Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
En dag kom en herremand ridende forbi en bonde, der på en eng ved vejen gik og vendte bo. Alt imens han vendte, nynnede han: Gid præsten snart monne dø, men herremanden længe måtte leve". Denne hørte ordene og fandt behag i meningen, holdt stille og spurgte bonden, hvorfor han havde sådanne ønsker. Jo", lød svaret, det kommer sig såmænd deraf, at når...
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
Hvem der putter sig langt ned under dynen i siu seng om natten, bliver gammel. K. M. Rasmussen.
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
I Vinderslev ringede de en halv time, når én var død, tre gange med to slip imellem. Lige så i Højbjærg.
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: Køt I, a brøølt? Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
En gammel Mand, Søren Peter omme fra Stenbjærg Lide på Enner Mark, fandt en Klud på Vejen med en enlig Skilling i. Siden duede han aldrig mere. Han skulde altid op om Natten, siden han fandt den Klud, og gå oppe et Par Timer, og omsider døde han. Tamdrup S., Nim H. Vilhelmine Jensen, Vrønding Mølle.
Min Moder lå dødssyg. Om Natten Kl. 12 skulde min Fader på Arbejde i Papirfabrikken (i Silkeborg), og hun bad ham om at passe sine Ting og gå, skjøndt han jo nødig vilde gå fra hende. Da han havde været på Fabrikken en Times Tid, mærkede han, hun kom og lagde sin Hånd på hans, og så vidste han, at hun var død, og var glad ved, at hun sådan tog Afsked med...
Wolle Gålldsagåe til hans kone, at hun ikke måtte komme op til ham, inden en time var gået. Da hun så kom der op, var hans hoved vreden om i hans nakke, og han var død. Anders Udsen.
Ved Svejlundsbjsrge er der mange, som har kjørt vild, og enmand kjørte vild der i flere timer. Omsider blev han kjed af det og spændte hestene fra og lagde sig til at sove under vognen, til det blev dag. Om morgenen, da han vågnede, lå han ganske tæt ved vejen og måtte le af, at han ikke havde kunnet finde den om aftenen. n. c.
Da Sollested kirke blev bygget, kunde man ikke iå tårnet til at stå. Først da man havde begravet en årsgarnmel hvid hest levende under tårnet, blev det stående. Kirkehesten kommer endnu en gang imellem frem for dagens lys og viser sig for en eller anden, som da vil times en stor ulykke. Hesten hopper ligesom på tre ben, men man véd dog ikke rigtig,...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
Den sidste, der stod i gabestokken her i Nordby, var en gammel skomager, Johan Valker, der havde stjålet en lille smule. Han stod der en times tid en søndag eftermiddag, og de gav ham én pægl brændevin, for at han selv skulde begge klavea om halsen, da de ikke selv måtte sætte ham i den. Lærer Larsen, Nordliv.
da.etk.JAT_02_0_00076
