Faldborg eller Faldbjærg Kirkes Ruiner var endnu let kj endelige i min Drengetid, og jeg kan tydelig huske de mange Gravtuer på Kirkegården. Kirkegårdsdiget var der endnu, og Kirkegården var temmelig stor. Da den nye Landevej anlagdes fra Viborg til Århus, afskar den det nordøstre Hjørne af Kirkegården, og Beboerne der omkring tog efterhånden Masser af...
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun...
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Der var en Kone, boede på Rugholm Bakke tæt ved Havet og nordøst for Nørgård, og hun ernærede sig ved at koge Salt af Tang. Det brændte hun i Aske og kom Vand på og kogte Salt af den Lage. Hendes Datter var Kjæreste med en Karl fra Nørgård i Strandby. Det var i Kvægpestens Tid, da den grasserede her i Egnen og ødelagde mange Kreaturer. Det var så forbudt...
Jeg var en Dag i Kjellerup tillige med min Kones Søster Frederikke for at besøge hendes Broder, som boede der. Da vi så gik tilbage til Rødkjær om Aftenen for at tage med Toget Klokken halvtolv til Viborg, så vi på Vejen et underligt Syn. Vi var komne over den store Dal imellem Levring og Elsborg, men ikke endnu hen til Skrænten, der går ned imod...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
Fynshoved ved Nordskov var i ældre tider bevokset med skov, men nu er der ikke spor deraf. På den tid boede der nogle rovere der, og der findes endnu to steder, hvoraf det ene kaldes den store, og det andet den lille Hover dal. De var i alt 14, 2 gl. folk og 12 unge karle. Nu var det en juleaften, de kom til Grønlund (Brokdorf) for at plyndre. De traf...
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
Der var en mand på Vestervig klostor. der hed Per Nielsen, han var det største skarn, der var til i verden. En karl og en pige, der tjente på gården, murede han inde mellem kirkemuren og en anden mur. Kirken lå nemlig' sådan op til en bygning, hvor der var kostald, at en kunde gå fra den og lige ind i kirken. Da den mur senere er bleven reven ned,...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Det var i Pastor O. V. Bøggilds Tid, den hellige Kilde i Skjørping blev ødelagt. Man mener, at han skal have påvirket Herredsfogden i Bælum, Favrholt, som nylig var kommen til Embedet og var meget tjenstivrig, og dette er højst rimeligt, da Bøggild var ivrig Missionsmand og ivrede imod Udskejelserne ved Kildemarkedet. Bøggild er nu Præst på Sjælland og...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
