For et par år siden vågnede jeg en nat med den følelse, at der stod noget forved min seng, som absolut skulde og vilde tale med mig. Jeg både så og ikke så, og der var som et brunt gevandt om det, akkurat af den farve, som jorden har, og så vidste jeg, at det var min moder. I det samme ser jeg et skin i samme retning over ad væggen til, så blændende...
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
Tre soldater sad og spillede kort. Den ene tabte så voldsomt, og så sagde han: Dersommentid a nu ikke vinder den gang, så skal a hugge min sabel op i Vorherre. Der fortælles så, at han virkelig tabte, og så hug han sabelen op i vejret. Der faldt nu tre blodsdråber ned på bordet, og jo stærkere de vaskede dem af, jo iodere de blev. Søren Hansen, Hårup.
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
Der var ikke noget, der fortrød landsdommeren på Silkeborg hårdere, end at han skulde sidde i Viborg og krepere af frost og kuld; han var endda ejer af så mange skove og torvemoser. Han havde skrevet falske papirer imod kongen, og så skulde han kysse den blå jomfru, men blev benådet sådan, at han matte afsone hans straf på livstid i Viborghuset. Der dode...
"Den gale Fisker" ejede Silkeborg slot og Allinggård og flere andre gårde. Han kunde plukke appelsiner inde i hans stue, det fandt folk så forunderligt. Men han var jo rig. Så skrev han over til kongen, om han skulde ikke låne ham en tonde guld, og det tog kongen ham så fornærmeligt op, at han sendte ham bud, at han skulde komme og kysse den blå jomfru....
Der var to gamle mænd fra Linå, der gik til hove i Silkeborg, og så mødtes de med landsdommeren der nede på broen. "Vil I vide, hvad klokken er?" siger han. "A er tilfreds, hvad Fanden klokken er," siger den ene, "vi har stået ved Rimstrup å og har trækket buller i land, siden før solen kom." "Nånå, falli." siger landsdommeren så. Da hovfolkene kom af...
Der er én, der pløjer med hovedløse stude - jeg véd ikke, enten det er ved Dværgehøj eller ved Greteshøj, men når nogen kommer forbi ham om natten klokken tolv, skal de kjøre en omfer for ham, han smider dem tommerne om halsen, men så skal de passe at smide dem på det samme sted, hvor de har fået dem, ellers kan de ikke blive skilt ved dem inden dag....
Der går en landmåler på det bakkestrøg, som kaldes Torslund, og måler med hans Iandmålerkjæde. Den rasler højt, og kommer der nogen til ham, så smider han kjæden til dem. Det skal være omkring ved Greteshøj, han går, og folk mener, at det er én, der boede i Skjellerup og hed Lavrs Meldgård, der befattede sig med landmåling, og så skal han jo have gjort...
Der kan høres et grædende barn nede i Wåstidal, og når man går oven i dalen, så kan det høres neden i, men når man er neden i, så kan barnet høres oven i dalen. Der er begravet et barn, og det skal være en pige, der har begravet det, men den plet, hvor det lå, den er nu pløjet. Peder Meldgård har hørt det, da han passede vore køer, og så gik han bag...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Der har været en oberst i Linå en gang, og de vilde sige, at han og hans kone ligger begravet under to store sten i brigsdøren. Måske kisten oppe i tårnet er deres datter, det har da været en bitte jomfru. Søren Hansen, Hårup.
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Landsdommeren havde en pige, som tjente ham, og hun skulde passe barnet. Men ved uforsigtighed stod hun og lod det falde ud af et vindue, så det slog sig ihjel. Så fældede han den dom over hende, at der skulde 4 vildsmakker for eu pigtønde, og der skulde hun stoppes i. Så rendte de efter sigelse med hende, så længe der var liv. De rendte om ved Nå-ege og...
da.etk.DS_04_0_00562
Landsdommer Hoffvk Silkeborg var sådan et grimt menneske. Hans tjener havde set noget med ham, som ikke måtte blive åbenbaret, og så kalder han ham ind og slår ham så næsteu ihjel. Tjeneren bliver så puttet i en sæk, og så bliver der én kjøbt til at putte ham i Remstrup å. På vejen bad han for sit liv og lovede, at han skulde rømme udenlands og aldrig...
Knud Gyldenstierne var så stærk, at han kuude løfte hans hest fra jorden, når han hk i den ring, der sad i porthammeren. Dette gjorde han tit, når han kom ridende ind i gården (Timgård). Søren Hansen.
da.etk.DS_04_0_00539
Der er en hule her ude imellem Hårup og Linå, der kaldes Stadsgårdshule. Der er bleven holdt slag imellem to konger, og den ene af dem faldt. Han hed Studsgård (Stasgo), og han blev gravet ned der. Den anden hed Borkat, og efter ham fører den dal navnet Borkedal, der går ned til Sejs fra Hårup, for der er han begravet. Der var forhøjninger i de dale,...
