Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men...
Jeg fulgte på jagt med en gårdmandssøn fra As, der hed Just. Vi gik ud om eftermiddagen for at træffe harer i snedriverne, og så kom vi ud til en stor drive, der var fugen sammen med en høj kant. I læ af den sad der en mand, som også var på jagt, og hans lådne hue rækkede lige over kanten. Da Just nu ser den, så troer han naturligvis, det er en hare, der...
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk, men da havde han nær fået inorgentja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
Der var kommet et havlig ind for Stenbjærg, og det var blevet båret op i strandfogdens gård. Derefter sendtes bud til herredsfoged og distriktslæge, at de skulde komme at syne det. De mødte en tidlig morgen, endnu inden manden var kommen op, men han bad dem gå ind i storstuen et øjeblik, til han var kommen i klæderne. Herredsfogden, der mente, at liget...
Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
Den gamle Jens Lindet ovre på Stubberup Fattiggård han fortalte, at han en Aften vilde gå fra Højen By ud på Marken, hvor han den Gang boede. »Lige som a går, bliver det lige kulsort æfor ved mig, men a prøvede at gå til, for a tænkte, om a ikke kunde gå det igjennem, a vidste jo så godt, det var noget galt noget, a var kommen i. Men a fik et Puf, te a...
Vor Nabos Søn havde været hjemme i Besøg og skulde ud til Kastager Mølle, hvor han tjente. Han kom til at kjøre med nogle andre og sad omme bag i Vognen. Det var smukt månelyst Vejr, og som de nu kjører, kommer der én ridende imod dem i gule Skindbugser og med hvide Hoser og rød Hue på Hovedet. Det var ham påfaldende, da der ingen nu om Stunder bærer...
Min Fader boede i sin Ungdom i et Hus i Farvergade Nr. 19, Kjøbenhavn. Huset er forlængst revet ned. En Aften, mens min Bedstemoder stod og strøg, og min Fader lige var færdig med at vaske Køkkengulvet, og Kjøkkenlampen stod på Bordet, lød der lige ved min Faders Side tre stærke Slag i Kjøkkenbordet. Klokken var eet om Natten. Min Fader blev naturligvis...
For en 50 år siden var der en karl i Hald, der besov to piger, og såkorn han for retten, men der forsvor han sig. Nu havde han ingen natro længere, og der var meget spektakel i gården. Hans husbond går hen til præsten og taler med ham om det. Men han sagde nej, det vilde han ikke høre på, han kunde ikke have med de sager at gjøre. »Jo«, siger manden,...
Mens vi gik til hove, var der en jomfru på Astrup, der blev sindssvag og gik i en kjelde i borggården. Hun gik igjen og går endnu i haven der nede, især i to af gangene. Når frugten var moden, så gik der jo en vagt og paste på det, og de har set hende og skudt på hende og prøvet at skyde med en sølvknap, men det var det samme. Der var en gang én, der...
I Ry mølle var der en gang en møllerkone, som hængte sig selv; hvorfor hun gjorde det, vidste ingen, men enhver vidste, at hun gik igjen. Snart lød det midt om natten, som om alle kværne blev sat i gang. Når så møllersvendene kom op for at se, stod alt stille. Snart var det ved sengene, at hun drev sin natlige spøg med at trække dynerne af dem, som lå...
En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
Nogle få 100 alen nord for Terslose by på marken ligger et par meget store sten nær op til hinanden. Midt på den ene sten er der rundt om den en fordybning, i den anden er der fem huller, der ser ud, som om de kunde være fremkommet ved et tryk af fem kjæmpefingre. Om disse sten fortæller de gamle der på egnen: For mange år siden boede der en trold i...
Peder Didriksen, der nu er død for et års tid siden, gravede sig en gang en bolig ind i en høj i Pårup, hvor der boede bjærgfolk. Disse blev meget vrede på ham, fordi han således forstyrrede dem, og bankede ham undertiden ganske forfærdelig. Da han var meget forfalden til drik, kom han ofte sent hjem om aftenen, og da havde bjærgmanden en gunstig...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. A, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
