden for at hente en visk hø til koen, og der fik hun øje på en skikkelse, som stod henne i en...
Lidt vesten for Egtved kirke ligger en høj, som kaldes Folhøj. I den har en ungkarl i de sidste år fundet forskjellige oldsager under ret mærkelige omstændigheder. Højen ligger lige op til hans hjem. For mer end tredive år siden var hans fader ved at bygge et lille udhus; han gravede da noget ind i højen for at få grus og sand. Men just som han en aften...
Der skal i gammel Tid have rådet en Konge over Salling, som boede på Sallingsholm. Voldpladsen vises tæt ved Åen, der I i r gjennem Ås/edKjær. Han kom en Gang i Krig med Morsø Kongen, der kom med en stor Hær og belejrede Gården. Borgen var dog for stærk, så de kunde ikke tage den med Vold, og så besluttede de at udhungre den. Det gik så vidt, at de kun...
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
Ved Åsted kjær er der også en hel del skandser, og uden for i kjæret der har været en svært befæstet borg. En gang de var ved at sløjfe på dem,traf de mursten og trak en 18 alens egekjæp ud. En mand i Åsted havde heste til at slæbe den ud med. Den var fuldt firkantet. Den borg hed Sallingborg, sådan har navnet da gået imellem folk. Der skal være en skat...
Der var intet fattighus i Brovst for 50 år siden, og de rørige gamle, som ikke kunde forsørge sig selv, gik på omgang året rundt og fik kost og ophold i forhold til gårdenes størrelse. En sådan gammel stakkel var gamle Iver, der gjærne var hos os en 14 dages tid eller længere én gang om året. Han sad gjærne om dagen ene i folkestuen og fordrev tiden med...
Der var en Kone, som var så forfærdelig begjærlig, og så gik hun og skrabte en hel Del Penge sammen, som ingen vidste af, og gjemte dem på et hemmeligt Sted. Så gik hun hen og døde, og det blev ikke opklaret med Pengene, for hun havde ingen fortalt det til. Altså fik hun ingen Ro i Graven, og hver Nat kom hun farende ind gjennem Huset og gjorde en...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
