For lopper og lus i sengene er pors god. Ovstrup. Påbøl. Chr. Møller, Riugive.
Efter 956. Når to arbejder sammen, og de kommer til at lade deres redskaber støde mod hinanden, så skal de komme til at arbejde sammen til næste år igjen. chr. M., P.
En skal begynde at smøre en vogn ved det fjærner forhjul og så gå bag om, for man må ikke træde over stjærten. ILvis man gjør det. vil man vælte på turen. Chr. Møller, Ringive.
Kommer der en bi efter én, søger man ind ad fårestien, den folger ikke med længere end til doren. Chr. M., R.
Lige så mange prikker der er på mariehønen, lige så mange skjæpper af traven af rugen.
Den vinter der er mange fluer, kommer der en god rughøst efter. Nogle siger, at hvis der er mange mus en vinter, er det tegn til, at vi far dyrtid. 139092. Chr. Møller, Ringive.
Bygger myrerne højt, får vi en vandet sommer.
da.etk.JAT_01_0_01390
Når skarnbasserne om efteråret flyver stærkt mod husene om aftenen, så får vi regn anden dag og måske flere dage i træk. Da søger de nemlig hjem og begynder at grave dem ned. Chr. Møller, Ringive.
De muldvarpe, dor kommer op i august, kan ikke gå i jorden igjen. Man ser da tit nogle liggende oven på jorden.
da.etk.JAT_01_0_01362
Når muldvarpen skyder op inde i huset, skal man flytte, inden år er omme. i;j61 og 1362. Chr. Møller, Ringive,
I fåresti og svinesti må en ikke pisse, sæ bliver der uheld ved lam og grise. I svinesti må en ikke bruge kost. Chr. Moller, Ringive.
Maj måneds katte (o: fodte i maj) bor ikke begges til, da de er slemme til at moge dem og pisse i kornet. Chr. Møller, Ringive.
Vi har nogle urter, der kaldes lammeknapper (engelsk græs), de gror på vejbrinker og på gammel jord. Dem må vi ikke plukke af, for så dor lammene. Vi var da også meget rædde for det som børn. Chr. Møller, Ringive.
Lammene skal fodes på æ julemog, ellers bliver de ikke stærke. Chr. Møller, Kingive.
Når man bar kjøbt en gris, skal hovedet af den puttes forst ned i posen. Chr. Møller, Ringive.
Når soen er bedækket, giver man den nogle håndfulde byg af sin lue, inden den kommer ind i grisehuset. Lige så mange håndfulde man giver den, lige så mange grise.
Når soen kommer fra wonni, giver man den lige så mange håndfulde havre, som man vil have grise.
Når et hoved ikke kan fåes op at stå, skal man tage en kat i halen og slå ned på ryggen af dyret, så kloerne kan komme til at tage i; hvis der da er mulighed for, at det kan rejse sig, så vil det gjore det, Chr. Møller, Riugive.
Vil en have en kalv af en vis farve, gjælder det om, at man lader koen få et kreatur af den samme farve at se, ige når den kommer fra tyren, for den lod får kalven. Chr. Møller, Ringive.
Når en ko ikke vil løbe, skal en tage et havreneg og svie for ovnsmunden og give den. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01009
