Dronning Tyre lod, mens hun boede på Tyrsbæk, hente Vand ovre i Tyres Kløww til hendes eget Brug. En Tjener, som blev sendt der over efter det, tabte en Gang det Sølvbæger i Kilden, som han skulde tage Vandet i, og kunde ikke få det op igjen, så det Bæger må være der endnu. Andre siger, at det var et Guldbæger. Skjærup S., Holmans H. Hans Damkjær...
Generalløjtnant Bardenfleth på Harritslevgård sagde, at han fra Kjøbenhavn kunde sende sin Tjener hjem til Gården på 10 Minutter efter en Sølvske af hvad Nummer, de vilde have. Kun Sjælen behøvede at sendes af Sted. Han tilbød også at sende en af de Herrer af Sted, han talte med, men ingen af dem turde lade ham gjøre det. Jacob Rasmussen, Stensby.
Der var en Kone, den Gang deher Bjærgfolk gik her, hun havde et Barn, der var så værkelig, og hun kunde ikke få det til at tie. Så vilde hun gjærne til Kirke en Dag. »Da kan a passe Barnet,« siger Karlen. Nej, det var da ikke til at tænke på. »Dersom du kan det, så skal a give dig Lærred til en Skjorte.« Så kom hun af sted, og han fik Barnet i Vuggen....
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
På herregården Skovsboveå Kjærteminde levede for mange år siden en herremand, som havde forskrevet sig til Fanden. Da tiden var udløben, sendte herremanden alle gårdens folk til kirke så nær som en tjener. Ham sendte han udenfor, at han skulde se sig godt om og komme ind og fortælle, hvad han så. Endelig kom han og fortalte, at der kom en lille sky. Det...
Jeg var tjener på Overgård i tre år. Hver aften skulde jeg lukke dørene fra den ene ende af hovedbygningen til den anden, og så havde jeg altid en stor gul hund med mig. En aften, da jeg i det samme ærende var nået ind i den store riddersal, løb hunden en tre fire gange rundt om mig i en stor kreds og så hen til døren, som den stødte op ved at slå imod...
I Torslev kirke var det så galt med spøgeri og skidt. Så var der en skomager, han akkorderede med dem om det, han skulde sidde der en hel nat og have en ko for det. Præsten slog en kreds om ham der inde i kirken, og han sad der med hele hans skomagerværktøj og skomagererede og syede på et par sko og havde naturligvis lys ved sig. Så kommer Fanden og...
Fruerlund på Øland er bygget over en gammel kirkevej. En kone, som gik til hånde der i huset og hed Karen Røgters, hun var synsk og sagde, at hun ofte havde set en karet med fire for og kusk og tjener komme kjørende gjennem huset. Det var det gamle afdøde herskab, som kom fra kliketjenesten. Hun sagde også, at man om aftenen aldrig måtte se ud af...
I havestuen på Skovsbo, der har været kapel, er en jomfru indmuret. Hun sees meget ofte og går under navnet den hvide dame. Man bører meget tit kareter komme kjørende og folk stå ud, alt uden at se noget. Kun så røgteren sidste nytårsnat en sort karet med fire sorte heste, der havde gloende tunger, og kusk og tjener uden hoved kjøre op for døren....
En datter af gehejmeråd Huitfeld, Berta Huitfeld, blev gift med en Moltke på Klavsholm, og hendes medgift var 27,000 daler. Hun døde i barselseng, og da hendes fader ikke kunde tåle at høre hendes jamren, gik han ud i haven, og der stod han og fik efterretning af tjeneren om hendes død. På dette sted blev siden sat en mindestøtte. Hendes mand satte hele...
da.etk.DS_04_0_00784
På Brattingsborg eller Klejtrup slot boede en gang en frue eller, som nogle siger, en dronning. Hun var en ond kvinde og lod for en forseelse hendes tjener hænge på en høj, som siden den tid bar været kaldet Oalgehøjen. Da hun skulde dø, befalede hun, at hun skulde fores til Viborg domkirke. Hun blev også bortfort på en vogn med fire heste for, men da...
En frue her på Lerkenfeldt vilde kjøre til kirke i Vonsild, men så blev det snestorm, og kusken kunde ikke se, hvor han kjørte. Han foer da vild og kom ind imellem nogle bakker, hvor vognen sank i jorden med de fire heste og kusk og tjener og samt. Fruen omkom naturligvis også, og derfor kaldes det sted endnu Fruens kilde og vises oppe imellem...
På Tågebg mark, Mern sogn, findes en smuk høj, bevokset med store boge, som tjener til somærke. En mand har der set lys brænde og gravede i stilhed efter skatten og fandt den vistnok, ti før var han fattig, men kom sig nu dag for dag og blev velhavende. Andre folk har også set et hul i højen, som om der kunde have stået en gryde eller kjedel. Bang.
Pastor Reilmann i Bjærgby på Tåsinge, der døde 1879, holdt en dag en prædiken over den gjældbundne tjener og formanede i den anledning menigheden til at udvise langmodigbed og eftergivenhed. Endelig eftei prækenen lyste han som sædvanlig til kirkestævne. Det var nemlig skik der på egnen at gjøre det fra prækestolen, og der blev indført i tillysningsbogen...
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
Der var en tjener på Engelsholm, som hed Gert og var justitsrådens øjesten, han var nu sådan noget af alle slags. Så skulde han leje en husholder til ham, for justitsråden kunde ikke godt have fruentimmer. Nå, han får også en kjøn husholderske lejet. Nu vilde herren have at vide, om hun var vakker, og om hun var skjøn. "Ja, det er Dæwlen bandet det...
På Klarsholm var major v. Oppen og hans frue så grumme flinke ved os hovfolk. Den dag vi havde ophøstet, stillede karlene og pigerne i to rader uden for den store dør, og så kom herren og fruen ud, og tjeneren skjænkede karlene dramme, og vi piger fik småkager. Så vilde fruen føle, om høleen var tung, og løftede på den, og så stod hun og sagde, at den...
