To karle, den ene fra Sinding, den anden fra Kragelund, kjørte en nat for flere år siden gjennem Charlottenlund skov. Karlene havde hørt fortælle om en mand, som skal være myrdet i skoven, og at det spøgede slemt der ved nattetid, derfor kjørte de meget hurtig for snarest mulig at komme ud af den igjen. Men pludselig hørtes en sær knagende og hvislende...
For en 40 år siden var en murer fra Tållestrup, som hed Kræn Thomsen, i Vrejlev for at mure. Så blev han en dør vaer, der var ind til løngangen, som går fra Vrejlev kloster til Børglum. Han tog nu et lys i hans hånd og gik ind og vilde se, hvordan det var, og han blev ved at gå, vel omtrent en halv mil. Endelig gik lyset ud for ham, og så blev han vildt...
En stor del mennesker var blevne enige om at nedbryde en kirke i Viborg. Skjøndt præsten lyste forbandelse over hver den, som forsøgte derpå, bekymrede de sig ikke derom og brød kirken ned. De enten mistede livet på en ynkelig måde, eller også timedes der dem andre ulykker. nik. chr.
En dag havde jordemoderen i Hjorthede været i byen, og da hun kom hjem, sagde en anden kone : «Din kasse har smækket.» «Ja, så varer det ikke længe, inden der kommer en vogn.» Og inden en time så var der en vogn for doren. Den kasse smækkede tit, og al tid lige for hun skulde et sted hen. Det var somme tider, hun kunde selv sidde ved os og høre det....
Den gamle Hans Svendsen døde for en del år siden i Odense. Den sidste aften han levede, sad hans tre sonner ved hans leje; alt var stille og roligt, både i og udenfor huset. Pludselig blev der banket tre gange stærkt på vinduet, én af sonnerne sprang op og løb udenfor for at se, hvem det var, der bankede, men det var tyst og stille på gaden. En times tid...
Da pastoi Svejstrup i Nørup en gang holdt eksamen i Rygbjærg skele, kom der en dreng og blev overhørt, som ikke havde gået i skole, og moderen mødte selv med ham. Hun syntes, at ban kom godt fra det, og sagde til sidst: Han kan også sige, hvor længe Adam og Eva var i paradis, inden de syndede. Det véd jeg ikke en gang, sagde præsten. Hun spørger så...
Kapellanen ved den gamle pastor Poulsen i ØsterLindet skulde en dag begrave et lig. Men de lod vente på sig, og så gik han i den tid og spillede søsling med de unge karle ude på gaden. Han sagde da: Her kan man gå i sin præstekjole en hel time og vente efter et skidte barn fra Stenderup. Jens Bojesen, Stndsbøl.
A tjente som møllersvend et sted, hvor konen gik og gnavede bestandig, der gik ikke en dag hen, uden at hun havde noget at murke over; men manden var meget rolig og besindig. En dag ved middagsbordet tog hun igjen slemt fat, men så står manden helt rolig op og går hen og tager hende ved armen: Hør, lille moer, siger ban, lad os gå her ind lidt. Hun...
En gang boede der i Elling en væver, som var rask til bens. Fra hans hjem til Horsens er der omtrent halvtredje mil, og dog kunde han løbe til Horsens og tilbage på tre timer og så endda forrette en del ærender. En gang han sådan skulde til Horsens, nåede han en af de Elling bønder lidt uden for Elling, som også skulde til Horsens, og han spurgte da...
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Pastor Trojel i Løgsted var en slider med os konfirmanter. Vi kunde være inde ved ham 6 timer i træk, og han gjennemgik lektierne ordentlig med os. Han sagde alting rent ud, men valgte altid kjønne åndelige salmer. Han har konfirmeret mig, og a har lært at skattere ham. I skolen examinerede han hvert barn for sig. Just Vinter, Løgsted.
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
I Skarnager, Næsborg sogn, enedes en gårdmand og hans kone om at skaffe sig af med den gamle kone, som de havde forpligtet sig til at svare aftægt. De gav hende gift, og hun blev begravet, skjøndr det nok ikke var så fri for, at folk mumlede noget om, at det pludselige dødsfald ikke hængte så rigtig sammen. Da gik der en aften to mænd forbi kirkegården...
Der er en høj ved Almtoft by, de kalder Kirkehøj. Så var det et par år på Voldborg aften, de brændte gadeild der, og det gjorde sådan en forstyrrelse over Hedemarks huse, der hører til Almtoft, for det havde kort før været for i bindestuen, at verden snart skulde forgå, og så troede folk, da de så den ild, at nu var det ved tiden, nu skulde verden gå...
Brodrene Kjeldsen kom til Lerkenfeldt for at kjøbe stude. Luttiehan, der var ejer af gården, mente, at de ikke kunde evne at kjøbe dem, og for at gjore nar ad dem tilbød han dem hele gården til en spotpris. De slog til med ham. Men han sagde, at de skulde skaffe pengene eller kaution inden 24 timer. Brodrene blev så enige om, at den ene skulde ride alt...
Min bedstefader var fra Knabberup i Skibet, og de gjorde hove til Lerbcek. I hostens tid, da de var ved at kjøre rug ind, var der en stor mængde vogne samlede, mindst en snes. De havde kjørt den hele dag og havde allerede fået bud om, at de skulde møde næste dag igjen. Så blev de enige med hinanden om, at de vilde kjøre deres egen rug ind om natten, den...
Når en bonde forså sig og blev sparet for træhesten, skulde han ned ad det sorte hul i kjælderen og sidde der en dag eller to eller nogle timer, eftersom herremandens dom lød. Det var en nådig straf. Der var en træhest nede på Refstrup. Det var en skarp fjæl, og så blev der bunden vægt ved hver fod. Povl Madsen, Gadbjærg.
For Gigt. Tag en Flaske halvfuld af Fløde, grav den ned i en Myretue, lad den ligge i 24 Timer, gå stiltiende bort uden at tale et Ord, til du kommer hjem igjen, ellers hjælper det ikke. XXX 'JO-3 P.P.P. Hvid Kanel sættes på Brændevin, tager hver Morgen et Snapseglas fastendes. Niels Hansen Bybud, Horsens. Horsens.
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
da.etk.DSnr_06_0_00017
Mellem J. Møllers og Povl Nielsens Mark i Agselterp går en hovedlos Plovmand og pløjer til visse Tider på Året. Kommer man der forbi den Nat og den Time, falder der en Tømme i ens Hænder, og man må pløje visse Omgange, før man slipper fri. Der er fire Heste for. Else Marie Sørensen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
