I Borris ligger en stor samling høje, som kaldes Mannehyww (Mangehøje), iblandt disse er Møgelhøj den største. En tidlig morgensfund kjorte Anders Madsen forbi disse høje, og så tykte han, at det blev så rødt ved en af dem. Kort efter kom en lille ting ud så stor som et treårsbarn. Det var Møgelhyw-vefen, og han kom tæt hen til vognen, men så læste...
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
Pastor Barfod i Ryde holdt ikke af nævne Djævelens navn, da han var en ivrig rationalist, og ved barnedåb og konfirmation spurgte han: Forsager du alt, hvad som ondt er, og vil du beflitte dig på dyd og gode gjorninger? Så blev der klaget over ham, og han blev tilholdt at holde sig til ritualet. Nu var man spændt på at høre, hvordan han vilde sige til...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Hr. og Fru Rasmussen til Hovgård ved Horslunde kjørte en Aften gjennem Ngbollclunde Skoven. Pludselig standser Hesten, pruster og stejler og vil ikke frem. De to på Vognen opdagede da flere mørke Væsener foran Hestene. De kunde ikke se, hvad det var, men de kunde hore en Kjæde rasle. Så drev Manden på Hestene og fik dem også til at gå frem, men...
Maren Gjaldbæk i Borris, hun lovede hendes Børn, at når hun var død, hvis hun kunde komme tilbage og sige dem, hvordan hun havde det, så skulde hun. Efter at hun så var begravet, kom hun en Aften ind i Sovekammeret og gik hen til hendes Mand, der lå der inde, og bøjede sig ned over ham, og derefter hen til begge Døtrene, som lå i en anden Seng. Grete var...
Da Pastor Outsen var død, og Provst Abel ankom til Kaldet, vilde Enken akkordere med ham om at få en Sum udbetalt i Steden for at svare Pension til hende. Det kunde jo i Tidens Lob blive en betydelig Sum, da hun ikke var uden en Snes År. Men Provsten var klog nok, han sagde som så: »Hun er meget kjøn, og der kommer Friere nok til hende, så jeg bliver nok...
Martin Hartmann Lund fød 1773. Når denne Mand nævnes for Bonden, sees strags Smilet på Læberne. Han var nemlig en komplet Cyniker, der ej kunde holde sig selv ren. Han plagedes endvidere af Snakkesalighed og udmærkede sig ved et naragtigt Væsen, der ej kunde andet end berøve ham Agtelse, skjøndt han ellers, som Bonden siger, var en grumme lærd Mand. At...
Indgangsdøren til Rynkeby kirke ved Kjærteminde er nu i gavlen, men var forhen i den søndre side. I denne gamle kirkedør finder man indskudt en stor mængde hagl, der til dels er faldne ud. En aften silde gik en fornem skytte udenfor den søndre kirkegårdsmur og fik da en kridhvid skikkelse at se, som stod ret op ved kirkedøren. Han var nu forvoven nok til...
Nogle fiskere, hvoriblandt min fader, kom en aften gående nede fra fjorden og her op imod byen. En af dem, Niels Overgård, skiltes fra de andre og vilde ga hjem ad. Da ser han én gå for ved sig, der lod, som han vilde samme vej op mod byen. Han siger da: "Bi, te vi'kan følges ad," men så kunde han kjende ham, det var den gamle degn. Han siger; "Kan du gå...
To brødre havde sat hinanden stævne for at følges ad på tilbagevejen fra Marstal. Efter aftale ventede den ene på den anden, men det varede syv lange og syv brede, og han kom ikke" og til sidst besluttede den anden at gå hjem. Endelig sér han én forude, der efter dragten og det hele væsen at domme måtte være broderen. Han løb da og råbte efter ham. Men...
I Fiskgård i Sir har der for mange Herreus år siden boet en mand, de kaldte Ole Murer. I hans tid var der bjærgfolk under den til gården hørende have, og tit i lyse sommeraftener såes småpuslingerne at tumle sig mellem buskene. Så skete det, at Oles kone fødte et barn, og det tog bjærgfolkene og lagde så et andet sølle væsen i steden. Det var en hel ynk...
I en by sonden for Limfjorden lige over for Hals og naboby til Mav levede for en 7, 8 år siden et væsen, som af alle antoges for en skifting. Han var den gang en 24, 25 år gammel, var lille og tyk og i det hele noget uformelig dannet. Tale kunde han ikke, men udstødte nogle lyd som en slags grynten. Når han var alene, eller troede sig alene, mumlede han...
En dreng i Fårtoft gik en juleaften udentor døren og blev rent henne med det samme. Mange år efter red en mand ved miduatstid på landevejen og blev indhentet af én, der red på en trebenet hest. "Á, å!" siger manden, "hvem er dette her menneske'? - "Har I aldrig bort tale om en dreng, der blev henne juleaften ? ti det er mig." "A, så! hvordan er det gået...
I det nordlige Fyen ved Eimiedelsborg var der store skove, og de husede mange overnaturlige væsener. De gamle Podebusker fik så mange penge af dem, at de målte dem med en skjæppe hver løverdag aften. Det var hårde herrer mange af dem. Dog har den sidste Podebusk stiftet et stort legat for fattige. Jakob Rasmussen.
Pastor Jahn i Vesterbølle var en hård Mand. Gamle Folk har for en 40 År siden fortalt mig, at Folk ordentlig frygtede for at komme i Præstegården, da Præsten havde en Hundepisk, som han brugte til Konfirmanterne, og vilde også bruge den til andre Folk. Når der kom nogen med et Barn og vilde have døbt, og det faldt Præsten ubelejligt, så kunde han brøle...
Frøken Jensen fra Bornholm fortalte mig, at hendes Fader var Søkapitain og næsten aldrig hjemme. Hun og hendes Moder boede alene i Huset, og hun var den Gang endnu kun en lille Pige og lå ved hendes Moder om Natten. Så en Nat i Måneskin, da Uret lige var færdigt med at slå 1, hørte de ligesom én slå med en Pisk tre Gange ned på Natbordet, der stod ved...
Hav min Broder Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gården og være Hjorde. Så havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han måtte så have Ulejlighed med at hente den igjen. Men så en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og Tyren...
På Ferriislevgård, en syv Fjerdingvej fra Nyborg, boede en Mand, der hed Salomon, og Konen hed Ingeborg. Det spøgede ikke så lidt på Gården og ude i Marken. En Morgen var Ingeborg gået ud at malke, og det var mørkt, så hun kunde ikke skjelne de enkelte Kreaturer. Da viser det sig, at hun er kommen til at sidde og malke et Føl i Steden for en Ko. Da hun...
Ann' Kollen eller Kollekon' blev henrettet på Galgebakken i Dronninglund, for det hun var så ond i hele hendes væsen. Hun havde påtaget sig at skulle sanke alle de ulve, der var i Vendsyssel, og drive dem sønden for fjorden, for så var folk her da sikre på at være skilt ved dem. Hun var så klog, at hun koblede dem sammen i en jøntråd (tvunden uldtråd),...
