I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 17781817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
Nicolaus Kilhl var diakonus til Uldrup i slutningen af det 17. århundrede. En aftenstund manede han Panden i Kasmus (Korsmose) molle forst md i en træsko og derpå ud i mølledammen. Hans kollega, Filip Luudius, var til stede ved deune operation, men i største fare, sa at hr. Kuhl måtte holde foden på nakkeu af ham, mens han manede, siden Panden vilde have...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
På Randers slot boede et fruentimmer af adelig slægt, d 3r gik under navnet Bodil Stens, og hun havde en gård i Kovsted, der bærer navnet Stensgård. Den kvinde var ilde berygtet i et og alt. Så boede der samtidig på Dronningborg en Sprechelsen, der er bleven begravet i Borup kirke. Der fortælles, at når Bodil Stens havde haft hendes piger en tid lang og...
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
På en rejse i vinteren 189091 straks efter nytår fra Kjobenhavn til Jylland over Korsør blev der ved ankomsten til Nyborg meddelt de rejsende, at ingen forbindelse kunde opnåes over Lillebælt, hvorfor vi måtte overnatte der. Her dromte jeg så først, at jeg modte en lille mand iført gul- og bruntærnet ulster, guld-lorgnet, ulden, rund rejsehue og med et...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Oppe imellem Flensborg og Åbenrå ligger der en Kro, som kaldes Oldemorstoft. Her bedede de altid med de store Hestekobler, der kom nede fra Jylland. En Aften kom der en Student til Kroen, han skulde til Flensborg og tage den sidste Examen, og så vilde han nu være der om Natten. Da han havde fået sin Aftenspise, forlangte han at komme i Seng. Men hen på...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
