Min mand var en dag på jagt og så en hare, som han skod efter en to, tre gange, endda han var en dygtig skytte. Den ligefrem drillede ham og satte sig på enden og så på ham, ligesom den vilde gjøre nar ad ham. Så vilde han ikke skyde mere, for det var ingen rigtig hare. Mette Printz, Nordby.
Der var også en skruppeutusse her nede i byen. Når den kom ind ad rendestenen, og folk var \ed at kjærne, så kunde de ikke få smør. Folk var så kjede af at se deu. Mette Printz, Nordby.
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
Hans Simonsen var brøndgraver, han boede ude på Hesselholmen og kaldtes derfor Hesselholmsmanden, og han kunde vise vand med en pilegren. Så var han også her i byen og skulde vise vand, for han skulde til at grave en brønd ude i marken. Mon folk vilde ikke tro, at han kunde vise vand. Der er en brøud her nede i byen, så skulde han forestille at gjøre en...
Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
Her ude i vor stald kunde kreaturerne holde det sværeste spektakel, og når folk kom derud, lå de ned. Vor nabo, Jep Mikkelsen, sagde, at det var nok Fanden, der spøgte her. A svarede, at her var ingen forbrydelse begået. Stenpikningen kunde aldrig ligge oppe i båsen, hvor hestene stod, om morgenen var den altid brækket op. Endelig tog de dem for at...
En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
A havde en moster, der stod og trak vand af brønden nede osten i byen, og da kom Læierhesten med en mand på ridende så stærkt, at skidt og mog røg runden om. Hun blev helt bange og fik sådan rædsel, at hun ikke tiere turde gå ud om aftenen. Da hun kom ind og fortalte folkene det, gik de nok ud og så efter det, men da var der ingen ting at se.
Majtræet har ikke stået alle tider der, hvor det nu står, det har stået norden for skolen. Men der var knap plads mellem husene, og en gang de red sommer i by og red tre side om side alt hvad hestene kunde strække, da skubbede den ene hest til de andre, så den karl, der red i midten, kom til at torne imod majtræet, og da han var nu i sådan fart, dånede...
På Læsø siger de: »De skal have et pik for panden, og så tager vi det, de har, ellers kå vi ikke få det, så giver de cs jo an.« Haus Farver, Nordby.
Folkene her stammer fra Holland efter de gamles udsagn. De oprindelige folk var døde ud, og så kom Hollænderne. I den gård, som min bedstemoder var fra, var også en pige, som hed Selke, hun var i familie med hende, og det var et hollandsk navn. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01644
Ude på den nordre side af Langdal og tæt ved Roverstuerne er en bakke, der kaldes Skydestolen. En gang blev roverne der ude drevne derfra og ned til Tranbjæry kirke, hvor de befæstede dem, og den kirke var forsynet med skydehuller. Men de blev indesluttede så længe af belejrerne, at de blev sultede ud og måtte overgive sig. Hans Farver, Nordby.
I min oldemoders tid loserede en Jøde et sted i Besser, når han var på Samsø, og så slog de ham ihjel og begrov ham ude i et gulv i udhuset. Han havde så meget bånd og kram at handle med. Folkene kom nok i forhør, men forsvor sig. Karl og pige blev underkjøbt til det, og hun blev så gul og svandt helt hen; han hed Niels Alstrup. Konen blev frugtsommelig...
En pige ker oppe i byen var bleven frugtsommelig, og så for at skjule bendes skam gik hun ud i deres fårehus og fødte der barnet, kvalte det og gravede det ned i noget tang. Men det blev opdaget, og så kom hun i arrest og sad der en torn. Arresten kaldtet det røde has og var ovre i Brundby. Så fik hun frihed til at komme ud, til hendes dom faldt. Sagen...
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Skådhøjsmanden boede på Frederikshøj ved Langøre. Han drev de Nordby kreaturer her ind efter, for det han vilde ikke have dem ude ved sig, og så blev Nordbyerne gale på ham. Da han kom, gik der to ud af kirken foran de jandre. De slog bam ihjel på en sten med en pæl, som senere stod på stedet, hvor hans grav var, en 2, 3 alen fra muren, og stenen, som...
I forrige tider satte folk i Nordby kræ ud på heden. Så boede der en mand på Armhoved, de kaldte ham Hedekougeu, og han skulde vogte det. Men han blev uklar med Nordbyerne, og så slog de ham ihjel en dag, han var gået til kirke. Der sidder en sten i det sydvestre hjørne af kirkegården, og der er blodpletter af ham på den, der skal han være begravet ved....
Der boede en konge i Kongslette i nærbeden af Kringbøj. Mette Printz, Nordby.
Nordvest for Nordby er Kongsslette, og der skal have boet en sørøverkonge. Lige ved siden af er Saddelbakken, hvor han skal have sadlet sin hest. Sørøverne holdt udkik med fartøjerne der oppe fra og gav signal til sørøverne på Vesborg. Hans Farver, Nordby.
Længere nord efter her fra Nordby lå en anden by, og en kone, som vilde gå hen til den by, frøs ihjel ved en sten, og den sten findes på marken endnu. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01227
