Det bliver ikke godt, så længe det står med de værstapper (stykker af regnbuen).
da.etk.JAT_01_0_00316
I Gjedsted kirke står på en tavle med præsterækken: Fra Reformationen har her disse præster værit, Gud os i mørke lysit bar, hans navn vær ævig ærit.
Der går et baud om dette hus, Jesus, vær her inde ! Velsign os alle, store og små, velsign de unge og gamle også, velsign vor mark, velsign vor eng, velsign vor pige og vor dreng.
En gammel kone her i Farso sogn bad sådan en bøn, når hun lagde sig i sengen om aftenen: I Jøsse navn lægger a mæ te læjj, Fanden å Dæwlen skal vær åå mæ å træjj. Guj bewår mæ få roø myrer å manndwolm tyrer å ull å ræww å åldt, hwa dær i mørke ka skræww. Hun lå tit hos mine forældre, og så hørte a den bøn. A har også hørt den sådan: A lægger mæ i mi søø...
Når man siger sådan noget som: Nu har jeg ikke været syg i fem måneder, eller lignende, må vedkommende skynde sig med at banke tre gange under bordet, for at han ikke inden kort tid skal blive syq. J. A. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02092
Håhåhå! sagde han Morten Grimskjæg, han sad bag æ dør. Dette mundheld, som man har i Lemvig-Egnen, stammer fra, at en mand en aften som sædvanlig gik ud for at skade sin dør, og da han var i lag med det, sagde han: No skal di vær uur, dær ær uur, å ennd, der ær ennd. Men Morten sad rolig bag døren og sagde: Håhåhå! J. G. Pinholt.
Linå gjorde hoveri til Silkeborg under rikmesteren. De var ude at rive hø på Funder holme. Så er der en mand fra Linå, der siger: "Her er godt at vær', her er vidt at riv' og lidt at bær'." "Ja, det hover din svend," siger rikmesteren, og så trækker han ham nogle gode nogle over nakken af hans kjæp, og det måtte han vel tie til. Søren Sørensen, Mollerup.
En Pige er indmuret i en Væg i en Gård i Emborg. En anden er indmuret i Vær Kirke. Hendes Fader vilde tvinge hende til at tage én, som hun ikke vilde have. Da hun skulde ind ad Hullet, satte hun hendes Hånd imod, og de 5 Fingre sidder der endnu. Ry S., Tyrsting H.; Vær S., Vor H. Ry Højskole.
Når man først står op om Morgenen, da, om man frygter for underjords Folk, skal man sætte den højre Fod først ud af Døren og med Pegefingeren midt på Brystet sige: »I mig de fire Elementer er, og jeg er Jordens Knude, mine Øjne giver Ild, min Rumpe Vær, og Vand går af min Kude.« j, Bircherod.
Når et barn er sygt, og der kommer nogen i huset, som aldrig har seet barnet eller vær^t der før, skal den samme kaste et liuned klæde over barnet, så bliver det frisk. J. B.
På gården Vrangbæks mark findes en plet, hvorpå ikke kan vokse noget græs. Der fortælles, at en forhenværende ejer en gang skal have stået der og sagt, at dersom det var løgn, han sagde, så skulde der aldrig mere gro græs på det sted. Den nuværende ejer har omgravet pletten, men kan ikke få græs til at gro der. fr. e. thomsen.
da.etk.DS_03_0_01046
Der fortælles, at man, da Holsted kirke skulde bygges, ikke vidste, hvor man skulde lægge den. Man lod da et par kalve slippe løs. De fandtes da om morgenen på det sted, hvor den nuværende kirke star. custav banc, bækbølling. Holsted kirke ligger omtrent en halv f]erdingvej fra byen.
Der var en gang en gammel pige, de kaldte An Ovster (Ovesdatter), hun satte sig oppe vesten for Sønderlem by, og der faldt hun i dumsen. Så var der én, der sagde: "Ånn, Ann, An' Ovster." Hun fortalte os det bag efter der nede i byen. "A tyt Fan uløk," sagde hun, "te det kund et vær ajer end di smo bitte nåwer mæ æ røø luer o." Hans Kirks kone, Rødding.
Uden på Morten Tønnesens dør i Bmndby står: Er du god og har godt i sind, da vær velkommen og gak ind; men er du ond og ikke god, da vig og sæt ej ind din fod. 1833. 34 og 35. M. Sørensen.
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
En mand hans svin var løbet hen, og så gik han hen til en klog kone og forhørte, om hun kunde da ikke vise ham, hvor det var. Jo, det kunde godt være, men det kunde da ikke blive i aften, han kunde komme i morgen igjen og få besked, flan tykte, han vilde blive i nærheden, og så gik han ind i den kloge kones lade og lagde sig. Nu varede det ikke svar...
Min fader var fra Bagterp. Der havde de en bysmed, og hans løn i gamle dage bestod i arbejde og korn, der ydedes af hver mand. Når de havde gjort efterårsarbejdet for ham, gjorde han et gilde. De fik flæskpandekage og brændevin, og da de så var blevne fulde, bandede de jo slemt. Lige med ét opdagede de, at Fanden var der inde ved dem i skikkelse af en...
Der var en kone i Hornborg ved Horsens, som varmeget dygtig, men det var ikke fri for, at hun af og til vilde tage sig en lille donner. Det var der en andenmand, som skulde have vær et skyld i, for da han en gang havde været der og vilde haft brændevin, havde hun sagt nej, og han havde da udtalt sig med, athun skulde blive lige så hægen efter det, som...
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester. Efter at den...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
