I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Endog i min tid har der været skov på strøget fra Ny-mølle og til Nejsum, og forhen var det hele skov. Der var så store træer, at der var 1620 læs i et enkelt træ. Men folk stjal svært; en ti, tolv vogne i skoven om natten var ej ualmindeligt, og det kaldtes ej en gang tyveri. j. sørensen, vræncmose.
Når man vil stille blod, så skal man skrive: Busa, Berta, Bertia. Det er nok, når man skriver ordene med fingrene på det legeme, som blodet vil forløbe. p. l. j.
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
Et æg. sat på enden for én, gjør, at denne bliver syg, så ingen doktor kan hjælpe, men kloge folk kau nok. Finder man ægget, skal det kastes på ilden. P. L. J.
Hvis man ved udplantningen af kål vil plante et par på en steu for et par kjærestefolk, så ser man, at de får hinanden, når de gror, og omvendt, når de ikke gror. P. L. .1.
da.etk.DS_07_0_00991
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00982
Når man vil se den pige, man en gang skal have til kone, skal man lægge et spejl under sin hovedpude kongeafteneu i de tre kongers navn. Bliver man ikke gift, får man en ligkiste at se. P. L. J.
Når man nytårsaften er ene i stuen og med et lys i hver hånd går hen for spejlet og siger højt, man ønsker at se sin tilkommende brud, så viser hun sig i spejlet. P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00967
For at vinde en piges kjærlighed, prikker man hul på sig og lader tre dråber blod lobe ud på et stykke brød eller et æble, som man skal få pigen til at spise. Eller man kysser pigen med en snogetunge i munden. Man har dog kun glæde deraf, til man bliver viet. P. L. J.
En mand, som lever endnu i Eltang ved Kolding, gik i mine drengeår omkring og handlede med havefrø, og når han på sine rejer opholdt sig i Bjert syd for Kolding, overnattede han gjærne hos mine forældre, som han kjendte fra tidligere dage. Han bad da gjærne om, at jeg måtte sove hos ham, og det tillodes, da han var en ordentlig og renfærdig mand. En...
Hekse kan ikke gå under røn. Derfor stikker man røn over alle huller på huset st. Hans aften. p. l. J.
Når man vil binde en snog, så siger man: Osa, osi, osia. Siges 3 gange. Vil man løse den igjen, skal man gjentage ordene i den omvendte orden. P. L. J.
Ved alt, hvad man gjør i Fandens navn, er at mærke, at hvis man døer, inden målet nåes, skal man høre Fanden til. P. L. J.
Tøndense- gården var én af de voveste gårde på Vedbygårds gods. Da Hans Tøndensen døde, så kunde herskabet ikke få nogen til at tage gården i fæste, men så vidste de ikke bedre råd, end de tvang en karl til at gifte sig med en pige, som tjente herremanden og var frugtsommelig, og de måtte nu tage gården. Men det så kun mådeligt ud for de stakkels folk,...
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
Den febersyge skal nok komme sig, når han får noget smør, som er smæltet ved den varme, man har frembragt ved at bore med en naver i en stolpe. P. L. J.
På en af Kulby bylodder er en banke, som hedder Spurvetoft. Der skal ligge et kongeløsen, men for bjærgfolkenes skyld har man aldrig vovet at grave det ud. p. l. j.
I Bliden skal der være en hulke (et bundløst dyb). Gartneren på Sæbygård og en karl vilde en gang måle, om de ikke kunde nå bunden. De tog da atten høvævler (a: reb til at binde læs med), som de bandt sammen og bandt et langjærn i enden; dette tog de med i en ege og stagede den så ud over hulken. Da de kom derud, lod de høvævlerne løbe helt ud, men de...
