På Brattingsborg eller Klejtrup slot boede en gang en frue eller, som nogle siger, en dronning. Hun var en ond kvinde og lod for en forseelse hendes tjener hænge på en høj, som siden den tid bar været kaldet Oalgehøjen. Da hun skulde dø, befalede hun, at hun skulde fores til Viborg domkirke. Hun blev også bortfort på en vogn med fire heste for, men da...
Fersborg såvel som Skjørring borg skal en gang have været ejet og beboet af den næssekonge Nilaus, som skal være begravet i en høj, der har ligget på den østre side af JannerUp kirkegård, og hvoraf gravkammeret, omsat med kampesten og fod langt, for få år siden endnu var at se. R. H. K.
På Kalvø slot skal en drage ligge og ruge over syvårs skat, som skal være indsamlet i Nørre-Jylland. Samme drage skal efter sigelse være gjemt nede under en stor kobberdør. Hvem som kan finde døren, kan også finde dragen med skatten. r. h. K.
På den vestre side af Brattingsborg sø har endnu til for en del år siden ligget en sten, hvorpå stod en mængde skrift med store bogstaver, som ingen kunde læse, og på denne sten brændte jævnlig et lys. To unge karle i byen fik en aften i sinde at viile grave ved stenen, hvor de troede at finde en skat. De kom også så langt, at de fik en vægtstang under...
Aen, der kommer ud fra Vester-Tørslev sø ved Holmgårdene, forsvinder under jorden i nærheden af disse gårde og kommer op igjen et stykke sønden for. De både pløjer og sår og kjører over den. marie nielsen.
For nogle hundrede år siden, medens Kalvø slot var i velstand, skal det have været belejret af en fjende ved navn grev Gert (den kullede greve). Han skal have ligget med sine krigsfolk i en af Kalvø hovmarker, kaldet Stegelykke, lige overfor slottet, på en plads, som endnu den dag i dag kaldes Grevens holm. Det skal have været i de tider, før krudtet...
Ved Klejtrup by ligger ruinerne af Brattingsborg, som tilhørte Niels Ebbesen. Denne borg blev en gang belejret. Fjenden, som belejrede den, lå lige overfor slottet ved den anden side af søen på en banke, som endnu efter sin brathed kaldes Bratsbjærg, dog uden at kunne betvinge den. Omsider havde de belejrede kun én ko tilbage, som en dag, den blev vandet...
Når og af hvem Spøtrup i Salling er bygget, vides ikke, men der fortælles, at en fornem frøken skal have smidt hendes fingerring ud i et morads med de ord til hendes tilbeder, at dersom han på det sted, ringen lå, vilde opføre en anstændig bopæl, skulde hun blive hans. Adelsmanden lod nu opdæmme med mange tusende læs sten, der var tilførte af egnens...
I Bavsø har stået en gård, og der boede en mand, som loserede fremmede. Endelig fik den Onde så meget magt over ham, at han en gang slog en rig kræmmer ihjel, som loserede hos ham om natten, for at han kunde bemægtige sig dennes penge. Morgenen efter gik manden op på bakkerne norden for søen, råbte tre gange og sagde: "Skal dette mord åbenbares? Og når...
Om herregården Bidstrup er der spået, at den skal synke en juleaften. Det der værende herskab rejste derfor fordum bort til den tid. Ligeledes fortælles der om en herremand, som boede der på gården, at han havde en gang under jorden fra haven i nord under engen og åen, der endte i Lavrbjærg krat. Det hændte sig en gang, at han blev søgt af sine fjender....
Nordvest for Kalvø slot i den søndre side af hestehaven fandtes nogle sten indsatte i jorden næsten i skikkelse af en lille stenkiste. På samme sted skal opgangen have været fra en løngang, som i fjendtlige tider skal have gået fra skoven og under havet til slottet for hemmelig at tilføre folkene der ude levnedsmidler og andre fornødenheder. r. h. k.
I Tårs kirke hænger på den nordre side af kirken lige over for prædikestolen et stort maleri af nederlandsk arbejde, der forestiller Helvede. Fanden svæver i en drages skikkelse over en svovlsø, hvori 14 figurer vælter sig. Den 15 de figur har Fanden om hovedet og neddypper den i svovlsøen. Anledningen til dette maleri, og til, at det er kommet til at...
En gang kjørte en bonde fra Termestrup til Mols med sin kone. På vejen løb han bort og kom først tilbage efter et par timers forløb. Imidlertid var konens klæder revet itu af nogle usynlige væsener. Ved mandens tilbagekomst spurgte hun ham, hvor han havde været, men han lo bestandig og svarede intet .... Imellem hans tænder hængte klude, som var af...
Beboerne på Fur var svært plagede af en uhyre mængde rotter og mus, uden at det var dem mulig på nogen måde at blive denne plage kvit. Endelig kom en gang en klog mand til øen, som tilbød sig for en betydelig betaling at fordrive dette utoj. Dog betingede han sig tillige, at beboerne skulde lade gjøre en svær jærnkiste, hvori han kunde skjule sig, når...
Nissen slæber sig næsten ihjel på den ko, han havde taget i et af nabosognene. Man har siden den sige : «Er koen stor, som heden er lang, er den god.» Hjortends i Jetsmark. R. H. K.
da.etk.DS_02_B_00207
I Bjærggård i Nederby på Fur kom i gamle dage undertiden en ellekoce ind, når de bagede, for at varme sig ved ovnen. Hun havde gjærne et barn på ryggen, og hendes bryster var så lange, at hun kunde slå dem over skuldrene og give barnet på ryggen die. R. H. K.
Ellefolkene skal have holdt meget af varme, skjondt de boede inde i den kolde jord, ti de kom tit frem med bornene på armen og varmede sig ved bagerovnen. Lærei Schive.
En karl fra Termestrup plojede en dag i marken uden for byen. Kjoresvenden bemærkede, at han af og til lo. Da der var gået en times tid, løb han væk og kom tilbage igjen efter nok en times forlob, helt mismodig og bleg. Han havde nu været i selskab med diekvinderne. R. H. K.
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
Imellem Tjære og Mejsballe i Skarsø sogn ligger to høje på Mejsballe mark: Klofthuj og Bævehøj. Her boede en meget rig trold med sin familie, men de Mejsballe mænds næser kloede efter hans penge, og de besluttede des årsag at udgrave højen for at frarøve bjærgmanden hans skat. Trolden fik det dog betimelig at vide og besluttede at flygte fra Klofthøj til...
