485 datasets found
Danish Keywords: time Place of Narration: Lyngby
Den mand i Stjær, der kunde hekse, han var bleven vred på min fader. Vi var ved at bygge et nyt stuehus, og så havde han været i vor gård og stået og snakket med mureren, og da troede vi, han havde kylt noget, som min broder kom over. Nok er det, han blev så ringe, og vi var ved doktor, men han sagde, at han ikke kunde forstå, hvad han skadede. Så var...
da.etk.DS_07_0_01596
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
da.etk.DS_07_0_00537
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og...
En bondemand, der havde et par heste og en 6, 7 køer, havde sådan lyst til at handle, og så var han en gang draget til marked. Da sidder pigen og malker ved aftenstid, og så kommer der én ved nødsdøren, og han går ind i rollingen. Nå, hun malker og gjør sig færdig, og så kommer hun ind og sier mælken. »Hvem var det, der kom ind?« siger hun til konen....
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Søren, han står og ler ad ham og siger: »A tror,...
da.etk.DS_06_0_00683
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
da.etk.DS_05_0_00862
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
da.etk.DS_04_0_01617
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 1778—1817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
Nicolaus Kilhl var diakonus til Uldrup i slutningen af det 17. århundrede. En aftenstund manede han Panden i Kasmus (Korsmose) molle forst md i en træsko og derpå ud i mølledammen. Hans kollega, Filip Luudius, var til stede ved deune operation, men i største fare, sa at hr. Kuhl måtte holde foden på nakkeu af ham, mens han manede, siden Panden vilde have...
da.etk.DS_04_0_00993
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
da.etk.DS_04_0_00932
På Randers slot boede et fruentimmer af adelig slægt, d 3r gik under navnet Bodil Stens, og hun havde en gård i Kovsted, der bærer navnet Stensgård. Den kvinde var ilde berygtet i et og alt. Så boede der samtidig på Dronningborg en Sprechelsen, der er bleven begravet i Borup kirke. Der fortælles, at når Bodil Stens havde haft hendes piger en tid lang og...
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
da.etk.DS_04_0_00498
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
da.etk.DS_03_0_01142
På en rejse i vinteren 1890—91 straks efter nytår fra Kjobenhavn til Jylland over Korsør blev der ved ankomsten til Nyborg meddelt de rejsende, at ingen forbindelse kunde opnåes over Lillebælt, hvorfor vi måtte overnatte der. Her dromte jeg så først, at jeg modte en lille mand iført gul- og bruntærnet ulster, guld-lorgnet, ulden, rund rejsehue og med et...
da.etk.DS_02_J_00343
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
da.etk.JAT_04_0_00187