12 datasets found
Place of Narration: Smidstrup ved Vejle
Dersom du ser den forste plovmand om foråret kjørende, skal du flytte. N. P. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01156
Gi de \va awten, a ku kom i mi seng: gi de wa moon, a ku kom op igjen : gi de wa helmis. a ku fo mi løn: gi de wa markend, a ku blyw regtig kjøn. Vendsyssel. N. P. Christensen.
da.etk.JAT_01_0_00053
I steden for st. Hans løg kan også tages grønkålsplauter til kjærestefolk. Man skjærer et hul gjennem den enes stilk og stikker den anden der igjennem, og sætter så begge planter ned igjen. Skal det være rigtig godt, lægges undertiden en sten under roden, når planterne nedsættes. N. P. Chr.
da.etk.DS_07_0_00990
Kommer man salt i brønden st. Hans aften, får man godt vand i den det år om. N. P. Chr.
da.etk.DS_07_0_00358
En mand kom i proces om en skov. Tog jord ude i sin have og savede et stykke af et æbletræ og lagde i sin kaskjet. Aflagde nu ed: at det jord, han stod på, var hans, og det træ, han stod under o. s. v. Gik igjen og kom hen til vinduerne om natten og råbte: Gyde, Gyde! giv arveskoven tilbage." Men konen vilde ikke: "Det er bedre, at én lider under det,...
da.etk.DS_05_0_01581
En adelig dame bestilte ikke andet end at læse og bede og lod sin gård ligge hen uden at røre en hånd ved den. Efter at hun var død, gik hun igjen og deltog nu i alle forretninger, vuggede de små børn o. s. v. Herren på gården spurgte hende nu om, hvad hun gik der efter. "Ja, ethvert menneske er skabt til arbejde, og da jeg i levende live har forsømt...
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
Hist. om pigen med fingeren i spundshullet fortælles og om hr. Jens i Assens, for han kunde lige så vel fraværende som nærværende mærke, hvorledes det gik til i hans hus. N. P. Chr.
Hr. Jens i Assens kjørte en aften til Barrit for at besøge sin broder. Kusken så under hovedlaget på hesten ved højre side og så da, at der lå eu skikkelse bag i vognen lig en stor sort puddelhund. Det var Fanden, der havde lagt sig der for at få hestene til at slæbe sig ihjel. N. P. Chr. Hr. Jens Sørensen Filsted. 1687—1717.
da.etk.DS_04_0_00958
En gang var der en munk, han kunde ikke forstå, hvorledes noget menneske kunde udholde at være evig i Himmerig, det vilde dog blive kjedsotnmeligt med tiden, mente han, dér al tid at synge og prise Gud. En morgen gik han ud i skoven, og da han kom hen under et meget stort træ, hørte han en fugl, som sang så liflig, at han aldrig havde for hørt så dejlig...
Juleaften alene har Jerusalems skomager lov til at hvile sig og sætter sig da på plovene og trykker dem itu, da han skal hvile ud efter sin anstrængelse året rundt. Derfor skal man have plovene inde, for at de ikke skal gå i stykker. N. P. Chr.
Der var en mand i Knudstrup, der havde plovet et skjel og lagt til hans egen mark. Men det vidste jo ingen af at sige. Se så bliver manden syg og døer. Det var om vinterdage, og der var et stort lag sne på jorden. Så kommer den døde mand til vinduet og kalder æd hans søn, og han rejser sig og går hen og spørger, hvad han vilde, for han kunde kjende på...
da.etk.DS_05_0_01575