Ved skattegravning i en bakke på Lyngå markskjel kom eu lille trold ridende på en kok, der trak et uhyre stort læs hø. De gravende så vel til siden, men vedblev dog deres arbejde, indtil hanen ved siden af dem lod en dygtig fj . .. gå løs, hvor over en af selskabet brast i høj latter og udbrod: "Det var dog en Fandens kok!" R. H. K.
To hyrdedrenge, der om efterårstiden gik i marken for at opsoge deres losgående heste på en dag, da luften var tåget, og det regnede, kom til Rodstenen på Fur, og for ikke at blive gjennemvåde krob de ind i mundingen. Omsider foreslog den ene dreng, om de ikke skulde krybe længere ind. Den anden vilde ikke, men så bandt han et reb om den forste, og denne...
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
På alle sjades dag (2. november) vil kvinderne ikke spinde, ti de siger, at garnet bliver udrøjt, og væves det iblandt andet, så fordærves det hele stykke i blegen.
Bylder. Man trykker noget af bylden uden andres vidende og smører det i et hjulnav. Når vognen da kjører med buldenskaben, går bylderne væk. P. K. M.
En kjæmpe lagde armene på Hellevad kirketårn og trykkede det ned. hellum.
En præst i Århus egnen brugte kaskjet i stedet for hat. En dag kom en kone til ham og vilde have ham til at kasto jord på hendes mand, og hun havde da også noget særligat bede ham om, men trykkede sig ved at få det frem. Han opmuntrede hende, og endelig kom det. Ja, hun vilde da så meget mindelig bede fåer, om han vilde ikke læse et par ord i kaskjetten...
To ældre koner tog en rørende afsked med hinanden; et helt minut stod de vel og trykkede hinanden i hånden. Pludselig tog den ene sit skjørt op og viste den anden noget tøj, hun havde i sit underskjørt. j. Kr. Nielsen, Grindsted.
Lod-Hans blev født i en lade i Grynderup. Faderen, der også hed Hans, kom løbende hen til en nabogård og siger til konen, om hun vilde ikke komme ned til hans kone, for sådan og sådan var det, og den gang havde de jo ikke lærte jordemødre. Hun vilde nok følge med og hjælpe til, men trykkede sig dog noget ved det, og det varede noget, inden hun kunde få...
Der er et helt Højdedrag fra Sønderup Bro og langs med Viborg-Vejen med en hel Række Høje på, der er vist 14 i en lang Række. Den største af dem er Skjoldhøj, og derefter kaldes alle Højene for Skjoldhøjene. På en anden af disse Høje, der er noget fladtrykt og kaldes Fladhøj, brænder Lys om Natten, og der skal en Skat være begravet i den Høj.
Juleaften alene har Jerusalems skomager lov til at hvile sig og sætter sig da på plovene og trykker dem itu, da han skal hvile ud efter sin anstrængelse året rundt. Derfor skal man have plovene inde, for at de ikke skal gå i stykker. N. P. Chr.
da.etk.DS_02_G_00088
Biskop Clausen taler v°d en overboring med børnene om dåbens og alterens sakramente, og så spørger han: Er der ikke også et andet navn til dette sakramente? men ban får intet svar. Så siger ban til en dreng: Kan du sige mig, hvad er det forste, du tager dig for om morgenen, nar du står op? Han trykker sig ved at svare. Nå, sig det kun, du ved det jo...
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : Hvad sidder du der...
da.etk.JAT_06_0_00232
En kone, der gik i et rødt skjørt, kom til en ulv, og den satte sig på sin røv at tude. Hun trykte nu hendes kjæp i jorden og hængte det røde skjørt derpå, og så krøb hun væk i en hul vej og kom fra den. Om morgenen efter var skjørtet splittet ad i små stumper. Jesper Skrædder, Nygård.
En Kone, der boede ovre i Vestenbæk i min Barndom, kunde læse i Led. Hun strøg og trykkede og læste. Gamle Hans Pedersen i Bakkebølle kunde også læse i Led, og efter ham gjør Datteren Maren Trine det. Hun er levende endnu. Kustode J. Olsen, Museet i Maribo; f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
