172 datasets found
Danish Keywords: være Place of Narration: Rostved ved Rønde
Hvor sognet Vind nu ligger, var i gamle dage en hedestrækning, hvor der tid efter anden bosatte sig en familie efter en anden. Omsider fik beboerne en præst. De ønskede sig også en kirke, men havde ikke råd til at få den bygget. I sognet var der en bjærgmand, med ham gjorde præsten den akkord, at han skulde tilhøre bjærgmanden, mod at denne opførte en...
Til Gjelting kirke, der ligger i Angel, knytter sig følgende sagn. Det er hvert år om natten mellem den 24de og 25de oktober på slaget 12, at en hvid skikkelse viser sig i kirken. Den lister sig op efter alteret, og når skikkelsen kommer til knæfaldet, knæler den ned som for at bede. Efter en halv snes minutters forløb ser man pludselig tre lignende...
Soren Meldgård fra Hamp lå nede ved hans miler lidt ost for, hvor nu Sejbæk station er, norden for Hjul so. Den gang var det stor skov. Der var bøge på 18, 20 kløv og en fire alen i omkreds. Så ser han, at der hen over heden kommer en skikkelse som en hovedløs stud og af en forfærdelig storrelse, og den kommer skridende hen imod ham. Han vilde nu ikke...
Der var en gård i Eskildstrup, som havde haft mange ejere i kort tid, og de var enten snart døde eller blevne forarmede og smidt ud af herremanden. Så kom der en ny mand, og den aften, da han flyttede ind i gården og kom inden for porten, sagde han: "God aften, Skalle!" - "Aften!" sagde en stemme oven over porten. Manden eller karlen, for han var ugift,...
da.etk.DS_01_0_00547
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
da.etk.JAT_06_0_01141
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
da.etk.JAT_06_0_00985
Da Klara var 15 år gammel, tog hun en salmebog og sang: O fryd, jeg nu kan trøste mig. Da hun blev 20 år, sang hun veltilfreds: Nu velan vær frisk til mode. I sit 25. år sang hun ængstelig: O herre, frels min svage dyd. Da det 30. år var nået, kvad hun i mol: Det lyder som et tordenslag. 35 år gammel istemmede hun: Når vi i nod og fare stå. Da den anden...
da.etk.JAT_03_0_01813
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: “I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
da.etk.JAH_06_0_00722
I Toftuæs i Alslev var der for omtrent 60 år siden en gård, hvor der viste sig en ild, der flammede over mønningen som et lagen, men folkene i gården vidste ikke af det at sige, kun de uden for værende kunde se det. Når børnene blev gifte og kom til andre gårde, kom ilden også der. Min moder, som også var derfra, var en gang ude at hjælpe til ved et...
da.etk.JAH_05_0_00468
Det var også skik her, at de unge sang maj i by. Det var majaften, og de sang maj visen, der begynder sådan: Nu bringer vi dig maj i by, — Hør det, som vi bede, — vi priser dig med sange ny. Vær os alle en nådig Gud med glæde! Når de kunde få en grøn majbøg til majaften, så tog de den og satte den ned, hvor tre veje støder sammen, og hvor der altså...
da.etk.JAH_04_0_00028
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
da.etk.JAH_04_0_00025
Pastor Schade i Oddense var noget slem i sin Mund. Der fortælles, at han sagde, når det tordnede: Det er Satan, der raser i Luften. Han påstod også, at hvis man kastede en Sten ind i Helvede, vilde det første, den ramte, være en Præstepande. Han havde en Avlskarl, der hed Christen, og han var da Kusk for Præsten, når de kjørte til Sogne. I Præstens Vogn...
da.etk.DSnr_04_0_00455
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
Der var en mand nede i Jerup, han havde været til orlogs i 15 år i den gamle krig, og han fortalte en mærkelig ting, der en dag havde tildraget sig på skibet. De havde haft stille vejr i 4 dage og kunde ikke sejle, og så vilde de 300 mand, der var i skibet, for at forslå tiden til at prøve på for løjer, hvordan det var at hænge sig. De blev hængt op deu...
Jeg var i flere år på Nor . . gård for at passe en gammel adelig dame. Der gik en lang gang gjennem huset med værelser på begge sider, og den stod i den ene ende i forbindelse med kjøkkenet. En nat sad jeg meget sent oppe ved damen og vågede, da hun var meget dårlig og lå i en dødlignende søvn og ofte skulde have medicin. Jeg sad i en sofa og læste i en...
Der fandtes for mange år siden en ond herremand på Rødkilde i Fyen, der var meget hård mod sine bønder. Nu var der en mand, som hed Thomas, og han boede temmelig langt fra sin jord, så der ved hans gård kun fandtes en lille toft, men det var den bedste jord, han ejede. Den lå tæt op til herremandens jord, og bonden blev derfor nogle gange opfordret til...
da.etk.DS_04_0_00699
Den nuværende altertavle i st. Knuds kirke i Odense skal i følge sagnet være flyttet fra Gråbrødre kirke til sin nuværende plads. Dette skal være gået således til: Da kirken en gang var under ombygning, manglede man en smuk altertavle til den. I Gråbrødre kirke fandtes den gang den smukkeste i alle Odense kirker, og man besluttede derfor at flytte den...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
da.etk.DS_01_0_01078
På heden imellem Tåstrup og Skals ligger en stor høj, som kaldes Vat-hus. I forrige tider har der boet en bjærgmand, som de kaldte Vathusmanden. Så kom der en overmodig og rig karl fra Skals ridende og vilde til Tåstrup at bejle, men da han nu kommer forbi Vat-hus, råber han: "Vathusmand, giv mig din datter!" Straks kom han også ud med hende, og ihvor...