Kjæltringkvinderne kunde slå brysterne over skulderen, så børnene kunde sidde og patte på ryggen af dem. Kristen Mikkelsen, Elkjær, Grene.
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Der var ingen opkastede veje nogen steder det fors a kan huske, kun énspor veje. Kr. Mikkelsen, Grene.
Nordost for Grene gamle kirke, tæt ved Sondergård, stod på et højt punkt for en 50 år siden et bavntræ. Det valen egestolpe, der var gravet ned i jorden og havde været brugt i krigens tid. Kristen Mikkelsen, Elkjær, Grene.
Her kjørte de i regelen kun til kjøbstaden om efteråret, De tog en tønde rug med, og så kjøbte de salt og jærn for næste år. Smør og æg og torv solgte de på papirfabrikken i Randbol, for der kunde de sælge alting. Denne fabrik brændte og omdannedes siden til klædefabrik. Kr. Mikkelsen, Elkjær.
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Der blev ingen nye bygninger opførte i min drengetid. De reparerede ved de gamle. Der var jo lervægge og stavrer med halmbånd om. Kristen Mikkelsen, Elkjær.
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
De kunde ikke kjærne Smør til Eske Hansens i Karlskov. Så måtte de til en klog Mand, og han rådede dem til at sætte en Potte Mælk over Ilden, og det skulde de slå i Ilden, når det kom til at koge. De gjorde det, og så blev Niels Iversens Hånd i Gammelby skoldet. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark i Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nørvang H.
En Pige skulde kjærne Smør, lav Konen gik ad æ By. Hun sagde til hende, den Gang hun gik, te hun skulde nu hælde den Smule Fløde, de selv havde, i Kjærnen og så sige: En Skefuld af hver sit Fløde i Byen. Så gjorde hun også det, men hun tykte ikke, det kunde blive til noget, hun kunde lige så godt sige: To Skefulde, og da hun nu giorde det, så fik hun så...
En gammel Kone i Stilbjærg kunde kjærne mere Smør, end hendes eget Mælk kunde bære. Men hvordan hun bar sig ad med det, ved a ikke af. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark, Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nør van g H.
da.etk.DSnr_06_0_00574
En Aften mens jeg var hjemme i Frølund, havde jeg fået fat i Cyprianus. Jeg vidste nok, mine Forældre havde den, den var gjemt i Skatollet inde i Endestuen. Så sad jeg nu og læste i den; mine Forældre var til Julegilde, Pigerne var ude at malke, og Karlene var ude at ro dem. Så læste jeg, hvordan Fanden ser ud og gik omkring som en stor sort Puddelhund....
Den Gang, min Fader var død, flyt min Moder ind i et Hus, som de ejede i Vinderslev By, min Fader havde jo været Degn der, og der boede hun, til hun døde. Da hun så var død og lå Lig, var mine to Søstre hjemme, Stine og Juliane. Den første Aften efter, at de var komne i Seng, faldt Juliane strags i Søvn, hun lå uderst i Sengen, men Stine kunde ikke sove....
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Min Bedstefader Niels Møller havde en Dag været fra By. Da han så kom hjem, sagde han til hans Fader Thomas Kristian, der var 95 År og lå i æ Seng med æ Tjåeld over æ Hoved: »Nu, Fåer, nu er Mads Nielsen i Eg død.« Dertil svarte den gamle: »Dænd gjærre Pung, di såå, han swåldt hans Kowen.« Hans Kone var så rig, inden hun blev gift med ham, men han var...
Den Banke lige her norden for Gården, som nu er plantet til, kaldte de i gammel Tid æ Femedhwolbanke. Min Bedstefader kastede Vejen igjennem den, og han fandt Potter der. Per Jakobsen fandt der et stort Søm med et Blyhoved, så stort som en Tokrone. Han smeltede Blyet af det, og så var der et Jærnhoved inden for. Egnens Folk havde i den Bakke søgt Tilhold...
Der fortælles, at der ligger en Skat begravet ude i Siminels Mose, og den ligger sådan, te når de står oven på den, så kan de se tre Kirker, men når de går et Skridt til en af Siderne, så skal den ene Kirke gå væk. Det gjælder altså om at finde det Punkt. De tre Kirker vil så blive Lindeballe og Hejnsvig og Grene.
I gammel Tid har der været en Kro oppe på vor Mark, der kaldtes Vejlsted Kro, men Stedet er ikke en Gang afsat på det gamle Kort, så det må være gammelt. Manden hed Jens Vejlsted, og Konen hed Marie og kunde væve. I min Faders Tid var der en lille Plet Agre der oppe, men de er nu groet efter med Lyng, og en kunde godt se, hvor Byggepladsen og æ Kalgur...
A kan huske, det sidste af Husene faldt ned der, hvor den sorte Kro stod. I Pottemagernes gode Tid var det en meget besogt Kro, og der var som en Korsvej, for der skilles Vejene til Vejle og Horsens. Horsens-Vejen kaldtes også æ Hattesvej (Hattingsvejen). Vejlsted Kro er meget ældre, og der skiltes Vejene til Horsens og til Kolding. Koldingvejen kaldtes...
