Endog i min tid har der været skov på strøget fra Ny-mølle og til Nejsum, og forhen var det hele skov. Der var så store træer, at der var 1620 læs i et enkelt træ. Men folk stjal svært; en ti, tolv vogne i skoven om natten var ej ualmindeligt, og det kaldtes ej en gang tyveri. j. sørensen, vræncmose.
Historien om folkene på en gård, der var mistænkte for tyveri. Okse, gjør din pligt. 1, 2, 3. Så snappode én sin bånd.
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
Der var én, der ikke kunde lade det Tyveri være. Så gik hans Forældre til en klog Mand med ham, og han så i Hånden på Drengen. De skar ham et Stykke ud af Hånden og lagde det på Bordet. »Nu kan I der se,« sagde han, og så lagde han en Skilling på Bordet lidt fra Stykket. Nu gav det et Hop efter et andet hen ad Skillingen til. Mette Katrine Thomasdatter,...
Alt hvad der drev i land, bjærgedes af klitboerne, uden at strandejeren fik det at vide, og dette betragtedes aldeles ikke som tyveri. En gang drev der en stor del pommerske bjælker i land, og klitboerne syntes da ikke, de kunde undlade at mælde assessoren på Søgård det, fordi det denne gang var så meget. Idet han nu kløede sig bag øret, sagde han: »Da...
I ældre tid brugte de i Ballerup at sætte gjærder om deres tofter, og de stavere, der var blevne for gamle, skulde fornyes hvert år. Men der vai mange, der vilde stjæle af disse gamle stavere. Hans Pedersen i Dallerup turde do dog ikke stjæle fra, for det han havde Cyprianus, og den var de jo bange for. Der var nogle, der søgte råd hos ham for det...
Til Havndrup by i Hellerup sogn hører nogen jord, som ligger vest for herregården Hellerup, hvilken før udskiftningen kaldtes Vræet. På denne plet blev begået lølgende tyveri. Den forste harve med jærntænder, som blev anskaffet i Havndrup, stod her, og af den blev alle tænderne på to nær stjålet på én nat. At tyven ikke tog de to med, var fordi, at så...
For ca. 60 år siden levede i Lykkeby en kone, som havde stjålet et guldhovedvandsæg fra en af naboerne. Kort efter blev hun meget syg og vedgik tyveriet for sin mand samt bad ham, hvis hun døde, at give det stjålne tilbage. Manden var ikke videre glad ved at gå det ærende, og da konen døde, lagde han, uden at nogen mærkede det, ægget i kisten ved...
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Det første tyveri på jorden udøvedes af en mand, der stjal kål. Som straf lod Vorherre ham vælge imellem at sidde på månen og fryse eller at sidde i solen og hedes. Tyven valgte det første. På fuldmånen ser man derfor en mørk figur, det er kålstokken. Manden må sidde på den anden side. Lærer H. Hansen, Hjallese.
Svalen var en pige, der stjal en rød klud og en guldsaks, men vilde ikke tilstå tyveriet, hvorfor hun blev forvandlet til en fugl med halen som en oplukket saks og al tid synger: «En rød klud og en saks, det véd-e Gud, det véd-e Gud, dem så jeg aldrig !» Louise FeDger.
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: Steel å seel de...
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: Skoven er ikke groet for én mand. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Nogle tyve i Salling havde gået ind i et spisekammer og stjålet både nogle fødevarer og en gammelmand med brændevin. Så blev de nappede, og herredsfogden fik dem i forhør. Først spurgte han dem ud om fødevarerne. Da sagde den bestjålne mand: De har missel også stjålet en gammelmand fra mig og drond 'en nede i åen, og den var fuld af brændevin. Så siger...
En gammel præstekone i Søby havde en søn, der hed Steffen, og han var stor og stærk; ham fik hun til at stjæle for sig henne i Elkjær skor, når hun manglede brændsel. De kjørte der ud og læssede det, og de så skovfogdens hvide ben imellem træerne, for han gik i Ir. ide knæbugser, men han kom ikke nærmere, for han turde ikke komme til dem. Da de så kjørte...
Er man bleven bestjålen, kan man på følgende Måde udfinde, hvem Tyven er. Man tager et Sold og stikker en Sags fast i Stimmelen med begge Næb, og de begge må skræve noget ud fra hinanden. Derpå stikker to Mænd, som har Soldet imellem sig, Pegefingrene ind under (ikke igjennem) Saksens Øjne og løfter Soldet fra Jorden og begynder at skjændes om, hvem...
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
Hvis man vil vide noget om fremtiden eller ønsker at få svar på et bestemt spørgsmål f. eks. med hensyn til, om en eller anden er skyldig i en forbrydelse, et tyveri og lignende, kan man binde enden af en kistenøgle fast i en salmebog og så holde nøglen på tommelfingeren. Når man da spørger, vil i bekræftende fald salmebogen dreje sig en kvart omgang. M....
