514 datasets found
Danish Keywords: time Place of Narration: Vogslev
General Då fra Lundbæk red i krigen, og hans hest var beslået med guldsko (d. v. s. de var forgyldt på kanten). Han blev slået ihjel 1712 i slaget ved Gradebusk. Fjenderne hug ham af i knæerne, men så krøb han på stumperne og slog 7 mand ihjel. En general på Rejstrup, der skulde have hjulpet ham, han for stak sig og blev inde i skoven, til slaget var...
A kan fortælle dig en nyhed, men det er ikke af det bedste. “Hvad da?” — “Din søn er druknet”. — “Da var det min sæl herlig”. Også et udtryk for sorg eller smærte. Jens Mark, Vogslev.
En kone var henne at vaske for en anden. Da kom der bud, at hendes mand havde hungen sig. "Da skulde Satan også have ham, har han nu gjort mig den ulykke!" Jens Mark, Vogslev.
da.etk.JAH_03_0_00431
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
da.etk.JAH_02_0_00428
Lundbæk har forhen været to Gårde Vesterris og [Korsris]. Det første Sted er der fundet Stenbrokker. Jens Mark, Vogslev. Bislev S., Hornum H.
da.etk.DSnr_03_0_00751
En Pige, der tjente Degnen i Bislev, skulde gå op i Kirken og hente 01, for det lå der oppe om Sommeren, der kunde det holde sig friskt og godt. Da hun nu kommer derind, bliver hun et Par Koner vaer, der sad inde i Stolene, og dem blev hun jo bange for og løb hjem og sagde, at hun vilde ikke hente mere 01 i Kirken om Aftenen. Degnen gik så selv, og han...
da.etk.DSnr_02_G_00099
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
Provst Alsing i Dalsgård stillede en stor ildebrand i Nibe. De gik til ham og bad, om han vilde ikke stille den. Men han svarede: Det var ikke en naturlig ild, men det var Guds vredes ild, den skulde rase. Omsider fik de ham dog til det alligevel, og så stod han op ad det hus, der var nærmest ved kirken, og stod og pirrede sammen ved ilden med hans kjæp....
Der var en mand i Djørup, for ham blev der en hest væk, og de ledte om den i tre dage. Så kom de op til min fader, om han vilde ikke gå ned til betjenterne og skaffe ham hesten igjen eller give ham noget råd. Han sagde jo, på en måde var den stjålen, men det var sådan, at én havde taget og redet på den. Når de nu vilde stræbe at heute den, så gik den på...
Der var legestue i den røde smedje i Nibe, som ligger på højre hånd, når man går ud af byen efter Vogslev. Der var også stærkt kortspil, og da der i det samme kommer en fremmed person, spørger de ham, om han var ikke for at komme ind og tage et spil kort med. Dertil var han villig. Så bliver der spektakler i spillet, og de var store. Der bliver søgt om...
I Hule mølle boede en mand, som havde Cyprianus. Så var manden og konen til alters, og pigen var ene hjemme. Hun fik fat i bogen, og så kom den Slemme. Han vilde have arbejde, men hun havde ikke noget til ham at bestille. Endelig gav bun ham redskab og sagde, at han kunde kaste en vej op gjennem Lund bakker, at de kunde komme til Nibe ad, og folk kunde...
En skovfoged henne i Ræbild skov, det er et stykke skov, der hører til Lundbæk, han kom en aften og vilde til gården og sige om noget træ, der skulde leveres, at nu var det skovet, og nu kunde de lade det hente. Så fortæller han, at dersom der var nogen ting, han var bleven bange for nogen sinde, så var det det, han havde set i aften. Da han kom på...
En lærer i Bislev, der hed Kristen Larsen, døde og blev begravet på Bislev kirkegård. Men så gik han igjen, og der blev spektakel hjemme i bryggerset og ved bagerovnen til enhver tid om natten. Konen blev jo bange for at være der i skolen og klagede sig over det. Så havde hun en tærsker, han turde godt gå op og snakke med gjengangeren, for han var ikke...
A tjente ved en mand, hvor der var spøgeri i huset, og uroen var så stor, at konen snart ikke kunde være der. Hun henvendte sig da til præsten Broison i Kirketerp, og han gav hende det råd, om hun kunde ikke få opdaget, hvor moderen til den mand var begravet, der gik igjen, det var jo den mand, der før havde ejet gården, og så skulde hun lade ham kaste...
Præsten Nors i Kirketerp gik så meget igjen. Folk fortæller, at han var så uretfærdig, at han sagde til menigheden, at de skulde gjøre, ikke eftersom han gjorde, men eftersom han sagde. Pastor Zimmer manede ham ned i haven. Brorson viste min broder det sted, hvor han var manet ned, og sagde, at der aldrig groede græs på det sted. jens mark, vocslev.
Jeg har en svoger, der kjøbte et stykke ejendom på Veggerby mark. Da de skulde til at bygge, sagde manden, de havde kjøbt af, at dér skulde de ikke sætte huset. "Hvorfor ikke!" Nej, for netop på den plads kunde aldrig noget kreatur stå tøjret. Han byggede alligevel, ti folk lo ad dette her og mente, at det havde ikke noget at betyde. Nogle år efter kom...
Man hører tit en færgemand råbe ved Sebbersund. Det er et gjenfærd, og flere har hørt det. A har hørt det på Bislev mark, og ude på fjorden har a været efter det to gange. En aften hørte a én råbe og stod længe og betænkte mig, hvad a skulde, for a troede, det var gjenfærdet, og var ræd for at blive vildt, men så var det dog et levende menneske, der var...
da.etk.DS_05_0_00408
A har givet mig noget af med at fiske og har da et Ear gange hørt, at det råbte ved færgestedet her ved Sebbersund. "et var, mens vi var ude på vandet, og det hændede os to gange, at vi roede efter den lyd, og der har flere roet efter det, men der var ingen ting. Ingen véd nogen besked om det, men der er vel én bleven øde der en gang. jens mark, vocslev.
da.etk.DS_05_0_00407
Der er nogle bakker i Lund krat lige ved siden af Buderup å i Yogslev sogn, og der har boet en roverbande. Formanden for den hed Herkxdes, og der er også en bakke lige nordost for Nibe, der kaldes Hekles bakke. De er blevne begravede i Gjelstrup Skalde, hvor der er en lyngstrækning. I siden af den bakke vilde rn mand kaste ler, og da han nu lavede en...