En Vej fra Hastrup til Tirsbæk, hvoraf der endnu findes Rester mellem Givskud og Nykirke, kaldes Skrams Vej. Vejle og Århus Amter. L. Bulow, Donneruplund. Jeg har set Navnet på det trykte Vejregulativ. E. T. K.
En Dag kom en Kone fra Tulstrup ind til min Bedstemoder med et Ligvers, som hun vilde vise hende og have hende til at læse. Så lagde hun det på min Bedstemoders Seng, og da hun nu så det ligge der, sagde hun: »Nu kan a forstå, hvad det var, der sådan trykkede mig den anden Nat, a har ikke kunnet forstå, hvad det var, men nu går det op for mig.«
da.etk.DSnr_02_H_00294
På alle sjades dag (2. november) vil kvinderne ikke spinde, ti de siger, at garnet bliver udrøjt, og væves det iblandt andet, så fordærves det hele stykke i blegen.
Bylder. Man trykker noget af bylden uden andres vidende og smører det i et hjulnav. Når vognen da kjører med buldenskaben, går bylderne væk. P. K. M.
En kjæmpe lagde armene på Hellevad kirketårn og trykkede det ned. hellum.
En præst i Århus egnen brugte kaskjet i stedet for hat. En dag kom en kone til ham og vilde have ham til at kasto jord på hendes mand, og hun havde da også noget særligat bede ham om, men trykkede sig ved at få det frem. Han opmuntrede hende, og endelig kom det. Ja, hun vilde da så meget mindelig bede fåer, om han vilde ikke læse et par ord i kaskjetten...
To ældre koner tog en rørende afsked med hinanden; et helt minut stod de vel og trykkede hinanden i hånden. Pludselig tog den ene sit skjørt op og viste den anden noget tøj, hun havde i sit underskjørt. j. Kr. Nielsen, Grindsted.
Lod-Hans blev født i en lade i Grynderup. Faderen, der også hed Hans, kom løbende hen til en nabogård og siger til konen, om hun vilde ikke komme ned til hans kone, for sådan og sådan var det, og den gang havde de jo ikke lærte jordemødre. Hun vilde nok følge med og hjælpe til, men trykkede sig dog noget ved det, og det varede noget, inden hun kunde få...
Der er et helt Højdedrag fra Sønderup Bro og langs med Viborg-Vejen med en hel Række Høje på, der er vist 14 i en lang Række. Den største af dem er Skjoldhøj, og derefter kaldes alle Højene for Skjoldhøjene. På en anden af disse Høje, der er noget fladtrykt og kaldes Fladhøj, brænder Lys om Natten, og der skal en Skat være begravet i den Høj.
Juleaften alene har Jerusalems skomager lov til at hvile sig og sætter sig da på plovene og trykker dem itu, da han skal hvile ud efter sin anstrængelse året rundt. Derfor skal man have plovene inde, for at de ikke skal gå i stykker. N. P. Chr.
da.etk.DS_02_G_00088
Biskop Clausen taler v°d en overboring med børnene om dåbens og alterens sakramente, og så spørger han: Er der ikke også et andet navn til dette sakramente? men ban får intet svar. Så siger ban til en dreng: Kan du sige mig, hvad er det forste, du tager dig for om morgenen, nar du står op? Han trykker sig ved at svare. Nå, sig det kun, du ved det jo...
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : Hvad sidder du der...
da.etk.JAT_06_0_00232
En kone, der gik i et rødt skjørt, kom til en ulv, og den satte sig på sin røv at tude. Hun trykte nu hendes kjæp i jorden og hængte det røde skjørt derpå, og så krøb hun væk i en hul vej og kom fra den. Om morgenen efter var skjørtet splittet ad i små stumper. Jesper Skrædder, Nygård.
En Kone, der boede ovre i Vestenbæk i min Barndom, kunde læse i Led. Hun strøg og trykkede og læste. Gamle Hans Pedersen i Bakkebølle kunde også læse i Led, og efter ham gjør Datteren Maren Trine det. Hun er levende endnu. Kustode J. Olsen, Museet i Maribo; f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
Imens jeg var Dreng, da traf det sig en Dag, at min Moder var henne i Besøg hos én af Naboerne, og kom hjem om Aftenen og var så syg, så syg, at hun næsten tænkte, hun skulde have dod. Hun havde gået med den almindelige Byvej, der gik over Engen, og havde mærket noget, der var kommet imod hende og ligesom havde trykket og klemt hende, men hun vidste...
De havde en Pige hjemme i Vonsild en Gang, og hun kunde ikke være i Sengen en vis Nat, der var ligesom noget trykkent, der lå over hende i Sengen. Hun var ikke ræd for at se efter, hvad det var, og så rejste hun sig, men kunde ingen Steder i Kammeret opdage noget. Så en Tur efter skulde mine Forældre til Begravelse, og de havde netop et stort Klædeskab...
Min bedstefader var kaldt ned til Vesterhavet for at mane noget spøgeri bort. I en mands stue der turde ingen ligge om natten, og der blev stadig hver nat slået to ruder ud, om også der var sat nye ind. Han lægger sig op i sengen, men kunde ikke sove. Da klokken slog tolv, hørte han en klirrende lyd, og de to ruder sprang. Ind af hullet viklede sig noget...
For bylder skal man stiltiende trykke dem med tre samlede fingre og derpå med de samme fingre afsætte et lignende tryk op i en skorsten. Jørg. H.
I Svejstrup lå en sten, som der sad en hånd i, det var, ligesom hånden var trykt ned i den, ja stenen ligger der endnu. Der var en trold ovre på Boes mark, der ikke kunde lide Dover kirkeklokke, han tykte, den klingrede vel højt, og så tog han en sten og kylte efter den, men den kom ikke uden halvvejen. peder johansen, mos sø.
Jeg har hørt en mand fortælle, at han som dreng var med sin fader i marken, hvor der var en kjæmpehøj. Han var gået op på denne, medens faderen pløjede, og så da en stor gryde fuld af sølvmønter i et hul pa højens top. Hau prøvede på at trække den op, men han magtede ikke at løfte den, hvorfor han løb at hente faderen, men da begge kom til stedet, var...
